Sundhedsdirektør i Danske Regioner: Forløbsplaner bør udvides

I øjeblikket er det kun patienter med type 2-diabetes og KOL, der tilknyttes digitale forløbsplaner via deres praktiserende læge. Fremadrettet bør flere kronikergrupper og især dem med multisygdom have samme tilbud, mener sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling.

Med digitale forløbsplaner har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt Sundheds- og Ældreministeriet lavet et tilbud, som har til formål at give patienter med KOL og type 2-diabetes bedre indblik i egen behandling og dermed et grundlag for at at yde bedre egenomsorg.

Tilbuddet skal samtidig hjælpe de praktiserende læger med at danne sig et bedre overblik over patientens behandling.

Selvom de første forløbsplaner stadig er ret nye, mener praktiserende læge, at man med fordel kan overveje at rulle dem ud til flere kronikergrupper. 

”Jeg mener, at der er rigtig mange patientgrupper, hvor det vil give god mening at anvende digitale forløbsplaner. Særligt tænker jeg på patienter med multi-komorbiditeter. Vi skal arbejde på en løsning, hvor vi ikke deler patienterne op i enkelte sygdomme, men simpelthen får det samlede overblik over patientens lidelser. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt, hvis man kan bruge forløbsplanerne til at prioritere, hvad der er væsentligt hvornår. Jeg synes, at vi har et stykke vej endnu, før vi er der, ” siger praktiserende læge, professor og forskningsleder ved SDU, Jens Søndergaard.

Jens Søndergaard mener, at man overordnet fremadrettet bør overveje, om man skal bruge forløbsprogrammer til alle kronikerpatienter og ikke blot til patienter med type 2-diabetes og KOL.

”Jeg tror dog, at det er vigtigt, at man ikke bare ruller det ud til alle, men laver erfaringerne med de to meget store patientgrupper, der har KOL og type 2-diabetes først. Derefter går man videre til det næste, når man har lært noget af de nævnte patientgrupper,” siger han.

Han mener, at man skal spørge, ”hvad skal der til?” og ”hvad skal være kernefeatures til de her kroniske sygdomme?” Først derefter bør man overveje, hvordan man kan rulle tilbuddet ud til andre patientgrupper.

At der er god fornuft i at udrulle forløbsplaner til flere kronikergrupper – og særligt dem med komorbiditeter, kan sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling, godt genkende.

”Der er nogle udfordringer i forbindelse med patienter, der har multisygdomme. Det giver problemer, hvis man skal oprette og følge ikke bare en sygdom, men flere sygdomsgrupper, så spørgsmålet er, hvordan vi får dem til at spille sammen, så forløbsplanerne understøtter den patient, der eksempelvis både har diabetes, hjerteinsufficiens og KOL? Det er et område, som skal koordineres på sigt,” siger han.

Det er Erik Jyllings holdning, at man gradvist skal tage flere forløbsplaner i brug, men i en rækkefølge, hvor det giver mest mulig værdi.

”Det handler dels om, hvorvidt sygdommen er kompleks, så det giver god mening at have det digitale overblik – eller om der er tale om rigtig mange patienter, der har en lidelse, og det derfor giver stor værdi. Så der kan både være et kvalitets- og kvantitetsaspekt i prioriteringen,” siger Erik Jylling.

Erik Jylling fortæller, at noget af det, der ligger lige for at bruge forløbsplaner til fremadrettet, er inden for området hjertekarsygdom.

”Vi forventer, at frem mod 2020 vil op mod en halv million ekstra danskere komme i behandling for en eller anden form for hjertesygdom. For nogle vil der være tale om hjerteinsufficiens på baggrund af en anden sygdom som type 2-diabetes. Det vil derfor være helt oplagt at bruge digitale forløbsplaner til den store patientgruppe,” siger Erik Jylling.

Erik Jylling fortæller, at det en prioritering at bygge videre på de digitale forløbsplaner, så de generelt følger udviklingen inden for den digitale omstilling i sundhedsvæsnet. Herunder skal forløbsplanerne både videreudvikles inden for sygdomsområderne og inden for det mere tekniske, så de bliver mere avancerede og eksempelvis kan give automatisk feedback til både patient og læge. Der er fortsat ikke en tidslinje for, hvornår man eventuelt vil begynde at arbejde med forløbsplaner til andre patientgrupper end dem med KOL og type 2-diabetes, men det er på skitsebrættet og med i Danske Regioners økonomiforhandlinger, fortæller Erik Jylling.

Lægernes ændringsforslag høres

Forløbsplanerne er et forsøg på at give både læge, patient og pårørende et samlet overblik over patientforløbet, fortæller Erik Jylling.

”Det er derfor, at vi allerede for to år siden aftalte ved vores årlige økonomiforhandling, at vi skulle prøve at rulle forløbsplanerne ud startende med de sundhedsområder, hvor det var mest oplagt at tage fat først. Herunder type 2-diabetes og KOL,” siger Erik Jylling.

”Når vi skal implementere ud i primærsektoren, er det et forhandlingsspørgsmål, som handler om, hvor stor en belastning vi vil pålægge de praktiserende læger samt, hvordan vi sikrer incitamenterne til, at de følger forløbsplanerne. Det har taget noget tid at få på plads og gennemført,” siger Erik Jylling om den proces, som har ledt op til, at de første forløbsplaner for KOL og type 2-diabetes blev udrullet.

Erik Jylling fortæller, at man har haft en bred og inddragende proces i udrulningen af forløbsplaner, som er blevet rost af de praktiserende læger. Derfor er det også hans overordnede indtryk, at lægerne er blevet glade for forløbsplanerne.

”De tilbagemeldinger, jeg har fået, går på, at inden for diabetesområdet understøtter forløbsplanerne rigtig godt både på informationsniveau og inden for det, patienten selv kan gøre. Det hænger sammen med, at en patient med type 2-diabetes typisk har mange kontakter, da de skal have tjekket for øjensygdomme, fodsår, monitorering i blodsukker. Patienten skal holde styr på, hvornår det foregår hos egen læge samt, hvornår man skal i kontakt med en specialafdeling. Det er der, hvor den digitale forløbsplan er god, fordi alle parter har det samme overblik over forløbet,” siger Erik Jylling.

Selvom Jens Søndergaard også mener, at forløbsplanerne på sigt nok vil give patienterne mulighed for større selvomsorg, så mener han, at der fortsat mangler at blive udviklet på forløbsplanerne.

”Jeg synes, at selve konceptet med at bruge forløbsplaner til kronikere med type 2-diabetes og KOL giver god mening, men jeg ved fortsat ikke, hvor meget patienterne får ud af det. Jeg mener, at det er noget, vi må se på senere, når vi har brugt det i længere tid,” siger Jens Søndergaard, der har brugt forløbsplaner i sin praksis i knapt et år.

Han peger blandt andet på bedre grafiske løsninger og mere færdigudviklede features, som mangler i de forløbsplaner, der er offentliggjort nu.

”Jeg mener blandt andet, at der er udviklingspotentiale i patientinddragelse og i at kunne præsentere data, så patienterne kan se, hvad nytteværdien er af eksempelvis forskellige livsstilstiltag. Det er endnu ikke lagt systematisk ind i større skala, men det vil være hensigtsmæssigt, hvis man kan gøre det fremadrettet,” siger Jens Søndergaard.

Synlige gevinster ved livsstilsændringer

Jens Søndergaard fortæller, at patienterne melder tilbage, at de synes, at der er positivt at bruge forløbsprogrammer, men at han mener, at det ville give god mening, hvis man byggede nogle grafiske features ind, hvor de lettere kunne se, hvad gevinsten er ved rygestop, mere motion eller en kostomlægning eksempelvis.

”Som tingene er nu, mener jeg ikke, at forløbsplanerne fungerer optimalt, fordi de ikke er færdige, men de er på vej, og de skal implementeres. Derudover tror jeg, at der er en vilje til at justere det hen ad vejen, så skal det nok blive et godt og brugbart redskab for os,” siger Jens Søndergaard.  

De manglende grafiske løsninger kan også Erik Jylling genkende.

”I øjeblikket er det grafiske en svaghed, som vi skal arbejde videre med, så data præsenteres mere overskueligt og brugervenligt. Vi vil eksempelvis gerne have grafer, der viser den konkrete patients udvikling over tid. Det er et helt relevant ønske fra lægernes side, mener jeg, og det vil også blive honoreret,” siger Erik Jylling.

Det er i den forbindelse en balancegang at udvikle it-programmer, fordi teknologien skal understøtte det arbejde, som læger og patienter leverer. It-systemet må i den forbindelse aldrig blive en belastning. Erfaringer med it i sundhedsvæsnet viser, at skal man have det fulde ud af de muligheder, der ligger i teknologien, så skal man ændre på arbejdsgange for at kunne profitere ordentligt af det.

”Vi er i øjeblikket på et niveau, hvor vi understøtter de raske og duelige i at tage en masse teknologiværktøjer i brug, som lige umiddelbart belaster den praktiserende læge. Vi mangler at komme det trin længere, hvor vi har nogle robotter og nogle algoritmer, der understøtter at pateinterne sådan set godt kan få svar på deres spørgsmål mere automatiseret. På den måde kan vi bedre reservere lægens tid til dem, der virkelig har behov for den,” siger Erik Jylling.

Også Jens Søndergaard mener, at smarte og gennemtænkte it-løsninger bør være en del af forløbsplanerne i almen praksis fremadrettet.

”Det, der er den store udfordring, er, ligesom med al anden teknik, at man skal passe på med, at det ikke kommer til at sluge for meget af lægens tid. Det skal være lettilgængeligt at bruge forløbsprogrammer. Det tror jeg da også, at der er opmærksomhed på her, men det er noget, der altid bør være fokus på, når vi introducerer den form for it-løsninger. Det skal være enormt brugervenligt at bruge it-løsninger i almen praksis, for ellers bliver man træt af det,” siger Jens Søndergaard.

 

 

 

Fakta om digitale forløbsplaner

  • Forløbsplaner giver patienter adgang til information om deres kroniske sygdom.
  • Hensigten med forløbsplanen er, at sikre overblik og viden om eget forløb og behandling. 
  • Som en del af overenskomsten fra 2018 mellem praktiserende læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) skal praktiserende læger tilbyde den digitale forløbsplan til patienter med KOL og diabetes.
  • Forløbsplaner er en elektronisk plan, som oprettes, anvendes og vedligeholdes af de praktiserende læger.
  • Forløbsplan er udviklet i et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Praktiserende Lægers Organisation.
  • Du kan bruge Forloebsplan.dk på både smartphone, tablet og PC. Forloebsplan.dk er udviklet af Kvalitet i Almen Praksis (KiAP).
Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk