Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Specialister: Mange har problemer med at trække vejret gennem næsen, og alt for få henvises til hospitalet

Alt for få patienter med næsepolypper henvises fra egen læge, mener to specialister. Det betyder, at mange patienter oplever svært nedsat livskvalitet – men også, at der mangler overblik over, hvor udbredt sygdommen er. 

Antallet af danskere med næsepolypper er stort, men specialisterne har ikke overblik over præcis hvor mange, det drejer sig om. Kristian Bruun Petersen er overlæge i rhinologi og skullbase kirurgi og øre- næse- og halskirurg ved Aarhus Universitetshospital. Han mener, at almen praksis bør sende flere patienter videre i systemet. Dels så man kan få behandlet flere med behov, dels for at sikre et bedre overblik på området.

”I den vestlige verden er det mellem 0,7 og 4 procent af befolkningen, der lider af næsepolypper, og omkring 15 procent, der har kronisk næse- og bihulebetændelse. Men vi mangler overblik over denne folkesygdom,” siger overlægen og understreger: 

”Der er slet ingen tvivl om, at det er for få, der bliver behandlet med kirurgi. De går tit for længe hos den praktiserende læge og mangler viden om deres sygdom. Det betyder også, at det er svært at få et overblik over, hvor udbredt sygdommen er,” siger han og tilføjer, at polypperne kan fratage folk lugte- og smagssansen, ligesom vejrtrækning gennem næsen er vigtig for det almene velbefindende og for kvaliteten af nattesøvnen.

Kirurgi før ny biologisk behandling

23. marts afviste Medicinrådet dupilumab (Dupixent) til behandling af svær kronisk bihulebetændelse med næsepolypper, selvom Medicinrådet vurderede, at denne biologiske behandling reducerer mængden og sværhedsgraden af patienternes symptomer. Men prisen var for høj. 

Skulle behandlingen en dag blive godkendt, vil kirurgi dog også fortsat være første skridt til at fjerne aggressive næsepolypper.

”Såfremt de biologiske behandlinger bliver godkendt af Medicinrådet, vil vi stadig fortsætte det behandlingsregime, vi har i øjeblikket. Man skal således som minimum opereres én gang, inden man kan overveje at benytte de biologiske behandlingstiltag,” forklarer Kristian Bruun Petersen og tilføjer:

”Hvis ikke vi selekterer den her patientgruppe, kan vi ikke sikre, at de, der for alvor har behov for det, får den biologiske behandling. Det er i den forbindelse vigtigt, at denne patientkohorte både udrednings- og behandlingsmæssigt inkluderer næse-bihule-kirurgisk ekspertise. Derudover bør allergologiske- og lungemedicinske eksperter involveres,” siger han.

Ifølge Kristian Bruun Petersen er det desuden vigtigt, at kirurgen planlægger indgrebet, så det optimerer den fremtidige lokalbehandling bedst muligt.

 ”Det være sig funktionel maksimal tubulation af de relevante bihuler, korrekt bioptering, åbning mod duftepithelet i den olfaktoriske kløft og forsigtig håndtering af de øvre muslingeben, hvor en anden stor del af duftslimhinden sidder,” forklarer han.

Mange opereres igen

Hvis næsepolypper ikke behandles, kan de give øgede vejrtrækningsproblemer. Og selv ved operation kommer polypperne igen i omkring 70 procent af tilfældene.

”Sygdommen er et kronisk immunologisk respons i luftvejene, og det er ikke altid, at der kan opnås tilstrækkelig sygdomskontrol. Over en tiårig periode har vi en opgørelse, der viser, at op mod 40 procent bliver opereret igen,” siger Kristian Bruun Petersen og tilføjer:

”Jeg har selv opereret mange patienter gentagne gange. Også helt unge patienter, som efter første kontrol - efter én måned - allerede har begyndende ødematøs slimhinde eller endda udtalt polypose trods optimal lokal behandling.” 

For nuværende har man imidlertid ikke anden behandling end at tilbyde mere kirurgi, siden de nye behandlinger endnu ikke er godkendt. Diverse antibiotikakure gør sjældent den store forskel, ifølge Kristian Bruun Petersen.

”Systemisk binyrebarkhormon (betametason) er dog en effektiv måde at reducere det immunologiske respons på midlertidigt. Men behandlingen er kortvarig, har en dårlig bivirkningsprofil og har ingen betydning for patientens prognose.” Han tilføjer, at patienterne ofte har gennemgået et meget langvarigt forløb før henvisning, hvor patienterne blandt andet har modtaget talrige antibiotika-kure.

”Disse må ligeledes i tilfælde af eosinophili anses for uden forventelig effekt på patientens prognose og kan med andre ord ikke påregnes længerevarende effekt.,” siger Kristian Bruun Petersen.

Christian von Buchwald er professor og overlæge ved øre-, næse- og halskirurgisk og Audiologisk afdeling på Rigshospitalet. Han mener også, at flere skal henvises.

”Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser patienterne - og ikke blot fortæller, at det er der mange, som lever med. Tilstanden kan koste mange sygedage og svært nedsat livskvalitet, såfremt man ikke får den rette behandling,” siger han. Specialisten understreger, at det forhold kan være direkte invaliderende for dem, som lever af deres lugtesans. Eksempelvis for kokke og brandmænd. 

 

 

Fakta: Biologiske behandlinger

Kronisk rhinosinuitis er en tilstand med kronisk inflammation i næse og bihuler og kan være med eller uden nasal polypose (næsepolypper).

Det er en tilstand, der særligt med næsepolypper kan føre til tab af lugtesans og i sjældnere tilfælde smagssans, mens mange slet ikke kan trække vejret igennem næsen pga. voksende polypper. De biologiske behandlinger rammer de specifikke signalveje, hvilket man kan gøre ved en lang række forskellige sygdomme. Ved astma og næsepolypper har man en lille håndfuld signalveje, der er overaktive (langt hen ad vejen de samme signalveje).

De biologiske behandlinger, der findes til behandling af næsepolypper, er allerede godkendt til astma i Danmark og bliver brugt til astma. Derfor kan man faktisk allerede se, hvordan de virker på næsepolypper, da mange med astma har polypper. Og de virker. De nye biologiske behandlinger, der allerede har været benyttet astma, går under tre grupper af medicin, der altså alle har en gunstig effekt på næsepolypper.

1. Anti-IgE (Xolair)

2. Anti IL5 (Fasenra og Nucala)

3. Anti-IL4 (Dupixent)

Dupixent var den behandling, som Medicinrådet afviste 23. marts.

 

Fakta: Nye europæiske retningslinjer

EPOS 2020 står for European Position Paper on Rhinosinuitis and Nasal Polypis 2020.

EPOS 2020 er de nye europæiske retningslinjer for bl.a. behandling af næsepolypper. Ifølge retningslinjerne hersker der ikke længere tvivl om, at den biologiske medicin har en ny og for mange afgørende rolle i behandlingen af svære tilfælde af næsepolypper.

Derfor anbefaler EPOS 2020 biologisk behandling i svære tilfælde. Dog afhængig af den individuelle situation – operation kan f.eks. stadig være nok for mange.

Læs mere på epos2020.com

 

 

 

Relaterede artikler

 

Del artikler