Jane Heitmann, psykiatriordfører og ældreordfører for Venstre.

Jane Heitmann: Under corona er prioriteringsdebatten sat ud af kraft. Men den bliver super aktuel igen

10 SPØRGSMÅL. ”Jeg synes, det er skandaløst, at regionerne ikke har haft større fokus på rengøringen og hygiejne gennem de seneste år, hvor vi har tilført sundhedssektoren mange ekstra midler," siger Jane Heitmann, psykiatriordfører og ældreordfører for Venstre og formand for Folketingets sundhedsudvalg. 

1. Hvad kommer coronakrisen til at betyde for synet på og ressourcerne til national forskning og infrastruktur?

Hvad har politikerne lært af coronakrisen?

I forbindelse med den virtuelle konference Hvad nu sundhedsvæsen?, som Sundhedspolitisk Tidsskrift afholder fra den 11. juni, har vi spurgt sundhedsordførere fra forskellige partier, hvilken læring de indtil videre har høstet af den krise, som COVID-19 i marts kastede landet og sundhedsvæsenet ud i.

Er der erfaringer, der kan være med til at bygge et mere hensigtsmæssigt og effektivt sundhedsvæsen. Hvad peger fremad?

Vær med til den virtuelle konference fra starten - det er gratis. De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

MELD DIG TIL HER: Hvad nu, sundhedsvæsen

”Den lykkeligste udgang på coronakrisen vil være et styrket forskningssamarbejde nationalt men også mellem de nordiske lande og i EU. Vi har oplevet, hvordan forskerne rykkede tættere sammen bl.a. i ønsket om at udvikle en vaccine. Jeg håber, COVID-19 har vist verdenssamfundet, at det giver god mening at skubbe puljemidler og kloge forskerhjerner tættere sammen, og jeg tror, at alle kan drage nytte af en stærkere fællesskabstænkning, når det gælder forskning.”

2. Skal privathospitalerne spille nye roller i et fremtidigt sundhedsberedskab? På kort sigt for at klare puklen af udsatte behandlinger – på langt sigt for at spille en mere permanent rolle?

”Jeg synes, det er helt naturligt, at privathospitalerne spiller en central rolle i det almindelige beredskab, både i forhold til planlægning, under en epidemi og efterfølgende. At regionerne i begyndelsen af coronaudbruddet valgte at suspendere behandlingsgarantien var fint. Men nu har vi jo ikke fået kapacitetsproblemer og kan måske godt lukke op for garantien før 1. januar. Jeg efterlyser entydige signaler og kriterier for, hvordan man kan komme i gang med at leve op til patientrettighederne og mener f.eks., at vi har en særlig stor forpligtelse i forhold til de mange unge, som lider af f.eks. angst, og som under coronakrisen er gået under radaren. Uden behandlings- og støttetilbud risikerer de at ende i meget negative spiraler. Det kan vi ikke være bekendt.”

3. Får erfaringerne fra coronakrisen betydning for indførelsen af private sundhedsforsikringer?

"Nej, det tror jeg ikke. Men det er da muligt, at vi havde hørt mere om forsikringer, hvis vi var blevet ramt hårdere, og corona havde bragt sygehusvæsenet på sammenbruddets rand, og der var blevet kamp om respiratorerne. Men set i lyset af coronakrisen kan jeg kun sige ja tak til et stærkt offentligt sundhedsvæsen.”

4. Har coronakrisen åbnet for større fleksibilitet i kerneopgaverne generelt? Hvordan drager vi konkret nytte af de nye erfaringer?

”Først og fremmest fortjener sundhedspersonalet stor ros for at tage ansvaret på sig uden at vide, hvor det hele endte. Jeg er meget imponeret over medarbejdere, der ændrede vagtplaner, hospitalsafsnit, der hurtigt blev indrettet til coronapatienter og den generelle villighed til at efteruddanne sig, så man kunne løse opgaverne. Man bliver jo stolt og tænker: Sådan er vores sundhedsvæsen! Jeg håber, at alle, også politikere og borgere, fremover kan bevare denne åbenhed og nysgerrighed i forhold til at lære og tackle nyt.”

5. Har corona ændret ved vores syn på organisering og arbejdsgange i sundhedsvæsenet?

”Jeg tror faktisk, at vi hurtigt vil vende tilbage til den hverdag i sundhedsvæsenet, vi kender. Men corona bragte også nye arbejdsgange med sig og blev en hurtig genvej til, at vi alle kom i gang med at udnytte de teknologiske muligheder. Vi har lært at kommunikere via telefon, video etc. og dermed også bruge tiden mere effektivt. Det tror og håber jeg, at vi i endnu højere grad tager til os og udvikler. Vi skal stadig mødes fysisk, men der er mange møder, der lige så godt kan foregå på Zoom, konsultationer i lægepraksis, der kan ske over Facetime etc. Lige inden landet lukkede ned, kørte jeg f.eks. fra København til Syddanmark for at holde tre kvarters møde. Den slags ture bliver der nok færre af fremover.”

6. En af krumtapperne i bekæmpelse af COVID-19 har været, at prisen for et menneskeliv ikke kan være for høj. Men er der en grænse, når vi er tilbage til normaltilstand? Hvor går den?

”Man kan ikke sætte pris på et menneskeliv. Jeg er derfor også glad for, at vi har Medicinrådet, som kan vurdere pris og effekt i forhold til hinanden, og jeg er spændt på at se, hvad det kommer til at betyde, når de overgår til Qaly. Jeg håber, vi finder et leje, hvor der både er råd til udvikling af nye behandlinger, og som sikrer, at patienter, der har behovet, får gavn dem. Under corona er prioriteringsdebatten sat ud af kraft. Vi har brugt de penge, der skulle til. Men der kommer jo en tid bagefter, hvor vi skal have et overblik over, hvad det har kostet, og hvor den debat igen bliver super aktuel.”

7. Hvad betyder erfaringerne fra coronakrisen for fremtidens infektionsforebyggelse i både sundheds- og ældresektoren?

”Jeg håber, at vi alle har lært af det faktum, at beredskabet ikke var tilstrækkeligt, at der manglede værnemidler, testudstyr, og at kommunikationen var for uskarp. Manglende beredskab f.eks. på plejecentrene har jo fået ulykkelige konsekvenser i form af mange smittede, ældre mennesker. Corona har vist os, at der er stort behov for at diskutere beredskab, og hvad det indebærer.”

8. Der er skåret på basisvelfærd som rengøring i mange runder op gennem dette årtusinde. Vil coronakrisen ændre disse prioriteringer i forhold til hygiejne og rengøring. Hvordan?

”Jeg synes, det er skandaløst, at regionerne ikke har haft større fokus på rengøringen og hygiejne gennem de seneste år, hvor vi har tilført sundhedssektoren mange ekstra midler. Derfor er det også min klare forventning, at regionerne nu kigger indad og kritisk vurderer, hvad der skal forbedres for at opgradere indsatsen med hensyn til god rengøring, værnemidler og ikke mindst gode vaner. Og det er ikke kun det faglige beredskab, der skal styrkes. Hygiejnen skal også i fokus andre steder f.eks. i skolerne, og jeg håber, at den simple infektionsforebyggelse med god håndvask endelig bliver allemandseje.”

9. Hovedparten af de patienter, der har været indlagt med corona, har været overvægtige. Fremskynder denne erfaring om særlig udsathed forbundet med fedme behovet for at handle på fedmepandemien?

”Det har været tydeligt, at voldsom overvægt er en risikofaktor for at blive meget syg af corona. Det er en risiko, som kommer oveni de øvrige helbredsproblemer, der følger med svær overvægt. Corona har været et walk-up-call i forhold til at få styr på den store stigning i antallet af borgere med overvægt. Det er ikke alene et samfundsøkonomisk problem, det er også et ulighedsproblem. Vi var med til at sætte nogle ting i gang bl.a. via finanslovsmidler til et videncenter for svær overvægt, og jeg håber, at den siddende regering vil fortsætte den indsats. Vi vil i hvert fald gerne samarbejde om at identificere sårbare personer og målrette indsatser, som kan bringe dem ud af sårbarhedszonen.”

10. Hvad er den vigtigste erfaring om sundhedsvæsenet, du som menneske og politiker tager med dig fra coronakrisen?

”Jeg ved, at mange mennesker har været udfordret i hverdagen, men i vores familie har vi især lært at give plads til hinanden. Det kræver samarbejde og respekt for hinandens gøremål at få undervisning, hjemmearbejde, politiske gruppemøder etc. til at gå op. Som politiker har det været skræmmende at opleve, hvor sårbare vi er som mennesker og som samfund, og hvor dårligt forberedte vi var. Til gengæld har det været meget positivt at møde et dedikeret sundhedspersonale og se, hvor omstillingsparate alle er, når det virkelig gælder.”

Tags: corona, hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel