Var vores sundhedssystem ikke udsultet, kunne vi magte mindre nedlukning

Vi må ikke glemme de sprækker, corona afslørede i sundhedsvæsenet, siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.

1. Hvad kommer coronakrisen til at betyde for synet på og ressourcerne til national forskning og infrastruktur?

Hvad har politikerne lært af coronakrisen?

I forbindelse med den virtuelle konference Hvad nu sundhedsvæsen?, som Sundhedspolitisk Tidsskrift afholder fra den 11. juni, har vi spurgt sundhedsordførere fra forskellige partier, hvilken læring de indtil videre har høstet af den krise, som COVID-19 i marts kastede landet og sundhedsvæsenet ud i.

Er der erfaringer, der kan være med til at bygge et mere hensigtsmæssigt og effektivt sundhedsvæsen. Hvad peger fremad?

Vær med til den virtuelle konference fra starten - det er gratis. De virtuelle debatter kan ses live på video eller senere, hvornår man ønsker det.

MELD DIG TIL HER: Hvad nu, sundhedsvæsen

”Coronakrisen har vist, at der er behov for mere offentlig forskning og for et styrket beredskab. Jeg vil arbejde for, at vi får rullende nationale lagre af nødvendigt udstyr, værnemidler og tests og måske producerer selv. Jeg mener ikke, det er en individuel opgave for 98 kommuner eller regionerne. Kapaciteten viste sig jo at være den helt store stopklods for den politiske inddæmningsstrategi. Vi manglede også intensivsygeplejersker og medicin til respiratorpatienter, og med hensyn til respiratorkapacitet lå vi på en næstsidste plads sammenlignet med andre lande. Vi var helt i knæ, og den manglende kapacitet fik betydning for, hvor omfattende nedlukningen blev. At det blev så kritisk skyldtes jo, at vi ikke var forberedte. Det skal vi være! Vi skal have et solidt offentligt beredskab og tilstrækkeligt og veluddannet personale.”

2. Skal privathospitalerne spille nye roller i et fremtidigt sundhedsberedskab? På kort sigt for at klare puklen af udsatte behandlinger – på langt sigt for at spille en mere permanent rolle?

”Jeg synes, coronakrisen tydeligt har vist betydningen af et velfungerende offentlig sundhedssystem. At behandlingen hovedsageligt foregår på offentlige sygehuse herhjemme blev den store styrke. I modsætning til lande som f.eks. USA har vi kunnet dirigere ressourcerne derhen, hvor der var brug for dem. Der er partier, der nu begynder at presse på for, at behandlingsgarantien skal genoptages, og privathospitalerne igen skal i spil i deres sædvanlige rolle. Selvfølgelig er det en vanskelig diskussion, men det vil være en fejl at tro, at vi bare kan vende tilbage til udgangspunktet og den gamle opgavefordeling.”

3. Får erfaringerne fra coronakrisen betydning for indførelsen af private sundhedsforsikringer?

”Jeg synes jo, det er ærgerligt, at der er nogle, der mener, det er nødvendigt at forsikre sig til behandling. I en sundhedskrise, som den vi lige har oplevet, har sundhedsforsikringer slet ikke spillet en rolle. Det har alene handlet om at have et stærkt offentligt sundhedssystem.”

4. Har coronakrisen åbnet for større fleksibilitet i kerneopgaverne generelt? Hvordan drager vi konkret nytte af de nye erfaringer?

”Det har været en fornøjelse at se, hvor fleksibelt vores sundhedspersonale og sundhedsvæsen er. Jeg har altid haft et godt øje til specialeplanerne, fordi det også er vigtigt, at vi bliver dygtigere. Men mange patienter har også oplevet, at specialisering kan gå ud over sammenhænge og blikket på den hele patient. I denne krise har vi fra første parket fået lov at se, hvordan man kan samarbejde på tværs af fag og specialer, når det gælder. Her er det vitterligt muligt at blive klogere, end vi var, og jeg har store forventninger til, at vi tager denne læring med, når vi skal genoptage diskussionerne om en sundhedsreform." 

5. Har corona ændret ved vores syn på organisering og arbejdsgange i sundhedsvæsenet?

”Vi havde fået udviklet et sundhedssystem, der var blevet for stift. Det blev brudt op, og alle kunne se, hvor meget direkte kontakt mellem fagpersoner og patienter samt kontinuitet betyder. Det gælder på hospitalerne. Men det blev også tydeligt i daginstitutionerne og i hjemmeplejen, hvor man i en coronatid ikke kunne have 20 forskellige social- og sundhedshjælpere ind og ud af dørene. Jeg håber inderligt, at vi holder fast i den læring. Allerede nu mærker vi jo, hvordan presset på at få det gamle tilbage, øges.”

6. En af krumtapperne i bekæmpelse af COVID-19 har været, at prisen for et menneskeliv ikke kan være for høj. Men er der en grænse, når vi er tilbage til normaltilstand? Hvor går den?

”Det er mere relevant at tale om et sundhedssystem, der var ved at brase sammen, end om prisen på menneskeliv. For det var det, omkostningerne ved nedlukningen handlede om. Vi taler meget om, hvor dyrt det her har været. Men udgifterne til hjælpepakker skal holdes op mod et udsultet sundhedssystem, som viste sine sprækker og svagheder. At det ikke var muligt at opretholde den inddæmningsstrategi, vi ønskede, skyldtes alene, at vi ikke havde investeret i et effektivt beredskab. Havde sundhedssystemet været up-to-date og solidt, ville vi ikke have talt så meget om, hvor dyrt det blev.”

7. Hvad betyder erfaringerne fra coronakrisen for fremtidens infektionsforebyggelse i både sundheds- og ældresektoren?

”Jeg er overbevist om, at coronakrisen har været et vigtigt wake-up-call, som hurtigt afslørede, at vi alt for længe ikke har prioriteret et hygiejneberedskab, som kunne dæmme op for pludselige virusangreb som COVID-19. Jeg drømmer om, at vi nu er blevet meget klogere og har forstået, hvor vigtigt det er at være parate. For at sikre at vi f.eks. har værnemidler og retningslinjer, har regeringen valgt at etablere en ny styrelse. Jeg havde nok brugt pengene anderledes og ude i marken på rengørings- og hygiejneforskrifter, zoneinddelinger etc. Men jeg vil forfølge en udbygning af det permanente beredskab, som jo også vil være til gavn i hverdagen og nedbringe unødvendige infektioner på hospitaler, daginstitutioner, ældrecentre etc.”  

8. Der er skåret på basisvelfærd som rengøring i mange runder op gennem dette årtusinde. Vil coronakrisen ændre disse prioriteringer i forhold til hygiejne og rengøring. Hvordan?

”Jeg håber på en nødvendig opgradering af normeringer til hygiejne og rengøring. Vi ved jo godt, at COVID-19 ikke er en enestående problemstilling. Der er store problemer med andre sygehusinfektioner f.eks. med multiresistente bakterier. Med god rengøring er det muligt mere målrettet at forebygge sygdomme både på hospitaler, i daginstitutioner og ældresektoren. En af de gode ting, alle har lært af corona, er blandt andet, at det er vigtigt at vaske hænder. Jeg er en varm fortaler for synlig rengøring og for, at børn lærer at gøre rent efter sig også på skolerne. Det vil være sundere for alle, og den forebyggende effekt vil helt sikkert også være sund samfundsøkonomisk.”

9. Hovedparten af de patienter, der har været indlagt med corona, har været overvægtige. Fremskynder denne erfaring om særlig udsathed forbundet med fedme behovet for at handle på fedmepandemien?

”Der er stadig mange ting, vi ikke ved om COVID-19. Hvorfor rammer virus nogen hårdt, mens andre kommer let igennem? Der dukker hele tiden nye symptomer op. Så jeg tror ikke, at man nu kan slutte noget om en sammenhæng mellem overvægt og corona. Men når det er sagt, er jeg en af dem, der drømmer om en kur, som kan hjælpe de mange mennesker, der slås med at tabe sig. Vi mangler viden, og før vi ved, hvad vi skal gøre ved det, er det svært at lægge en national handleplan. Vi har brug for at blive klogere.”

10. Hvad er den vigtigste erfaring om sundhedsvæsenet, du som menneske og politiker tager med dig fra coronakrisen?

”Helt bortset fra det skræmmende i at blive ramt af så uforudsigelig en sygdom som corona, er jeg glad for, at det var så let at samle folkestyret til handling, da det virkelig gjaldt. Det var et enigt Folketing, der stod bag lov 133. Jeg håber også, at erfaringerne kan gøre os klogere sammen. Jeg synes, at corona har vist, at når vi diskuterer sagen, så skaber det plads til, at borgerne generelt kan bidrage med både synspunkter og erfaringer, som vi også kan bruge aktivt i det politiske arbejde. Det styrker det demokrati, som vi alle sammen værdsætter så meget.”

Tags: corona, hvadnusundhedsvæsen

Like eller del denne artikel