"Der er stadig alt for lange ventetider på udredning af demens, og forbruget af antipsykotika til mennesker med demens er fortsat alt for højt. Derfor har demensområdet fået en meget klar prioritering i fordelingen af årets SSA-reserve," siger Sophie Løhde.
Folketinget vil havde udredningstiden for demens ned – og forbedre behandlingen af ME-patienter
Folketinget vil have indsatsen på demensområdet styrket markant og vil have, at patienter med ME/kronisk træthedssyndrom bliver hjulpet bedre. Foreningen af danske ME-patienter håber på en ny begyndelse for danske ME-patienter.
Alle partier i Folketinget har torsdag indgået en aftale, der fordeler penge til blandt andet handicapområdet, ligestilling og demensområdet. I alt er der i år 885 millioner kroner i den såkaldte SSA-reserve, tidligere kendt som satspuljemidlerne. 191,1 millioner kroner går til initiativer inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
123,4 millioner kroner afsættes i perioden 2024-2027 for at styrke demensindsatsen. 62,7 millioner kroner af dem er øremærket til at nedbringe de lange ventetider på demensudredning.
"Der er stadig alt for lange ventetider på udredning af demens, og forbruget af antipsykotika til mennesker med demens er fortsat alt for højt. Derfor har demensområdet fået en meget klar prioritering i fordelingen af årets SSA-reserve. Det er helt afgørende, at vi får nedbragt forbruget af antipsykotisk medicin og styrket udredningsindsatsen, så demensramte og deres pårørende kan blive udredt hurtigere og tilbydes relevant behandling, rådgivning og støtte,” siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Vil også styrke behandlingen af ME-patienter
Der afsættes også 1,5 mio. kr. i 2024 til en afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og behandling af lidelsen ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Kronisk træthedssyndrom). Der skal hentes viden og erfaringer fra udlandet, som kan bidrage til at styrke udrednings- og behandlingstilbud til ME-syge i Danmark.
"Når man møder mennesker med ME og deres pårørende, er det meget tydeligt, at flere af dem oplever, at de ikke bliver taget alvorligt i sundhedsvæsnet, og at de savner bedre hjælp. I dag findes der ganske vist forskellige behandlingstilbud, som kan hjælpe dem, der er ramt af lidelsen, men selvom det er muligt at lindre symptomer, er der desværre ikke en behandling, som kan kurere lidelsen. Det er naturligvis stærkt frustrerende for patienterne og deres pårørende," siger Sophie Løhde.
"Flere af dem, der er ramt af ME, er stærkt påvirkede af lidelsen, og derfor forsøger man både herhjemme og i udlandet at blive klogere på, hvordan man blive bedre til at stille diagnosen og behandle patienter med ME. Og vi skal så vidt muligt bruge international forskning og de erfaringer, som findes på området, til at styrke indsatserne i det danske sundhedsvæsen. Derfor vil vi sætte penge af til, at vi kan få afdækket og samlet den nyeste viden på ME-området med henblik på, at vi bliver bedre i stand til at hjælpe dem, som er ramt af lidelsen," siger ministeren.
ME Foreningen, som repræsenterer danske ME-patienter, er glade for, at der nu endelig bliver rykket på Folketingets vedtagelse fra 2019 om ME. I marts 2019 vedtog et enigt folketing nemlig, at ME ikke skal være i gruppen af "funktionelle lidelser", og at den eksisterende behandling af patienter med ME var mangelfuld, og at der burde tages initiativ til en mere specialiseret og tværfaglig behandling med forankring i somatikken. Også indhentning af viden fra andre lande indgik som en ud af flere indsatser.
"Vi er utroligt glade for, at sundhedsministeren har lyttet og endelig sætter gang i en proces, der kan bringe Danmark op på internationalt niveau, når det gælder ME, så patienterne i fremtiden ikke skal frygte den behandling, de bliver tilbudt i det danske sundhedssystem," siger Line Vind, formand for ME Foreningen.
"Vi har før set, at Sundhedsstyrelsen har indhentet viden i alt for snævre kredse, hvor ekspertisen slet ikke er til stede. Vi håber, at man denne gang retter blikket mod de allerdygtigste både danske og internationale videnskabsfolk. Dem, der reelt har forstand på ME, og forstår at differentiere sygdommen fra andre kroniske lidelser og træthedstilstande."
Ifølge Line Vind er det netop manglende viden og en uvidenskabelig sammenblanding af ME med andre typer af træthedstilstande, der giver patienterne i Danmark store problemer.
ME Foreningen mener dog ikke, at sundhedsministeren behøver at kigge langt efter denne viden. I 2021 udgav de engelske sundhedsmyndigheder NICE retningslinjer for diagnosticering og behandling af ME-patienter baseret på en ekspertgruppes gennemgang af forskning i ME fra ind- og udland.
De to store omdiskuterede emner i behandlingen af ME/CFS har været - og er - kognitiv adfærdsterapi og gradueret træningsterapi, som i de nye engelske anbefalinger frarådes, da terapien ikke har en helbredende effekt, og træningen kan være til stor og uoprettelig skade for patienterne. I stedet er den engelske anbefaling, at ME-patienter skal forblive aktive inden for deres energi-grænse, og at kognitiv terapi kun skal tilbydes som hjælp til at håndtere sygdommen, hvis patienten ønsker det.
Den holdning deler den danske Sundhedsstyrelse dog ikke, der mener, at kognitiv adfærdsterapi er “et centralt element”, der “anses som værdifuldt” i behandlingen af patienternes symptomer.
Indsatser på demensområdet
Videreførelse af udredningsenheder
Der afsættes 62,7 mio. kr. i perioden 2024-2027 til at nedbringe de lange ventetider på demensudredning. Der udover bevilges midler til at revidere Anbefalinger til organisering af udrednings og behandlingsenheder for demens.
Øget viden om lægers ordinationsmønstre om antipsykotika
Der afsættes i alt 25 mio. kr. i perioden 2024-2027 til at øge viden i regioner og almen praksis om lægers ordination af antipsykotika.
Informationsindsats vedr. antipsykotika målrettet almen praksis og hospitaler
Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. til en informationsindsats til sundhedsprofessionelle om brugen af antipsykotika til borgere med demens. Informationsindsatsen skal målrettes sundhedspersonalet i almen praksis og på hospitaler.
ABC e-learning
Der afsættes 8,4 mio. kr. i perioden 2024-2027 til at videreudvikle og vedligeholde e-learningskonceptet ABC Demens til fagprofessionelle inden for demensområdet. Programmerne anvendes af kommuner og regioner i hele landet og fungerer både på grund- og efteruddannelser.
Nye veje til udredning
Der afsættes 11,1 mio. kr. i perioden 2024-2027 til at iværksætte et forsøgsprojekt, der har til formål at løfte kvaliteten af udredning af demens på tværs af landet via bedre dataunderstøttelse og øget udredning i almen praksis.
Udbredelse af viden om "Best Practices" til at nedsætte forbruget af antipsykotika til borgere med demens
Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. i perioden 2024-2026 til to forskellige initiativer, som har til formål at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens.
Det ene initiativ, som der afsættes 8 mio kr. til er Understøtte udveksling af ”best practice” i praksislægers kvalitetsklynger. Det andet initiativ er: Vidensopsamling og formidling af best practice i form af en koordineret indsat, hvor udveksling af best practice i klyngerne indsamles og formidles bredt. Det andet initiativ, som der afsættes 2,0 mio. kr. til i 2024-2025 er til Nationalt Videnscenter for Demens mhp. at indsamle viden om best practices bl.a. fra Sundhed.dk og formidle dette til kvalitetsklyngerne.
Øvrige indsatser på sundhedsområdet
Danske hospitalsklovne i psykiatrien
Bevillingen på 5,3 mio. kr. videreføres i perioden 2024-2027 til Danske Hospitalsklovne, som skal bidrage til behandlingsarbejdet med børn og unge i psykiatrien, hvor de arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod.
Det Nationale Sorgcenter
Bevillingen til Det Nationale Sorgcenter videreføres med 2,1 mio. kr. årligt i 2024-2026 og 1,1, mio. kr. i 2027. Det Nationale Sorgcenter sikrer, at mennesker, som udviser en kompliceret sorgreaktion, modtager kompetent hjælp til bearbejdning af sorgen, så deres og familiens liv ikke hæmmes unødigt af sorgen.
SMIL-fonden
Bevillingen til SMIL-fonden forlænges med i alt 1,8 mio. kr. i perioden 2024-2027. SMIL-fonden understøtter livskvaliteten for alvorligt og kronisk syge børn med arrangementer, sociale aktiviteter og fællesskaber.
Nationalt Center for Overvægt
Tilskuddet på 7, 1 mio. kr. til Nationalt Center for Overvægt videreføres med henblik på, at centeret kan fortsætte deres indsats med bl.a. at indsamle viden og erfaring om overvægt, skabe overblik over tilbud for forebyggelse og behandling af overvægt samt arbejde for at mindske stigmatisering af personer med overvægt.
Forum for Mænds Sundhed
Der afsættes 3,0 mio. kr. perioden 2024-2027 til at understøtte arbejdet med at skabe målrettede indsatser og tilbud med fokus på mænds sundhed. Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab, der søger at skabe lighed i sundhed ved bl.a. at udveksle viden om og deltage i aktiviteter, der handler om mænds sundhed og sygdomme.
Checkpointsklinikker (Aids-fondet)
AIDS-Fondet modtager på nuværende tidspunkt en samlet statslig bevilling på 14,4 mio. kr. i 2023 og 2,0 mio. kr. årligt i 2024-2025. Bevillingen videreføres til AIDS-Fondet med henblik på, at AIDS-Fondet kan fortsætte deres arbejde med at rådgive, teste og behandle sexsygdomme i Checkpointklinikker. Checkpoints er et tilbud til særligt udsatte målgrupper såsom LBGT+ personer og unge i alderen 15-29 år, der ikke ønsker blive testet for sexsygdomme eller få rådgivning om hiv og andre sexsygdomme uden at opsøge det etablerede sundhedssystem. Herudover afsættes 0,8 mio. kr. i 2024 til en ekstern evaluering af Checkpoints.
Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme
Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme får hævet deres bevilling med 2,1 mio. kr. årligt i 2024-2026 og 2 mio. kr. i 2027. Patienter med autoimmune sygdomme er ofte multisyge og har øget risiko for hjertekarsygdomme og psykiske lidelser, hvilket gør dem til en udsat patientgruppe, som bl.a. er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Pulje til et pilotprojekt med et mobilt stofindtagelsesrum
Der afsættes i alt 10,0 mio. kr. i 2024-2027 til en pulje, hvorfra der kan ansøges om statsligt tilskud til et pilotprojekt med et mobilt stofindtagelsesrum, som kan sættes ind, hvor der er opstået lokale stofmisbrugsmiljøer i kvarterer, hvor målgruppen for stofindtagelsesrum indtager stoffer, og hvor der ikke allerede er stofindtagelsesrum.
Vidensafdækning af ME (Myalgisk Encephalomuelitis)
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2024 til en afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og behandling af lidelsen ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome). Vidensafdækningen bør inddrage international forskning samt erfaringer i relevante lande og relevante aktører med faglig viden om ME/CFS. Midlerne foreslås afsat på §16.11.11. Sundhedsstyrelsen, der får ansvar for vidensafdækningen, herunder forventeligt indkøb af en ekstern leverandør.
Psykiatri assistance til Grønland
Der afsættes 3,3 mio. kr., således at en eller flere fremtidige regionale speciallægestillinger i en periode kan opslås med en ”grønlandsfunktion”. Det vil betyde, at der fast er psykiaterbistand tilknyttet Dronning Ingrids Hospital i Grønland.
Lær at tackle angst og depression
Der afsættes i alt 8,7 mio. kr. i perioden 2024-2027 til at udbrede og forankre indsatsen med LÆR AT TACKLE angst og depression for voksne og unge nationalt. ”LÆR AT TACKLE angst og depression”, der udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning, er en evidensbaseret mestringsindsats, der er udbredt til 39 kommuner siden 2014. Indsatsen har positive effekter på borgernes mestringsevne, fysiske aktivitet samt symptomer på angst og depression.
BrydCirklen
Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2024 til at køre Sundhedsstyrelsens kampagne om den anonyme rådgivende linje BrydCirklen målrettet personer med pædofile tanker. BrydCirklen er en del af Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden, men dækker hele landet. Formålet med rådgivningslinjen er, at personer med pædofile tanker kan ringe og få anonym rådgivning. Den foreslåede oplysningskampagne om BrydCirklen skal dække målgruppen mænd mellem 20 og 50 år.