”Corona har vist, at vi har et fagligt efterslæb i vores sundhedsstruktur, og at vi har brug for faglig oprustning," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke advarer mod at male sundhedsvæsnets coronaerfaringer lyserøde

Corona viser, at Danmark er nødt til at opruste fagligheden i de overordnede nationale sundhedsorganer. Det var en af de konklusioner, som kom frem på en virtuel kongres for sundhedspersoner om sundhedsvæsnet læring af coronakrisen. 

Spørgsmålet "Hvad nu, sundhedsvæsen?" var torsdag temaet i den første session i en virtuel konference, afholdt af Sundhedspolitisk Tidsskrift. Formand for Danske Regioner Stephanie Lose, professor og overvismand, Københavns Universitet og rådgiver for regeringen Carl-Johan Dalgaard, tidligere stats- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard blev styret af de to journalister og moderatorer, Nynne Bjerre og Elisabeth Tissot Ludvig. Sammen forsøgte de at finde ud af, hvad det danske sundhedsvæsen har lært på godt og ondt af coronakrisen.

På konferencen, som er den første af i alt otte fortløbende virtuelle konferencer med deltagere af førende danske sundhedseksperter og politikere, blev der ikke - trods forskellige politiske profiler og indgangsvinkler til det samlede sundhedsvæsen - demonstreret større uenighed om, hvad der indtil nu kan læres af coronakrisen. Blandt de vigtigste take-aways fra konferencen er:

Coronakrisen har vist, at det danske sundhedsvæsen kan meget mere, end vi troede.

Fleksibiliteten og forandringsvilligheden har været imponerende – men krisen har også afsløret mangler og behov for at finde nye løsninger.

Hvilke af de nye initiativer skal vi beholde, og hvor skal vi videreudvikle det, vi nu har lært?

Det er udgangspunktet for en serie af virtuelle sesssioner, der udgør konferencen Hvad nu, sundhedsvæsen?

Du kan stadig nå at tage del i konferencen, som fortsætter med sessioner juni ud. 

De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

Meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen?

1: At det danske sundhedsvæsen kan mere, er mere fleksibelt og forandringsvilligt end mange troede.

Herom sagde Lars Løkke Rasmussen for eksempel:

”Sundhedsvæsnets omstillingsparathed har imponeret mig. Det er tankevækkende, at man har kunnet gøre ting, som vi ellers plejer at bruge et par år på at gennemføre, og her er det i stedet sket på et par dage. Vi har fået bevis for, at hvis man slipper fagligheden løs med et klart mål, så slippes der kræfter løs.”

Og Stephanie Lose supplerede:

”Jeg har oplevet, hvad der fungerer, når man skal træffe beslutninger på brændende platforme, og det skal vi blive endnu klogere på”

Også Jacob Bundsgaard syntes, at han havde høstet mange positive erfaringer:

”Man har vist ude i kommunerne, at man har kompetencerne til at iværksætte hurtige forandringer. Man har vist, at kommunerne kan rigtigt meget, og det er værd at tage med fremover.” 

2: At den hurtige igangsættelse af sundhedspersoners anvendelse af digitaliserede kommunikationsveje har overrasket positivt.

Stephanie Lose forventede også fremtidige gevinster fra den styrkede digitalisering, men vinkede også med et advarende flag overfor Sundhedsstyrelsen i forhold til dens mulige bagsider:

”Digitaliseringen har fået et spring frem, men vi håber ikke, at vi igen skal opleve, at vi kan få mail onsdag aften fra Sundhedsstyrelsen, som så skal være implementerede fra torsdag morgen. Det vil vi gerne være foruden," sagde hun.

Og fra Jacob Bundsgaard lød det for eksempel:

”Den øgede digitalisering og for eksempel brug af video er også sket i kommunerne. Alle medarbejdere er nu i stand til at deltage i videokonferencer. Det betyder blandt andet, at afstanden mellem ledelse og medarbejdere er mindsket under coronakrisen, for det giver mulighed for bedre kommunikation om ledelsesmål, hvilket frigiver ressourcer.”

Carl Johan Dalgaard opfordrede dog til anvendelse af de nye teknologier med omtanke – også ud fra en økonomisk betragtning:

"Jeg tror, det er blevet erkendt, at der er noget, der kan spares på her. Men der er en grund til, at vi mennesker interagerer med hinanden, og der er produktivitet at finde også i dette. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan erstatte ansigt- til -ansigt samtaler, for der er jo en masse værdi i samtalen.” 

3: At coronakrisen viser, at Danmark har brug for en sundhedsreform

”De problemer, vi havde før coronakrisen, for eksempel i forhold til sundhedsreformen eksisterer jo fortsat. Vi har lært meget under corona, som skal tage vores nye erfaringer med, uden at corona bliver omdrejningspunkt for reformen. Det er jo den store struktur, vi taler om, hvor man har reduceret sengepladser på hospitalerne, og hvor man sender knapt nok færdigbehandlede patienter ud i kommunerne, og det er koblingen mellem disse patienter og kommunernes indsats, det drejer sig om, så opgaveglidningen mellem hospital og kommuner og økonomien heri sikres,” sagde Jacob Bundsgaard, som opfordrede regeringen til at gå i gang med sundhedsreformen efter sommerferien.

