For flere store kræftsygdomme falder dødeligheden markant – men hos én slags stiger den

Samlet set er antallet af kræftdødsfald faldet med to procent det seneste årti. Reduktionen ses særligt blandt de udbredte kræftformer som bryst- og lungekræft, mens der for bugspytkirtelkræft fortsat ikke er sket forbedringer.

Det viser en ny kræftanalyse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

For lungekræft er dødeligheden faldet med 24 procent det seneste årti, og for prostatakræft er reduktionen 13 procent.

Et af de kræftområder, hvor dødeligheden er faldet mest, er brystkræft, hvor antallet er faldet med 26 procent inden for de seneste 10 år. 

“Tidligere studier har vist, at særligt den adjuverende behandling har været omdrejningspunktet i udviklingen og reduktionen af dødeligheden. Vi kan se, at der har været et konstant fald siden 1990’erne, hvilket svarer meget godt til den periode, hvor adjuverende terapier blev anvendt i større omfang,” siger professor og overlæge på Rigshospitalets Kræftafdeling Bent Ejlertsen, der desuden er lægelig leder i Dansk Breast Cancer Group. 

Bent Ejlertsen peger samtidig på, at indførelsen af brystkræftscreening i 2007 også kan have en effekt på reduktionen.

“Jeg vil tro, at screeningen har en effekt, men det er muligvis ikke noget, som vi kan aflæse i tallene endnu – og derfor bliver det interessant at følge. Håbet er, at tallene bliver ved med at falde, men hvis screeningen ikke gør nogen forskel, vil der komme en afmætning, og så vil faldet blive mindre,“ siger han.

Bugspytkirtelkræft: Det går den forkerte vej

Der er dog et par enkelte kræfttyper, hvor udviklingen er gået den anden vej. For mænd er det bugspytkirtelkræft og kræft i leveren, og for kvinder gælder det bugspytkirtelkræft, hvor dødeligheden er steget med 0,5 procent per år. 

Det er ærgerligt, men ikke overraskende, lyder det fra Morten Ladekarl, der er overlæge og professor ved Aalborg Universitetshospital. Han peger på, at bugspytkirtelkræft fortsat er en af de sværeste kræftformer at behandle.

“Det er ikke kun en dansk tendens, men et internationalt fænomen, hvor bugspytkirtelkræft er årsagen til en større og større andel af kræftdødsfald. For næsten halvdelen af patienterne har vi meget få behandlingsmuligheder – hvis nogen – og derfor er dødeligheden stadig rigtig høj,” siger han og fortsætter:

“Vi mangler det store medicinske gennembrud, som stort set alle de andre kræftformer har haft. Der er lavet hundredvis af kliniske forsøg med nye behandlinger, men lige godt har det virket.”

Omkring 40 procent af patienter med bugspytkirtel tåler ikke aktiv behandling på grund af dårlig almen tilstand, andre sygdomme eller høj alder. Den gennemsnitlige levetid er blot 1,5 måned og har ikke ændret sig over årene. De resterende patienter består af to grupper, hvor den ene kan tilbydes lindrende behandling, og den anden kan tilbydes operation, hvis diagnosen er stillet på et tidligt stadium.

Små fremskridt 

Der er dog sket forbedringer på området det sidste årti. Den lindrende kemoterapi er blevet mere effektiv, hvilket har resulteret i en stigning i den gennemsnitlige levetid fra 7 måneder til 8,1 måneder. Derudover kan flere patienter tilbydes operation, hvor to års overlevelsen er steget fra 50 procent til 60 procent. 

“Det er relativt små forbedringstal, men vi tager alt med. Der er også sket forbedringer inden for diagnostikken, men effekterne på dødeligheden drukner både i den demografiske udvikling og i, at gruppen af patienter, der har det dårligst, er meget stor og ikke har oplevet forbedringer,” siger Morten Ladekarl.

Hvis dødeligheden skal nedbringes, kræver det, ifølge Morten Ladekarl, tidligere diagnostik, men spørgsmålet er, hvordan man fanger patienterne tidligere.

En måde er at indføre screeningsprogrammer, men der er ikke evidens for, at der er en gevinst ved at indføre screening af bugspytkirtelkræft. I Danmark screener man dog personer med arvelig disposition ved høj risiko for bugspytkirtelkræft. 

“Og det kan fange nogle tilfælde tidligt, men det spiller ikke den store rolle i det samlede billede. Der skal også fortsat investeres i udviklingen af nye behandlinger og optimering af både kurative behandlinger og tidlig diagnostik,” siger Morten Ladekarl.

“Man har lov at håbe”

Håbet er – ligesom inden for andre kræftformer – at blodprøver i fremtiden vil kunne påvise kræft, som er en enkel og ressource-let måde at fange og screene folk på. Men der kan være lang vej igen. 

“I løbet af min karriere har jeg kun set langsomme forbedringer, men man har lov at håbe på det helt store gennembrud,” siger Morten Ladekarl, der peger på immunterapi eller molekylært målrettet medicin, som muligvis kan blive de helt store spillere på bugspytkirtelkræft-området.

“Selvom vi ikke har set effekt af immunterapi på pancreas-området som på de andre kræftformer, håber og tror jeg da, at det lykkes på sigt.”

Et andet aspekt er også at forbedre levetiden og livskvaliteten for de patienter, som ikke kan helbredes, ved at udvikle mildere og mere effektive behandlinger. Og så bør der ifølge Morten Ladekarl også arbejdes for at nedsætte antallet af nye tilfælde ved eksempelvis at kigge på tobaksforbrug og vægt. 

Halter efter resten af Skandinavien

Trods den gode nyhed er Danmark bagud, hvis man retter blikket mod vores skandinaviske naboer. RKKP’s analyse viser, at vi herhjemme halter mellem 10 og 15 år bagud i forhold til udviklingen af kræftdødeligheden i Norge og Sverige.

Det er dog ikke til at sige, hvad forskellen skyldes ifølge Henrik Møller, der er professor og epidemiologisk leder i RKKP.

“Vi ved ikke præcist, hvad forskellene skyldes. Vi bør søge at finde ud af, om det er virkelige forskelle eller om forskellene skyldes forskellige måder at opgøre data på (...),” siger han i en pressemeddelelse.

Kræftoverlevelsen blandt de nordiske lande og opgørelsesmetoderne bag har tidligere været til diskussion, blandt andet efter et nyt studie fra NORDCAN-databasen i oktober 2022 også viste, at Danmark haltede bagefter. Det fik professor Anders Green til at stille skarpt på metoderne bag opgørelserne, der derfor burde tages med “et gran salt”.