"Borgerne har vist, at de i coronakrisen har accepteret ’statens diktatur’, og jeg tror faktisk, at borgerne i forhold til indgreb for at styrke forebyggelse er foran politikerne," sagde Bente Klarlund.

Bente Klarlund: Vi skal holde op med at kysse alle dem, vi alligevel ikke kan lide

”Med corona har vi lært, hvad forebyggelse betyder. Hygiejne betyder meget for sygelighed, og vi har under corona haft et stort totalt fald i dødeligheden på grund af en række færre infektionssygdomme,” fortæller professor og speciallæge i infektionsmedicin og intern medicin, Bente Klarlund på virtuel konference om fremtidens sundhedsvæsen.

Én af corona-epidemiens mest vigtige erfaringer for det danske sundhedsvæsen vil måske vise sig at have været den sundhedsskabende effekt, som en bedre hygiejne har haft.

Det var i hvert fald professor Bente Klarlund, Berit Andersen, ledende overlæge ved Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers og professor ved Aarhus Universitet, Steffen Thirstrup, rådgiver ved NDA Advisory og adjung. professor ved Københavns Universitet, Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, og Eva Aggerholm Sædder, ledende overlæge, klinisk farmakolog, AUH, alle enige om i mandagens femte virtuelle konference "Sundhedsvæsen – hvad nu", som arrangeres af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Konferencerne, som modereres af journalisterne Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig, er tiltænkt som indspil til en ny sundhedsreform, og mandagens femte ud af i alt otte virtuelle konferencer forsøgte denne gang at finde svar på, hvordan sygdom kan minimeres, opdages tidligere, behandles hurtigere og alt sammen så langt væk fra de overbelastede sygehuse som muligt.

Blandt dagens take aways var:

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen? Sessionerne vil køre resten af juni og afsluttes med en enkelt session i slutningen af august.

Mandag 22. juni kl. 11 vil det handle om bl.a. forebyggelse : Hold sygdommene væk, opdag dem hurtigere, behandl dem i en fart, gerne hjemme 

De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Du kan stadig nå det. Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen? 

God gammeldags hygiejne redder liv

”Vi har set færre dødsfald på grund af influenza, færre dødsfald på grund af lungebetændelse og meget få børn med astmatisk bronkitis på grund af RSV-virus. Mine kolleger spørger mig, om, hvor deres infektionssyge patienter er blevet af. Vi håber meget, at den nye hygiejne i befolkningen er kommet for at blive, ikke for at leve som under lock down, men vi har sparet en masse liv. Vi skal lære af disse gratis foranstaltninger, og vi skal holde op med at kysse alle dem, vi alligevel ikke kan lide,” sagde Bente Klarlund.

Torben Mogensen var én af de fem debattører, som var enig:

”En bedre hygiejne, som vi har set det under corona, kan gøre en meget stor forskel fremover. Men det kræver også, at samfundet handler. For eksempel kunne man få toiletter i skolerne, som fungerer, og som er hygiejniske. Vi har blandt andet teknologiske værktøjer – både til skoler og hospitaler - som kan hjælpe folk til at huske hygiejneforanstaltninger, men det nytter ikke noget, hvis vi gør det til en ren individuel sag.”

Forebyggelse bør heller ikke kun vær en privat sag

Bente Klarlund lagde ikke skjul på, at hun stærkt håber på, at en anden læring af coronakrisen vil blive, at de snævre grænser mellem det private og det offentlige, når det handler om forebyggelse, vil opblødes.

"Jeg håber, at den accept, som vi har set af, at staten går ind for at få os til at ændre adfærd for helbredets skyld, men også for samfundets skyld, vil være noget, vi vil tage med os fremover. Borgerne har vist, at de i coronakrisen har accepteret ’ statens diktatur’, og jeg tror faktisk, at borgerne i forhold til indgreb for at styrke forebyggelse er foran politikerne. Borgerne vil for eksempel gerne, at politikerne går ind og beskytter deres børn mod at ryge, ” sagde Klarlund, som tilføjede:

”Vi har også kunnet lære af corona, at de kroniske sygdomme betyder noget for vores sundhed, for hvis man er kronisk syg, ryger eller stærkt overvægtig, så er risikoen for at blive alvorligt syg af COVID-19 meget større. Når svært overvægtige bliver så alvorligt syge, skyldes det, at deres immunforsvar ikke kan nedregulere immunsystemet, fordi de allerede har en inflammation i kroppen. Det er altså fedtvævet i sig selv, der gør svær overvægt til en risikofaktor. Det er relevant i forhold til kommende udbrud af corona, men også overfor kommende epidemier. Vi bør derfor have som langsigtet mål at gøre noget forebyggende i forhold til disse kroniske sygdomme, og corona har vist os, at befolkningen accepterer indgreb i deres frihed også for andres skyld.”

Også Berit Andersen mente at kunne aflæse en villighed i befolkningen til at gøre noget sundhedsaktivt, ikke kun for sig selv men også for helhedens skyld. For eksempel ved at deltage i screeningsundersøgelser:

”Vi kan læse i undersøgelser af, hvorfor folk vælger at deltage, at det også er noget, de gør for andre end dem selv. Mest af hensyn til pårørende, men også af hensynet til samfundet, som har etableret tilbuddet. Men selvfølgelig er der forskel på en decideret livsstilsforandring, og så en handling, der kun tager nogle få minutter," sagde hun. Hun tilføjede, at nogle af screeningsprogrammerne jo faktisk er forebyggende eller har forebyggende elementer i sig og understregede, at også screeningsprogrammer kan være forebyggelse:

”Screening for livmoderhalskræft er et forebyggende program, da vi fjerner suspekte celler for at undgå sygdom. Screening for brystkræft er ikke forebyggende, men redder liv. Og tarmscreening er begge dele, for vi finder kræften tidligere, men vi fjerner også polypper, da disse senere kan blive til cancer.”

Torben Mogensen tvivlede på, at man kan få rygere til at holde op med at ryge for samfundets skyld og heller ikke af frygt for corona:

”Disse mennesker ved godt, at det er skadeligt for dem selv og skidt for samfundet. De er jo afhængige og trangen til at ryge er så stærk. Og her til kommer en meget stærk nikotinpusher-industri, som man som samfund skal skride ind overfor. Der sikkert nogle, der holder op nu på grund af frygt for corona, så frygten virker måske nok på den korte bane, men der skal mere til på den lange bane for at få rygerne til at holde op,” sagde Torben Mogensen, der understregede, at bedre hygiejne også er effektiv forebyggelse.”

Heller ikke Steffen Thirstrup troede på, at corona som sådan ville føre til en befolkningsmæssig adfærdsændring i en sundere retning. Men efterlyste i stedet en højere grad en politisk debat og indsats:

 ”Vi har en lang tradition for, at sundhed er noget, som den enkelte skal tage hånd om, mens sygdom er noget, staten tager sig af. Ikke kun i forhold til rygeafvænning og vægt. Så jeg vil desværre indtage et negativt synspunkt og sige, at jeg ikke tror, at hensyn til samfundets adfærd vil ændre adfærd i disse tilfælde, men at folk her vil glemme den der søster-bror solidaritet, som vi har set under corona. Men til gengæld har Bente Klarlund har ret i, at vi skal derhen, hvor grænserne mellem privat indsats i forhold til forebyggelse og det offentliges tagen hånd om sygdom opblødes. Og vi har set under corona, at forebyggelse betyder rigtigt meget, og det skal vi tage med os,” sagde han.

Screeninger sparer liv, men koster måske penge

Berit Andersen forudså etablering af flere screeninger i fremtiden i sundhedsvæsnets forsøg på at opspore og eventuelt behandle sygdomme tidligere:

”Jeg tror bestemt, vi vil komme til at se flere screeninger fremover i håb om at nedsætte sygelighed og redde liv. For eksempel screening af rygere for lungekræft. Men det er ikke sikkert, at det er noget, vi vil spare penge på. Og samtidigt skal vi være sikre på, at der er balance mellem de positive effekter og de negative for eksempel i form af  en opdagelse af sygdomme, som vi ikke kan gøre noget ved, men som alligevel vil betyde fremtidige kontrolforløb,” sagde Berit Andersen, der også advarede imod at tro, at individuelt valgte jævnlige kropsscanninger er hensigtsmæssig forebyggelse:

”Det er efterspurgt, men at tro, at man rent personligt kan screene sig til forebyggelse, er ikke noget, jeg kan sige ja til, for man risikerer jo blandt andet at finde ting, man ikke ønsker at finde. Jeg er skeptisk overfor opportunistiske screeninger, og vi skal have evidens for, hvad vi screener for. I stedet kan fremtiden være, at man i endnu højere grad finder frem til individuelle risikofaktorer og så indretter den enkeltes screeningsprogram ud fra dette. Det ser jeg en fremtid i, for det vil være med til at styrke balancen mellem fordele og ulemper ved screeningerne.”

