Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Vi har brug for en realistisk strategi til at mindske rygning

Debat

Jacob Rosenberg
Professor, overlæge,
medlem af regionsrådet i hovedstaden (Kons.)

DEBAT: Finansloven er i hus, og priserne stiger på en række tobaksprodukter. Det interessante er overvejelserne bag disse aftalepunkter, skriver professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg, der mener, at rygepolitikken bør være mere gennemtænkt og realistisk. Han har selv en række konkrete forslag. 

Så er finansloven lanceret, og her indgår en prisstigning på tobaksprodukter. Cigaretter stiger til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere til ca. 60 kr. fra 1. januar 2022. Afgiften på snus og anden røgfri tobak øges, og prisen på væsken til e-cigaretter øges ligeledes væsentligt.

Det interessante er overvejelserne bag disse aftalepunkter. Hvis man vil have unge til at stoppe med at ryge, er det fornuftigt at hæve prisen markant, men hvorfor så hæve prisen i to omgange i stedet for i et enkelt markant hop? Er det for, at de unge bedre kan vænne sig til den højere pris, så de alligevel fortsætter med at ryge og derved sikrer statskassen en stor indtægt på afgifterne? Det kan ligeledes undre, at man hæver prisen markant på f.eks. snus og e-cigaretter, som er et bedre alternativ til almindelig rygning.

Hvorfor er rygning farligt

Der er ingen som helst tvivl om, at rygning er farligt, og at jeg helst så, at rygning slet ikke fandtes. Dette er for at beskytte borgere mod at få følgesygdomme og ultimativt dø af det, men også for at vi andre ikke-rygere kan undgå at inhalere røgen ved passiv rygning. Det skønnes, at rygning er medvirkende til omkring 14.000 dødsfald årligt i Danmark, og herudover er der en betydelig større samfundseffekt i form af alvorlig sygdom relateret til kræft, kronisk lungesygdom, hjertesygdom m.m. Derved er et enormt antal borgere påvirket af rygning, og det giver et helt urimeligt træk på samfundets ressourcer og betydelig lidelse for de berørte.

Tobaksrøg indeholder mange forskellige stoffer, og det er en udbredt misforståelse, at nikotinen er farlig. Nikotin er årsagen til rygerens afhængighed, hvorimod de mange andre stoffer, der frigives, når tobakken antændes, er årsag til de mange alvorlige sygdomme som f.eks. udvikling af kræft i lunger og blære, kronisk lungesygdom, hjertesygdomme osv.

Hvis man skal afvænne rygere, handler det derfor om at få dem over på produkter med mindre nikotin og ultimativt selvfølgelig helt afvænnet. Hvis man vil reducere de sundhedsskadelige effekter af rygning, er strategien derimod at få brugerne over på produkter uden eller med betydelig mindre mængde af de skadelige stoffer, som frigives, når tobakken brænder. Dette kan f.eks. være nikotin-tyggegummi, plastre, e-cigaretter eller opvarmet tobak (se nedenfor).

Metoder til at få nikotin uden eller med betydelig mindre af de farlige stoffer

Det skønnes, at mindst 150.000 danskere har prøvet en elektronisk cigaret (e-cigaret), og at mindst 50.000 er daglige brugere. E-cigaretter markedsføres med patroner med væske i flere farver og med dufte og smagsvarianter rettet især mod unge rygere. E-cigaretter skaber en nikotin-holdig damp, som inhaleres af brugeren. Dampen indeholder imidlertid også andre stoffer, f.eks. propylenglykol og glycerin, og selvom disse stoffer ikke er særlig toksiske, er langtidskonsekvenserne af massiv eksponering ukendte.

Effekten af nikotin i e-cigaretter er helt overvejende at tilfredsstille rygerens afhængighed, hvorimod nikotin i sig selv kun har få skadelige virkninger hos brugeren. Det er derimod de forskellige metoder til at levere nikotinen, som giver den reelle helbredsrisiko, idet tobakken ved antændelse brænder ved høj temperatur, hvorved der frigøres en lang række sundhedsskadelige stoffer. Dette er baggrunden for, at anvendelse af nikotinholdige produkter uden antændelse af tobakken er markant mindre skadelige for helbredet end konventionel rygning.

Dette ligger fint i tråd med godkendelsen af f.eks. nikotinplastre, nikotin-tyggegummi og det nyeste skud på stammen, som er såkaldt opvarmet tobak (bl.a. IQOS). Ved at opvarme tobakken uden at antænde den, frigøres nikotinen, hvorimod mere end 80 procent af de skadelige stoffer ikke frigives fra tobakken sammenlignet med rygning af en normal cigaret. For at kunne opvarme tobakken anvendes en speciel anordning, hvor man indsætter en lille cigaret ned over en metalpind, som opvarmer tobakken uden at antænde den. Derved får rygeren en ryge-oplevelse, som mere ligner rygning af en almindelig cigaret i forhold til anvendelse af f.eks. tyggegummi eller plaster.

Brug af e-cigaretter til rygeophør

Der er vist en større effekt af brug af e-cigaretter sammenlignet med andre nikotinprodukter til at få brugeren til at stoppe med at ryge, hvis man gennemfører det uden hjælp fra sundhedspersoner. Det betyder, at brugen af e-cigaretter (og måske også andre produkter med frigivelse af nikotin uden eller med betydelig reduktion af de andre skadelige stoffer forbundet med rygning) formentlig kan være en vej ud af rygning for nogle.

Det er dog bekymrende, at e-cigaretter med deres forskellige smagsvarianter synes at appellere til unge, nye brugere, og derved går tanken om brug til ryge-afvænning jo lidt fløjten. Man bør derfor ikke markedsføre e-cigaretter med smagsvarianter, som specielt tiltrækker unge nye rygere.

En realistisk strategi

Vi må være realistiske og ikke tro, at vi kan få alle til at stoppe med at ryge bare ved at hæve priserne på cigaretter. Unge rygere og rygere med dårlig økonomi vil blive påvirket mest af en prisstigning på cigaretter, og vi kan derfor forvente mest rygeophør i disse grupper, og det er godt. De inkarnerede ældre rygere med god økonomi påvirkes nok mindre af en prisstigning på cigaretter.

En strategi og derved et politisk arbejdspapir kunne derved satse på flere fronter på samme tid. De overordnede mål må være at få langt færre unge til at starte med at ryge og at få de nuværende rygere til enten at stoppe, reducere forbruget eller i det mindste flytte deres forbrug over til mindre skadelige produkter.

Konkrete forslag kunne være følgende:

  • E-cigaretter bør kun markedsføres med almindelig tobakssmag.

  • E-cigaretter, opvarmet tobak, og diverse nikotin-produkter bør prisreguleres, så det er betydelig billigere end almindelig rygning.

  • Cigaretter og andet rygetobak bør prisreguleres, så det bliver markant dyrere end i dag.

  • Cigaretter skal væk fra øjenhøjde og gemmes under disken i kiosker og supermarkeder.

  • Fortsat massive oplysningskampagner forankret i Sundhedsstyrelsen.

rygning, Finansloven

Del artikler