Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Vaccinemanglen rammer Europa - EU kræver AstraZeneca-vacciner fra Storbritannien

Manglen på vacciner rammer Europa, og Spanien er det første land til delvist at stoppe vaccineringerne. Madrid har sat al vaccinering på pause i to uger pga. vaccinemangel.

EU kan nu se lande som USA, Storbritannien, Israel og De forenede arabiske Emirater sprinte forbi i kapløbet om at få immuniseret befolkningen hurtigst muligt, så hverdagen kan vende tilbage.

I eksempelvis USA har 6,5 procent af befolkningen fået første dosis, og 1,2 procent af befolkningen har også fået 2. dosis og er fuldt vaccinerede. I Storbritannien har 10,7 procent af befolkningen fået første dosis, og 0,7 procent er fuldt vaccinerede. Og vaccineduksen over dem alle, Israel, har fået 31 procent af befolkningen vaccineret - 16 procent er endda fuldt vaccinerede.

Til sammenligning har kun 1,7 procent af EU-borgerne i gennemsnit fået første dosis, og kun 0.3 procent er fuldt vaccinerede.

EU er flere gange blevet kritiseret for langsomme godkendelsesprocedurer og for ikke at have indgået de bedste kontrakter med medicinalvirksomhederne. At Israel er kommet så langt med vaccineringen skyldes f.eks., at Israel i december indgik en aftale, hvor man forpligtigede sig til at købe 200 millioner doser af Pfizer og betale 50 procent mere for vaccinerne samtidigt med, at man lovede Pfizer hurtig og direkte adgang til landets sundhedsdata. 

EU´s håb om AstraZeneca-vacciner

Coronavaccinen fra svensk-britiske AstraZeneca, som EU-Kommissionen ventes at godkende i morgen, fredag, efter forventet anbefaling fra EU´s lægemiddelagentur EMA, er afgørende for, at EU kan begynde at sætte farten op på massevaccinationen af borgerne.

I juni 2020 skrev AstraZeneca kontrakt med Storbritannien om 100 millioner doser, og nogle måneder senere skrev firmaet kontrakten med EU om 300 millioner doser. Udenlandske medier antager, at AstraZeneca har modtaget en forudbetaling fra EU på ca. 300 millioner euro i august for mindst 300 millioner doser.

Men i fredags meddelte AstraZeneca så overraskende, at firmaet ikke kan levere 100 af de 300 millioner doser til EU i første kvartal af 2021 som lovet. Ifølge flere medier vil de ændrede leverancer betyde en kraftig beskæring til 31 millioner doser. Hårde nyheder for EU kun få uger efter, at Pfizer også meddelte forsinkelser i forsyningen. 

Begrundelsen fra AstraZeneca var produktionsproblemer på fabrikken i Belgien, men det argument køber EU ikke. Vaccinerne kan jo bare komme fra fabrikker udenfor EU, siger EU-myndighederne. EU har derfor opfordret AstraZeneca til at forsyne EU med flere doser af sin covid-19-vaccine fra de to fabrikker, som den har i Storbritannien, som jo ikke længere er medlem af EU.

Men det har AstraZeneca-direktøren Pascal Soriot protesteret over. Han har pointeret, at vaccinen er udviklet i samarbejde med den britiske regering og Oxford Universitet.

"Den britiske regering har krævet, at leverancer fra Storbritannien først skal gå til Storbritannien, og det er fair. I vores kontrakt med EU nævnes, at de britiske fabrikker kan være en mulighed for EU, men først på et senere tidpunkt," har Soriot sagt i interviews med det tyske tyske Die Welt, italienske La Repubblica og spanske El País. Ifølge ham står der i kontrakten med EU kun, at firmaet skal "gøre sit bedste" for at levere de ønskede doser til EU. 

Dette afvises af EU´s sundhedskommissær Stella Kyriakides.

»Opfattelsen af, at virksomheden ikke er forpligtet på grund af en ’gøre sit bedste-klausul’, er hverken korrekt eller acceptabel,« sagde hun på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Hun afviste også, at Storbritannien skulle have større ret til vaccinerne, fordi kontrakten med briterne blev underskrevet før kontrakten med EU.

"Den slags aftaler fungerer måske nede hos den lokale slagter, men ikke i en kontrakt,« sagde Stella Kyriakides.

Der har været flere krisemøder mellem de rasende myndigheder i EU og AstraZeneca. Det seneste møde var i går aftes, onsdag.

Stella Kyriakides siger på Twitter, at mødet blev holdt i en "konstruktiv tone", men at AstraZeneca bliver nødt til at overholde den indgåede kontrakt. 

Netop den kontrakts ordlyd er det, som hele tvisten drejer sig om, men offentligheden kan ikke få kendskab til den.

 

 

Fra Twitter:

 

Tags: corona, vaccine, coronavaccine

Del artikler