Stephanie Lose så også frem til en reform, som kan skabe rammer for national kvalitet og økonomiske rammer for samarbejdet mellem regioner og kommuner:

”Jeg tror en del af læringen er at skabe rum til opgavedeling med klare mål og rammer, sagde Lose som altså endnu engang efterlyste nationale rammer for en kommende reform.

4: At coronakrisen viser at de overordnede nationale sundhedsorganer skal oprustes:

Ikke mindst Lars Løkke Rasmussen var udtalt kritisk overfor de overordnede nationale sundhedsorganer:

”Corona har vist, at vi har et fagligt efterslæb i vores sundhedsstruktur, og at vi har brug for faglig oprustning. Vi har brug for en stærk national overbygning, som sikrer rammerne omkring beslutninger overfor en pandemi som corona, så beslutningerne bliver faglige, fremfor politiske interventioner,” sagde Løkke Rasmussen, som samtidigt opfordrede til, at de kommende undersøgelser af regeringens lockdown bliver fagligt funderet frem for politisk, sådan at det er muligt at lære af processen.

Også Stephanie Lose talte for oprustning – blandt andet i forhold til pandemiberedskabet:

”Alle kan jo se, at vi er nødt til at evaluere dette. Vi har skåret ned til benet i sundhedsvæsnet ud fra, hvad vi havde brug for i dagligdagen, og vi skal finde ud af på hvilket niveau vi for eksempel skal sørge for at have et beredskab. Skal det for eksempel være på fælles europæisk plan eller på nationalt plan? Jeg tror, at alle i sundhedsvæsnet er parate til at lære af corona på dette punkt.”

Jacob Bundsgaard sagde ikke de øvrige deltagere imod og kritiserede desuden, at Danmark efter hans mening mistede momentum i starten af epidemien ved, at det var Lægemiddelstyrelsen, som stod for indkøb af beskyttelsesudstyr:

”Lægemiddelstyrelsen har ikke nogen indkøbsafdeling, så der mistede vi dage”, lød kritikken fra Bundsgaard, som også efterlyste en større indsigt i Sundhedsstyrelsen omkring forståelse for drift, hvis man skal løse både en pandemi og den dag daglige drift.

Carl-Johan Dalgaard advarede mod at tro, at det vil økonomisk fornuftigt at tro, at Danmark skal producere, indkøbe og opbevare alt udstyr selv:

”Men man bør lave internationale aftaler og for eksempel sikre, at der ikke er nogle lande, som pludselig går ind og overtager andres bestillinger af værneudstyr, som vi har set, at nogen har gjort.,” sagde Dalgaard, der ikke mente, at Danmarks tilbagegang i økonomien på grund af coronakrisen umiddelbart vil ramme hospitalernes budgetter i form af nye nedskæringer.

5: At Corona må ikke udelukke alvorligt syge patienter

Både Rasmussen, Lose og Bundsgaard beklagede de mange patienter, som enten ikke har haft adgang til eller har turdet tage sig adgang til almen praksis og hospitalerne under coronakrisen:

Stephanie Lose mente, at patienter var blevet skræmt unødigt bort:

”Vi må næste gang kommunikere bedre til patienter. Der er ikke blevet kommunikeret godt nok, for alt for mange patienter har enten troet, at de ikke havde adgang, eller de har tænkt, at de ikke ville forstyrre et travlt sundhedsvæsen,” sagde Lose, som dog mente, at hospitalsvæsnet er godt på vej tilbage, men at arbejdet er præget af, at man skal op på normalt aktivitetsniveau samtidigt med, at en række sikkerhedsforanstaltninger overfor coronasmitte skal bibeholdes.

Lars Løkke Rasmussen efterlyste en større grad af fleksibilitet og energi i sundhedsvæsnet i forhold til at komme op på fuld omgangshøjde:

”Den omstillingsparathed vi så op til coronakrisen, kunne vi godt bruge noget mere af nu, hvor det handler om at komme tilbage igen, så smertepatienter og kræftpatienter kan modtage undersøgelser og behandlinger. Måske vi om et år ser en stigning i sent opdagede kræftpatienter på grund af corona. Det er ikke bare et lyserødt billede, vi har her,” sagde Løkke Rasmussen og henviste til en personlig ven, som har ventet i måneder på behandling.

 

Se eller gense sessionen HER

 

 

Elisabeth Tissot Ludvig (tv) og Nynne Bjerre styrede konferencen.

Stephanie Lose, Lars Løkke Rasmussen og Carl-Johan Dalgaard. Jacob Bundsgaard var med på en forbindelse fra Aarhus.

Tags: hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel