"Det er efterhånden lidt af en klassiker, at vi beder om penge til at dække det demografiske pres. Men det gør ikke behovet mindre, at vi også snakkede om det sidste år," siger Anders Kühnau.

Økonomiforhandlinger i gang: Regioner vil kræve massive investeringer

Danske Regioner mødes tirsdag 10. maj med finansminister Nicolai Wammen (Soc.) for at indlede forhandlinger om økonomien for regionerne i 2023. Og Danske Regioner vil kræve massive investeringer.

For det er ikke nok, at finansministeren vil give penge til at dække den demografiske udvikling, mener Danske Regioner, for det vil reelt betyde, at kvaliteten i sundhedsvæsenet ikke følger med udviklingen. 

Regionerne, som blandt andet driver de offentlige sygehuse, har brug for mindst én milliard kroner årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, når andelen af befolkningen over 65 år og over 80 år vokser.

"Det er efterhånden lidt af en klassiker, at vi beder om penge til at dække det demografiske pres. Men det gør ikke behovet mindre, at vi også snakkede om det sidste år. Men i år har regeringen allerede i deres udspil til en sundhedsreform tilkendegivet, at de vil dække det demografiske pres. Det er vi glade for. Det betyder, at vi i forhandlingerne kan koncentrere os lidt mere om at tale om alle de andre områder, regionerne også har behov for penge til i 2023," siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

"Vi skal tale om det"

Der er massiv mangel på arbejdskraft på sundhedsområdet, så regionerne ønsker at omstille sundhedsvæsenet, så mere aktivitet kan foregå på en måde, der ikke kræver de samme personaleressourcer som i dag. Overflødige konsultationer, behandlinger og kontroller skal skæres væk, og der skal flere videokonsultationer og andre telemedicinske løsninger. Men omstillingen koster penge.

"Vi er ikke optaget af, om pengene skal findes i regi af økonomiaftalen eller på finansloven. Men jeg tænker, vi skal tale om det under økonomiforhandlingerne," sagde Anders Kühnau for nyligt til Altinget.

Han understregede, at opgaven kræver "massive investeringer", der kan sammenlignes med investeringerne i de nye supersygehuse:

"Jeg har foreslået, at vi laver en teknologifond, som skal være en del af løsningen på mangel på arbejdskraft. Ligesom da vi lavede kvalitetsfonden til at investere i sygehusbyggerier," sagde han til Altinget.

Penge til ny medicin

I forhold til udviklingen af ny medicin skal der ikke alene tales om investeringer ved økonomiforhandlingerne, mener regionerne. Der skal også laves en aftale om mange ekstra penge. 

"Vi er i regionerne opsat på at tilbyde de bedste behandlinger til patienterne. Og heldigvis opfindes der ofte ny behandling og medicin. Men ny og god behandling er også ofte dyrere, så hvis vi fortsat skal kunne følge med udviklingen og tilbyde de nye behandlingsmuligheder, så er der behov for flere penge til området," siger Anders Kühnau.

Et eksempel på en ny type behandling, som regionerne gerne vil indføre er den såkaldte CAR-T-celle-terapi, der kan gives til patienter med forskellige former for leukæmi. Behandlingen tilbydes allerede i mange andre lande, og i Danmark indgår den i eksperimentel behandling, hvor det har haft rigtig god effekt på patienterne. Desuden har Medicinrådet vurderet, at behandling med CAR-T-celle-terapi er fornuftig. Men behandlingen er dyr og koster op mod en million per patient, der får den.

"Nu hvor vi kan se, at behandlingen har så gode effekter på mange patienter, så er vi er opsatte på at kunne tilbyde behandlingen til alle, hvor det vurderes at den kan have gavn. Også selvom det koster en masse penge," siger Anders Kühnau.

Like eller del denne artikel