Bo Christensen understreger, at mange af de kronisk syge patienter ofte ikke er resursestærke, og derfor har de som oftest heller ikke hverken mentalt eller økonomisk overskud til at opsøge psykologhjælp.

Problemløsende samtaler skal øge hjertepatienters trivsel

Mange hjertepatienter lever som følge af diagnosen et liv med angst, depression, stress og nedsat livskvalitet. Et nyt forskningsprojekt i almen praksis søger gennem samtaleterapi at hjælpe patienterne til at identificere og finde løsninger på egne problemer.

Professor ved Aarhus Universitet og praktiserende læge Bo Christensen har fået fem millioner kroner fra Hjerteforeningen til sin forskning i krydsfeltet mellem hjerte-kar-sygdom, mental sundhed og almen praksis. Bo Christensen undersøger helt konkret, om problemløsende samtaler kan hjælpe patienter til bedre at kunne håndtere deres egen situation og personlige udfordringer. Hans hypotese og erfaring fra deltagelse i et tidligere pilotprojekt er nemlig, at de problemløsende samtaler med egen læge vil have positiv effekt på patientens helbred – både fysisk og psykisk.

”Patienten er ekspert i sit eget liv og kender indgående de problemer, som han eller hun møder i hverdagen. Med samtalerne ønsker vi at skabe et rum, hvor patienten og dennes praktiserende læge sammen kan identificere problemerne, og hvor lægen har til opgave at guide patienten til at mestre og finde løsninger på sine problemer,” fortæller Bo Christensen.

En indsats mod social ulighed i sundhed

I de problemløsende samtaler vil de praktiserende læger benytte sig af nogle af psykologiens teknikker – men det er ikke meningen, at lægerne nu også skal være psykologer, understreger Bo Christensen:

”Vi søger med samtalerne i højere grad at løse patienternes udfordringer og problemer. Det kan handle om stress, angst og depression – og om dét at leve med en kronisk sygdom, men det kan i lige så høj grad handle om helt andre ting, som patienten finder udfordringer i.”

Bo Christensen understreger, at mange af de kronisk syge patienter ofte ikke er resursestærke, og derfor har de som oftest heller ikke hverken mentalt eller økonomisk overskud til at opsøge psykologhjælp.

”Projektet handler også om at være med til at komme den sociale ulighed i sundhed til livs og sikre, at det er de mest syge patienter, og de patienter som har de ringeste sundhedskompetencer, som også tildeles flest resurser.”

Bedre mentalt og fysisk helbred

Ideen er, fortæller Bo Christensen, at man ved hjertepatienternes årskontrol ud over at kortlægge deres risikoprofil for hjerte-kar-sygdom også screener dem for mental trivsel.

”Hvis det dér viser sig, at de har nedsat mental trivsel, så vil vi tilbyde dem et forløb med problemløsende samtaler med enten deres egen læge eller sundhedspersonale i klinikken, som har gennemgået et kursus i problemløsende samtale. Forhåbningen er, at vi gennem interventionen kan flytte patienterne både mentalt og fysisk – altså at de opnår et bedre mentalt helbred, oplever mindre angst og mindre depression, men også at de bliver i stand til at ændre deres levevaner og medicin-adhærance i retning af at være mere hensigtsmæssig, og at de dermed altså også ændrer deres risikoprofil for hjertekar-sygdom ”

Forskningsprojektet, som forventes at omfatte omkring 30 praksis, kan give ny viden om sammenhængen mellem angst, depression og hjerte-kar-sygdom og forhåbningen er først og fremmest, at projektet giver mulighed for at øge livskvaliteten hos patienter med hjertesygdom. Men Bo Christensen udtrykker også forhåbning om, at tilgangen på sigt kan udbredes til patientgrupper med andre kroniske sygdomme.

Tags: almen praksis

Like eller del denne artikel