"Coronakrisen accelerede ting, vi allerede var på vej til at kunne," sagde Stephanie Lose.

Regionsformand: Vi skal passe meget på med at skrue patienters forventninger ned

Når samarbejder over sektorer, nye måder at gøre ting på og en udbredt tagen på sig af anderledes opgaver er lykkedes så meget bedre end før coronakrisen, skyldes det så blot flere penge og mere ledig tid hos en række af sundhedsvæsnets aktører, eller er der erfaringer, som kan videreføres i en mere normal hverdag ved hjælp af kommende sundhedsreform?

Det var blandt de spørgsmål, som Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, Merete Nordentoft, professor og overlæge, Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, og Jacob Bundsgaard (Soc.), formand for Kommunernes Landsforening mandag formiddag forsøgte at finde svar på i Sundhedspolitisk Tidsskrifts andet ud af i alt otte virtuelle sessioner i konferencen "Hvad nu, sundhedsvæsen?"

Samtalen, der var modereret af journalisterne Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig, havde som de øvrige konference-sessioner i serien som mission at komme med udspil til den kommende sundhedsreform. Hvad skal med ind i fremtiden, og hvad skal væk? er de overordnede spørgsmål.

For både Torben Mogensen, Merete Nordentoft, Anders Beich og Jacob Bundsgaard var det i samtalens start tilsyneladende vigtig at få slået fast, at man bør være forsigtig med at glorificere coronakrisens erfaringer:

”Vores patienters situation er gået fra skidt til værre. Vi kan ikke støtte billeder af, at coronakrisen har været en styrkelse for vores patienter”, lød det fra Torben Mogensen, der blev suppleret af Bundsgaard:

”Vi står midt i en af de største sundhedskriser, vi har oplevet i vores tid. Grundlæggende er der ikke så meget godt at hente ud af det, for vi har stået i en meget, meget svær situation”.

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen?

Du kan stadig nå at tage del i konferencen, som fortsætter med sessioner juni ud. 

De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen?

Heller ikke Anders Beich og Merete Nordentoft befandt sig på de lyserøde skyer:

’Hos os er tingene hverken bedre eller værre” erklærede Beich.

Fra Nordentoft lød det tilsvarende: ” Der er ikke meget, der er forandret hos os.”

Men trods advarsler mod jubeltoner ønskede gæsterne alligevel at udpege temaer og erfaringer på godt og ondt, som de fandt vigtige aspekter i en sundhedsreform. Blandt de forskellige input var især fem take-aways:

1: Samarbejde over sektorgrænser

Alle var enige om, at samarbejdet over sektorer havde fungeret bedre end forventet, og at der her kan høstes vigtige erfaringer til det videre arbejde med reformen:

”Vores samarbejde med de praktiserende læger har været rigtigt godt med mange nye kommunikationskanaler, og det skal vi holde fast i, hvis vi skal have gang i bevægelsen af patienter væk fra sygehusene. Vi har jo nærmest haft en hotline til lægerne. Men her skal vi have gang i en dialog, for der er ingen tvivl om, at tingene kunne lykkes i kraft af, at lægernes normale patienter var væk. Men det viser også, at vi skal have standarder og viden og aftaler på plads fremover, så her har corona været god læring,” sagde Jacob Bundsgaard.

Merete Nordentofts erfaringer var mere blandede:

”Der er kommuner, som ikke tillader kommunikation via SMS, men coronakrisen har lært os, at vi kan have brug for denne kommunikationsform” sagde Nordentoft, der til gengæld fandt, at samarbejdet med kommunerne omkring hjemløse havde været rigtig godt:

”Coronakrisen har lært os, at problemet med hjemløse kan løses, og det har været et wakeup-call. På grund af smittefaren fandt man plads til alle.”

For Stephanie Lose har wakeup-callet fra coronakrisen været et lidt andet i forhold til samarbejde over grænser:

”Der, hvor det brænder mest på i forhold til sektorovergange er nok i forhold til de borgere, som har størst behov, altså ældre og psykisk og kronisk syge. Der er sket meget i disse samarbejder. Og corona har acceleret disse samarbejder. Og det har kunnet ske, fordi mange erfaringer allerede var gjort, og også fordi økonomi ikke har været et issue. Coronakrisen accelerede ting, vi allerede var på vej til at kunne. Men koordinering har under corona været oppe i et tempo, som vi ikke kendte før, så fremover skal vi have samme klarhed om mål og rammer.”

Torben Mogensen, Merete Nordentoft og Anders Beich var til gengæld enige om, at de eksisterende samarbejder mellem hospitaler, almen praksis, regioner og kommuner ikke fungerer for psykiatriske patienter med afhængighedsproblemer.

”Det er komplet umuligt at få behandling til patienter med disse dobbelte diagnoser,” beklagede Beich, der blev kraftigt suppleret af Torben Mogensen, der sagde, at han som vicedirektør på Hvidovre Hospital havde haft mareridt på vegne af disse patienter og i øvrigt opfordrede til, at disse patienter fremover kom til at høre til i kun en enkelt faglig kompetent sektor:

”Man kan ikke koordinere sig ud af disse problemer. Det er ikke en koordineringsopgave," sagde Mogensen.

Merete Nordentoft var ikke uenig i kritikken og påpegede, at disse patienter ofte bliver svingdørspatienter mellem sektorer:

”Vi spilder en masse penge lige nu. Det behøver ikke at blive dyrere at gøre det bedre, hvis bare gør det mere gennemtænkt”.

Bundsgaard nøjedes stort set med at kalde det for en vigtig, men svær problemstilling. Han efterlyste dog samtidigt fremover større grad af faglighed i beslutninger, som vedrører denne patientgruppe.

2: Videoanvendelse

De tre lægeligt uddannede debattører, Nordentoft, Beich og Mogensen, advarede også mod at tro, at det menneskelige møde mellem patient og læge bare uden videre kan udskiftes med videomøder:

”Corona frarøvede os vores vigtigste redskab, nemlig at se patienterne foran os. Og jeg synes, at vi alle lige skal trække vejret dybt omkring videokonferencer, som bestemt ikke kan bruges i alle situationer. Det er klart, at mange småproblemer kan løses på video og telefon, men jeg synes, at man skal være forsigtig med at udskifte noget, som vi ved fungerer, nemlig telefonen som vi har mange års træning i at bruge som afkodning af patienters tilstand fremfor et mere eller mindre sløret billede,” sagde Anders Beich.

Også Torben Mogensen forholdte sig skeptisk til hypen omkring videokonferencer fremfor det fysiske møde mellem læge og patient:

”Det er noget, vi skal tænke godt over. Det er i hvert fald ikke en måde at spare penge på. Man skal passe på, hvordan man bruger det, selv om det givetvis kan give nogle patienter en vis tryghed.”

Merete Nordentoft var også skeptisk, men havde dog fået et par positive overraskelser:

”Vi har savnet de fysiske møder og ser frem til at gense vores patienter, for de fysiske møder giver en anden interaktion. Ligesom vi også har savnet de pårørende, som jo er en af vores vigtigste ressourcer. Men vi har også til vores overraskelse lært, at der er nogle af vores patienter, som har vist sig at foretrække videomøder og telefonsamtaler fremfor at skulle møde op i vores ambulatorier. Og det sidste skal vi lære af, for måske noget af det, som vi opfatter som et gode, måske af nogle patienter opleves som en plage.”, sagde Merete Nordentoft, der også er blevet positivt overrasket over, hvor ofte videokonferencer kan spare ressourcer internt i sundhedsvæsnet.”

3: Rehabilitering

Og skulle nogen have været i tvivl om værdien af rehabilitering, så mente især Torben Mogensen, at coronakrisen med sine nedlukninger heraf, måtte kunne bevise dens vigtighed – både fysisk og mentalt:

”Rehabilitering af lungepatienter er meget, meget vigtig, men der er alt for mange kommuner, hvor rehabilitering af lungepatienter slet ikke fungerer. Og vores patienter har ringet og ringet til os,” fortalte han.

Bundsgaard var enig i, at en fremtidig styrkelse af dette område er vigtig:

”Der er ingen tvivl om, at Corona har vist os og tydeliggjort behovet for tæt koordinering og vidensudveksling mellem kommuner og almen praksis,” sagde han.

4: Hygiejne

Alle var enige om, at den oprustede hygiejne under coronakrisen i sundhedsvæsenet har resulteret i store gevinster, der bør føres videre fremover:

”Det har været utroligt effektivt, at hygiejnen i denne periode har været i top. Mennesker bliver simpelthen mindre syge. Jeg har passet mit barnebarn i tre måneder, og han har ikke været syg én eneste gang. Der er noget at tage med herfra,” fortalte Torben Mogensen.

Også Jacob Bundsgaard kunne se fidusen i en fremtidig oprustning:

”Disse erfaringer vil helt givet vis have betydning for fremtiden," sagde Bundsgaard, der også stærkt opfordrede landets borgere til at tage læring heraf med en især bedre håndhygiejne til følge.

Merete Nordentoft havde lært aldrig mere at gå syg på arbejde og smitte andre, og Beich kunne berette, hvordan hans kone, som er sygeplejerske, havde oplevet, at ingen af hendes ansatte sundhedspersoner havde haft sygedage under coronakrisen, så også han opfordrede til et meget større fokus på hygiejne fremover. Ikke kun for at spare sygedage, men også antibiotikabehandlinger i almen praksis.

5: Bruger eller forbruger

At få sundhedsvæsenet til at fungere som et væsen, der gør mennesker sundere, og hvem det især skal tage hånd om i den forbindelse, var det tema, som klarest adskilte nogle af gæsterne. Anders Beich gav udtryk for, at coronakrisen havde fået ham til at reflektere over, at der er en vis gruppe patienter, som tager alt for mange ressourcer i almen praksis på bekostning af mere trængende, nemlig de raske, velstillede og veluddannede, som efter hans mening har fået en meget forbruger-orienteret indgangsvinkel til deres praktiserende læge:

”De ofte bekymrede og altid helbredsoptagne, som hellere vil kontakte lægen en gang for meget end en gang for lidt. De er som regel raske, og mange har en sundhedsforsikring og bruger deres praktiserende læge som visitation til for eksempel en MR- scanning, hvis de har lidt ondt i knæet efter at have løbet for langt,” erklærede Beich, som har brugt fraværet af de raske under lock-down til at kontakte og invitere nogle af de patienter, som han ved har behov, men som for sjældent møder op.

Regionsformand Lohse var lodret uenig med Beich, og advarede mod denne fremstilling:

”Hvis der er noget, vi har lært af corona, så er det, at den form for kommunikation skræmmer folk, der har behov. Vi skal ikke være med til at skrue forventningerne ned. Sundhedsvæsnet er for alle – også for dem, som vil have noget, som vi ikke umiddelbart finder, der er brug for. Man skal tænke sig om i forhold til, hvordan man belægger sine ord, har jeg lært af corona.”

Torben Mogensen påpegede i denne sammenhæng, at der var læring at hente i, hvorfor nogle patienter er blevet væk under corona – eller simpelthen ikke har haft behovet:

”Vi skal lære, hvad der er blevet af vores mange patienter i denne periode. Det bør undersøges, hvilke patienter, der er blevet væk fra hospitalsvæsnet i denne periode. Mit personlige bud er, at folk måske er blevet lidt bedre til at passe på sig selv. Men det er ikke noget, at jeg ved. Det bør undersøges af antropologer og sociologer, for der er noget vigtig læring her. ”

”Det har været utroligt effektivt, at hygiejnen i denne periode har været i top. Mennesker bliver simpelthen mindre syge. Jeg har passet mit barnebarn i tre måneder, og han har ikke været syg én eneste gang,” fortalte Torben Mogensen.

Coronakrisen har lært os, at problemet med hjemløse kan løses, og det har været et wakeup-call. På grund af smittefaren fandt man plads til alle," fortalte Merete Nordentoft.

Anders Beich fortalte, at han har brugt fraværet af de raske under lock-down til at kontakte og invitere nogle af de patienter, som han ved har behov, men som for sjældent møder op.

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel