Formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, og næstformand Birgitte Klindt Poulsen.
Endelig fandt Medicinrådet ja-hatten frem
I årets første tre måneder blev der 13 ud af 15 gange sagt nej til ny medicin i Medicinrådet - og stort set hver eneste gang med begrundelse i prisen, som var "urimelig høj". Men på mødet onsdag havde Medicinrådet igen fundet ja-hatten frem: Tre gange blev der sagt ja - men to af gangene først efter, at medicinalvirksomhederne havde sat prisen ned efter første afslag.
Ja til middel til uhelbredeligt syge patienter med brystkræft af typen HER2-low
Efter opfordring fra Medicinrådet har AstraZeneca og Daiichi-Sankyo sat prisen på lægemidlet Enhertu ned. Det betyder, at Medicinrådet på sit møde onsdag har besluttet at anbefale Enhertu til uhelbredelig syge patienter med brystkræfttypen HER2-low (den mest almindelige type), hvor kræften ikke kan bortopereres eller har spredt sig.
Anbefalingen gælder for patienter, der er i god fysisk form (med en såkaldt performancestatus på 0 eller 1), og som enten tidligere har modtaget kemoterapi til behandling af spredt kræft, eller hvis kræften er vendt tilbage inden for seks måneder efter afslutning af kemoterapi, som var tiltænkt at forebygge tilbagefald.
Medicinrådet mener, at denne nye medicin kan forlænge perioden uden forværring af kræften og muligvis også forlænge patienternes liv sammenlignet med de nuværende behandlinger, men der er usikkerhed om hvor længe. Den nye behandling kan give mere alvorlige bivirkninger, herunder en øget risiko for alvorlig lungesygdom.
Medicinrådet vurderer, at 130 kvinder om året vil være egnede til behandlingen.
Enhertu er betydelig dyrere end de behandlinger, der normalt bruges nu, men Medicinrådet vurderer, at omkostningerne er acceptable i forhold til den mulige fordel for patienterne. De forventer, at Danish Breast Cancer Group (DBCG) opsamler yderligere data om behandlingens effekt og alvorlige bivirkninger. Medicinrådet ønsker herunder at se data for patienternes performancestatus og antal tidligere linjer kemoterapi mod metastatisk sygdom ved behandlingsstart. Medicinrådet vil se på disse data om to år og vurdere, om anbefalingen fortsat skal være gældende.
Læs artikel om sagen her:
Efter opfordring fra Medicinrådet har AstraZeneca og Daiichi-Sankyo sat prisen på lægemidlet Enher...
Nej til middel mod rygsøjlegigt
Medicinrådet har valgt ikke at anbefale brugen af upadacitinib til behandling af ikke-radiografisk rygsøjlegigt, også kendt som non-radiografisk aksial spondylartritis. Dette skyldes, at det ikke er påvist, at upadacitinib har effekt hos patienter, der tidligere har prøvet andre biologiske sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (bDMARDs), som er dem, der primært ville være kandidater til denne behandling i Danmark.
Derudover er der bekymringer om sikkerheden ved JAK-hæmmere, som upadacitinib tilhører. Disse lægemidler kan medføre alvorlige bivirkninger, herunder øget risiko for hjerte-kar-hændelser, blodpropper i lungerne og vener samt udvikling af kræft.
Desuden er upadacitinib dyrere end de behandlinger, der i øjeblikket anvendes: adalimumab, certolizumab, etanercept, golimumab, infliximab, ixekizumab og secukinumab. Adalimumab er ofte førstevalget i behandlingen i Danmark.
Rygsøjlegigt eller aksial spondylartritis er en kronisk inflammatorisk tilstand, der hovedsageligt rammer rygsøjlen og leddene mellem korsbenet og bækkenet. Tilstanden kan forårsage smerte, stivhed og med tiden føre til strukturelle skader på rygsøjlen, som er progressive og irreversible. Disse skader øger risikoen for rygsøjlens brud og efterfølgende udvikling af osteoporose.
Non-radiografisk aksial spondylartritis adskiller sig fra den radiografiske form ved, at de typiske forandringer ikke kan ses på røntgenbilleder af sacroiliacaledet, hvilket er et krav for diagnosen af den radiografiske form.
Upadacitinib virker ved at hæmme betændelsesprocesser og derved potentielt reducere ledbeskadigelse. Den er godkendt til brug hos voksne med aktive symptomer og objektive tegn på inflammation, men dens effektivitet og sikkerhed blandt patienter, som tidligere har modtaget bDMARDs-behandling, er altså ikke tilstrækkeligt dokumenteret ifølge Medicinrådet.
Ja til middel mod æggestokkræft, som fik nej i 2021
Medicinrådet besluttede på sit møde onsdag at sadle om i forhold til Lynparza (olaparip) til æggestokkræftpatienter uden BRCA-mutation. Behandlingen var ellers tidligere blevet afvist.
Rådet valgte at anbefale olaparib i kombination med bevacizumab til førstelinjebehandling som vedligeholdelse for patienter med fremskreden kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden.
Anbefalingen gælder patienter med epitelcelle highgrade karcinom og homolog rekombinationsdefekt (HRD+), men som ikke har mutationer i BRCA1/2-generne.
Rådet vurderer, at olaparib i kombination med bevacizumab er lige så effektiv som den nuværende standardbehandling, niraparib, til at udskyde forværring af sygdommen. Dog kan behandlingerne medføre bivirkninger som kvalme og træthed.
Omkostningerne ved de to behandlinger er sammenlignelige.
Tilbage i juni 2021 anbefalede Medicinrådet ellers ikke olaparib i kombination med bevacizumab for samme patientgruppe. Men lægemiddelfirmaet AstraZeneca anmodede om en revurdering af anbefalingen, baseret på ny pris og en sammenligning med niraparib, som har været anbefalet siden 23. juni 2021.
Den nye anbefaling fra Medicinrådet inkluderer opdateret dokumentation fra AstraZeneca, som omfatter nye data og en ændring i prisen.
Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom, som hvert år rammer mellem 450 og 550 kvinder i Danmark og udgør omkring 2,8 procent af alle kræfttilfælde blandt kvinder. Kræften er ofte avanceret ved diagnosetidspunktet, da tidlige stadier sjældent giver symptomer. Da det har betydning for prognose og behandlingsvalg, anbefales det, at patienter udredes i forhold til BRCA- og HRD-status.
Ja – og nej – til middel mod alvorlig knoglemarvssygdom
Medicinrådet anbefaler JAK-hæmmeren momelotinib til behandling af patienter med myelofibrose, en alvorlig knoglemarvssygdom, der kan føre til symptomer som feber, nattesved og smerter under ribbenene. Patienterne skal samtidig lide af moderat til svær anæmi, en tilstand, hvor kroppen ikke har nok røde blodlegemer.
Anbefalingen gælder kun patienter, der er eller har været i behandling med en anden JAK-hæmmer og har haft gavn af det, men som har oplevet hæmatologiske bivirkninger (JAK-erfarne patienter).
JAK-hæmmere er en type medicin, der blokerer aktiviteten af Janus kinase enzymer (JAK), som spiller en nøglerolle i reguleringen af blodcellers udvikling og immunsystemets funktion. Ved at hæmme disse enzymer kan momelotinib hjælpe med at kontrollere sygdomme som myelofibrose, hvor der er en unormal produktion af blodceller i knoglemarven.
Effekten og sikkerheden ved momelotinib er sammenlignet med fortsat behandling med ruxolitinib, som også er en JAK-hæmmer. Effekten og sikkerheden ved at skifte til behandling med momelotinib er overordnet set sammenlignelig i forhold til fortsat behandling med ruxolitinib. Sikkerhedsprofilen i forhold til risiko for anæmi er dog mere fordelagtig for momelotinib, som derfor er et relevant behandlingsalternativ til JAK-erfarne patienter med samtidig anæmi, vurderer Medicinrådet.
De samlede omkostninger ved behandling med momelotinib er sammenlignelige med fortsat behandling med ruxolitinib. Derfor vurderer Medicinrådet, at der er et rimeligt forhold mellem effekt og omkostninger for momelotinib.
Medicinrådet anbefaler dog ikke momelotinib til behandling af patienter med symptomgivende myelofibrose, som samtidig lider af moderat til svær anæmi, men som ikke tidligere er behandlet med en JAK-hæmmer (JAK-naive patienter).
Færre patienter behandlet med momelotinib oplever en forbedring af deres samlede myelofibrose-relaterede symptomer end ved behandling med ruxolitinib. Samlet set vurderer Medicinrådet derfor, at momelotinib er et dårligere alternativ end den nuværende behandling til denne patientgruppe (JAK-naive patienter).
Medicinrådet fastholder lægemiddelrekommandation for metastatisk nyrekræft trods massiv protest
Selv om samtlige danske behandlingsansvarlige nyrekræftlæger har skrevet et protestbrev til Medicinrådet, afviser Medicinrådet fortsat at anbefale én af fire EU-godkendte kombinationsbehandlinger af såkaldte tyrosinkinase-hæmmere (TKI) og immunterapi (IO). Kombi-behandlingen er ellers anbefalet i internationale retningslinjer, og danske nyreonkologer har efterspurgt den i et år. Men prisen fortsat er for høj, lyder det.
I stedet inviterer Medicinrådet nu de mange kritiske nyreonkologer til møde.
Læs artikel om sagen her:
Medicinrådet har endnu engang afslået at anbefale én af fire EU-godkendte kombinationsbehandlinger...
Find lægemiddelrekommandationen her.
Protokol
Protokol til behandlingsvejledning til psoriasis og psoriasis med ledgener
Relaterede artikler
Kun to lægemidler er blevet anbefalet til ibrugtagning af Medicinrådet i år.
I alt er der blevet...
På årets første møde i Medicinrådet i januar blev der sagt seks gange nej til ny medicin, og Medic...