Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Dansk studie giver fingerpeg om årsagen til skizofreni

Mennesker med psykoselignende oplevelser fortæller om flere ufrivillige erindringer og fremtidsforestillinger end andre mennesker. Erindringerne skyldes ofte traumatiske hændelser og har ofte også karakter af hallucinationer.

Det viser et nyt dansk studie, som dermed etablerer en sammenhæng mellem hallucinationer og ufrivillige erindringer. Studiet er foretaget på raske mennesker, men giver et fingerpeg om, hvor man skal lede efter en af forklaringerne på skizofreni.

En af forskerne bag studiet er Dorthe Berntsen, der er professor i psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning. Hun fortæller, at studiet bygger videre på en tidligere antagelse om, at noget af det, der hos mennesker med skizofreni skaber hallucinationer og dukker op som stemmer, skyldes fragmenter af ufrivillige erindringer, som de ikke kan sætte ind i en kontekst.

”Der er god evidens for, at psykotiske oplevelser og hallucinationer ikke er alt eller intet, men findes i varierende omfang i normal-befolkningen. De fleste af os oplever hver dag, at ufrivillige erindringer dukker op i hovedet og forsvinder igen med det samme. Vores studie viser, at forskellen på dem, der har en høj og en lav frekvens af ufrivillige erindringer er, at dem i den høje ende oplever en mindre kontrol over deres bevidsthedsindhold,” siger Dorthe Berntsen.

Forskerne har indsamlet deres data via nettet, hvor de har stillet en række spørgsmål til folk og sammenlignet dem, der scorede højt på en skala for psykotiske oplevelser, med dem, der scorede lavt.

Kan lede til bedre behandlinger

I forskningsprojektet, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Psychiatry Research, forsøger forskerne at nærme sig en grundforståelse af, hvor bevidsthedsoplevelser som hallucinationer og vrangforestillinger kommer fra. Og i takt med at denne forståelse øges, vil man mere kvalificeret kunne tale om mulige behandlingsmetoder.

”Hvis vi for eksempel kan se, at hallucinationer og vrangforestillinger er mekanismer, som vi alle lever med, men som hos nogle er mere ekstreme, kan det på sigt hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi bedst behandler mennesker med skizofreni,” siger Dorthe Berntsen.

Hænger det sådan sammen, som forskningen i stigende grad tyder på, mener hun, at man vil kunne komme et stykke ad vejen i hjælpen til mennesker med skizofreni ved at tale med dem om deres ufrivillige erindringer. Alene det at kunne sige til dem, at det er noget alle oplever mere eller mindre, vil kunne afmystificere bevidsthedsoplevelserne. Og på samme måde vil man måske kunne tage brodden af det ubehagelige i dem ved at kunne forklare, at det skyldes en manglende kontekstualisering – foruden at man vil kunne hjælpe dem med at få skabt denne sammenhæng. Lige sådan vil man potentielt kunne bruge den nye viden til at udvikle medicin, der retter sig mere præcist mod de dele af hjernen, som man ved har at gøre med at skabe sammenhæng i erindringer og oplevelser.

På den lange bane håber Dorthe Berntsen, at der vil kunne udvikles nogle behandlingsmetoder og teknikker, der gør det muligt for mennesker med psykoser at forholde sig til de ufrivillige erindringer, når de dukker op. F.eks. via en app, som man kan få hjælp af, lige når man står i situationen, og uanset hvor man er henne.

En naturlig opfølgning på det aktuelle studie, hvor forskerne undersøgte på normal-befolkningen, vil være at se på en klinisk population af mennesker med diagnosen skizofreni. Og det er forskerne nu i fuld gang med. Resultaterne heraf ventes i 2020.

Del artikler