Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Udsigt til ny eksplosion i fedmeoperationer

Sundhedsstyrelsen vil give flere kraftigt overvægtige mulighed for at få en fedmeoperation og det kan medføre en eksplosion i antal fedmeoperationer.

Det sker i form af en ny vejledning, der giver folk med et BMI over 40, men uden følgesygdomme, ret til at få foretaget en fedmeoperation. Samtidig sænkes aldersgrænsen fra 25 år til 18 år.

Vejledningen kommer på anbefaling fra fagfolk, men vækker allerede nu så meget bekymring i regionerne, at de overvejer at lave visitationsretningslinier, der giver sygehuslæger ret til at afvise patienternes ønsker og dermed overtrumfe den nye kliniske retningslinje for fedmeoperationer.

Årsagen er at de nye retningslinier minder om dem fra før 2010, hvor over 4.000 patienter årligt fik en fedmeoperation. Efter en stramning i 2010 har tallet ligget på cirka 600 årligt. Danske Regioner frygter at omkostningerne til fedmeoperationer vil stige med et trecifret millionbeløb med den nye vedledning fra Sundhedsstyrelsen.

Danske Patienter er stærkt utilfreds med at Danske Regioner vil overtrumfe faglige anbefalinger.

”Det er stærkt bekymrende. Fagfolkene har konkluderet, at flere vil have gavn af en operation. Nu lægger man op til at ville forhindre en del af de patienter i at få en operation med det, man må kalde en administrativ afgørelse,” siger Danske Patienters direktør, Morten Freil, til netmediet Altinget.dk.

Del artikler