Sygeplejersker vil få 3.000 kroner mere om måneden

Regeringen har tidligere sagt, at den vil afsætte tre milliarder kroner frem mod 2030 til at give et lønløft til udvalgte grupper. Nu ved vi hvilke. I 2026 vil eksempelvis en sygeplejerske få cirka 3.000 kroner mere om måneden som resultat af den aftale, som regeringen og de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer indgik tidligt mandag morgen.

Aftalen mellem regeringen, KL, Danske Regioner, Akademikerne og FH handler om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr., svarende til 3,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Aftalen øger lønniveauet for en række centrale velfærdsgrupper, herunder social- og sundhedspersonale, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente. Aftalen skal blandt andet gøre det mere attraktivt at arbejde i vagt på skæve tidspunkter og skabe rammerne for, at flere kan gå på fuld tid.

"Vi tager et opgør med nogle af de ordninger, der i dag belønner medarbejdere for at være deltidsansatte fremfor fuldtidsansatte, og vi sikrer en økonomisk gulerod til også at kunne gøre noget særligt for de områder, der er særligt udfordrede," siger indenrigs– og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på pressemøde. 

Med aftalen er der afsat 1,3 milliarder kroner  til hospitalssygeplejerskers løn frem mod 2026. Alle sygeplejersker på hospitalerne vil at få et anciennitetstillæg efter fire års ansættelse på cirka 1.600 kroner, og derudover vil de i gennemsnit få 1.400 kroner ekstra om måneden som incitament til at tage vagter.

Der gives herudover ekstra lokallønsmidler fra en pulje på 150 millioner kroner til ansatte på hospitalsafdelinger med rekrutteringsudfordringer.

Men hvordan pengene fordeles, og hvor mange og hvilke vagter man skal tage for at få dem, skal først besluttes under de kommunale og regionale overenskomstforhandlinger i 2024 og frem.

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg siger:

”Med trepartsaftalen har regeringen afsat 1,3 mia. kr. til at øge hospitalsansatte sygeplejerskers lønramme. Det er aldrig sket før uden for overenskomstforhandlingerne, og vi er med i regeringens prioritering, fordi regeringen ser, at det er her de største rekrutteringsudfordringer er i den offentlige sektor. I DSR har vi hele tiden sagt, at det starter med lønnen, og derfor er vi tilfredse med dagens aftale.”

Regeringen spillede ud med, at social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejersker skulle omfattes af et lønløft. Men når det handler om at deltage i vagtarbejdet uden for normal dagsarbejdstid, er der flere af FOAs faggrupper, som nu også bliver tilgodeset, og det er godt, mener forbundsformand Mona Striib.

”Også FOA-grupper som bl.a. omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på døgnområdet, ufaglærte på sosu-overenskomsten, portører i regionerne og erhvervsuddannede serviceassistenter og husassistenter kan nu få del i lønløftet på grund af, at aftalen løfter betaling for at arbejde på skæve tider af døgnet,” siger Mona Striib, der kalder forhandlinger for "noget af det mest komplicerede", hun har været med til at forhandle.

"Men det er også noget af det vigtigste. Et varigt lønløft til den offentlige sektor på ekstra 6,8 milliarder kroner. Det er en kæmpe sejr, at det er lykkedes," siger hun.

Forbundsformanden lægger ikke skjul på, at de mange ekstra lønmidler kommer med en pris. Det handler blandt andet om mere fleksibilitet fra de grupper, der bliver omfattet af lønløftet. Det gælder fx muligheden for, at ledelsen kan planlægge 12 timers-vagter og justering af senioraftalerne.  

”Det er ingen gratis omgang. Arbejdsgiverne har længe ønsket at lade senioraftalerne indeksere, så de følger den generelle pensionsalder, og regeringen har også presset på. Indekseringen gælder kun for de grupper, hvor lønløftet enten gives på grundlønnen eller i form af anciennitetstrin, og der er aftalt kompensation og indfasning. Det er også vigtigt at understrege, at de grupper, der alene får penge for at gå i vagt, ikke bliver berørt,” siger Mona Striib.

Ifølge Mona Striib fik regeringen i starten af forhandlingsforløbet lænet sig ”lige lovligt langt ind over bordet i forhold til overenskomstfornyelse”. Derfor kommer man ikke igen til at forhandle løn på en lignende måde.

”Vi er endt i en situation, hvor trepartsforhandlingerne og overenskomstforhandlinger er viklet så meget ind i hinanden, at forligsmandsloven nu kommer i kraft. Det betyder, at vi kommer til at forhandle organisationsaftalerne under forligsmandsloven. Det er fuldstændigt usædvanligt. Men det er en konsekvens af et helt ekstraordinært forløb,” siger Mona Striib.

De i alt 6,8 milliarder kroner i aftalen fordeles sådan:

• 1,9 milliarder kroner til et varigt lønløft i sundheds- og ældreplejen.
• 1,86 milliarder kroner skal gå til at få sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt.
• 1,9 milliarder kroner til et varigt lønløft til det pædagogiske og socialpædagogiske område, der arbejder med børn, unge eller udsatte borgere.
• 1,1 milliarder kroner til at understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuldtid.
• Der afsættes 30 millioner kroner til at løfte lønniveauet varigt for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente ansat i kriminalforsorgen.