Torben Mogensen var ikke i tvivl om, at et screeningsprogram for lungekræft ville have interesse for rygere.

”De ved godt, at de er i risiko, og håbet med et screeningsprogram for lungekræft er jo, at man, som det er gjort meget dygtigt i Silkeborg, vil kunne finde kræften tidligere. Ligesom man også vil kunne opdage KOL tidligere. Der er mange, som har KOL uden at vide det, men som ved hjælp af ret simple behandlinger ville kunne få et betydeligt bedre liv. Der går mange af den slags mennesker derude, så kunne få et bedre liv.”  

Ud af hospitalerne

Steffen Thirstrup var spændt på, om man kan holde muligt kommende coronapatienter helt ude af hospitalerne ved hjælp af en vaccine mod COVID-19.

”Det bliver spændende at se, om vi når at få udviklet vacciner mod COVID-19 tids nok. Der arbejdes lige nu på flere forskellige platforme, altså med forskellige teknologier. Hvis nogle af de nye platforme viser sig at fungere, vil det om ikke andet betyde, at vi så fremover vil kunne udvikle vacciner hurtigere. Der er lige nu 10 vacciner, som er klare til klinisk afprøvning, mens der er cirka 100 vacciner, hvor man endnu kun er nået til test på dyrestadie,” fortalte Thirstrup, der til gengæld udviste mere tiltro til, at nye mediciner og videreudviklinger af kendte mediciner vil kunne holde patienter ude af hospitalerne. For eksempel ved at intravenøse behandlinger erstattes af subkutane administrationsmåder.

Torben Mogensen så et potentiale i at holde patienter derhjemme ved hjælp af digitale løsninger:

” Virtuelle og telefoniske konsultationer kan være et stort gode for lungepatienter. For dem kan transporter fra hjem til hospital være en stor belastning. Vi har argumenteret for telemedicin i mange år, men vi har ikke dokumentation for, at det sparer penge. Og jeg tror, man skal passe på med at spekulere i bundlinjer, selv om man måske på kort sigt kan spare penge.” 

Eva Aggerholm Sædder opfordrede til bedre samarbejdsstrukturer mellem hospitaler og kommuner, hvis færre patienter skal på hospital i fremtiden:

” I forhold til screening og det at holde patienter ude af sygehusene skal man tænke på, at eksperterne jo befinder sig på sygehusene, og der tænker jeg, det er vigtigt at følge patienterne, men at det nogle gange kan gøres virtuelt eller på telefon. Jeg har kolleger, som gør det allerede. Og jeg er også sikker på, at vi vil se flere patienter i fremtiden, som behandles derhjemme. Som vi blandt andet har set det allerede med patienter, som får de langvarige intravenøse behandlinger med antibiotika derhjemme. Men det er også klart, at det kræver et helt andet setup for samarbejdet mellem kommuner og hospital. Men kommer det, så vil det givetvis spare hospitalerne mange ressourcer, for det sparer en hospitalsseng, som der i forvejen ikke er mange tilbage af.”

 

”Vi kan læse i undersøgelser af, hvorfor folk vælger at deltage, at det også er noget, de gør for andre end dem selv. Mest
af hensyn til pårørende, men også af hensynet til samfundet, som har etableret tilbuddet," sagde Berit Andersen.

 

"Vi har set under corona, at forebyggelse betyder rigtigt meget, og det skal vi tage med os,”
sagde Steffen Thirstrup.

Eva Aggerholm Sædder og Torben Mogensen var med på teleforbindelse.
"Vi har blandt andet teknologiske værktøjer – både til skoler og hospitaler - som kan hjælpe folk til at huske
hygiejneforanstaltninger, men det nytter ikke noget, hvis vi gør det til en ren individuel sag,” sagde Torben
Mogensen blandt andet. Eva Aggerholm Sædder opfordrede blandt andet til bedre samarbejdsstrukturer
mellem hospitaler og kommuner, hvis færre patienter skal på hospital i fremtiden

Like eller del denne artikel