Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patienter skal kunne beholde penge, de får i erstatning

En række sager, hvor en patient har skullet betale en erstatning efter fejlbehandling tilbage, får nu alle ni partier i Folketinget til at lægge op til at ændre loven for, hvornår erstatninger bliver udbetalt.

Dermed risikerer fejlopererede i fremtiden ikke at skulle tilbagebetale udbetalte erstatninger i millionklassen.

I sager om fejlbehandling har patienter – som det er nu – fået udbetalt erstatninger, før sagen har været endelig afsluttet. De har derfor risikeret at skulle betale penge tilbage, hvis f.eks. regionen ankede en erstatningssag, og den blev omstødt.

”Vi har desværre set eksempler på syge mennesker, som pludselig – lang tid efter de har fået udbetalt en erstatning – bliver mødt med krav om at betale pengene tilbage. Det er ikke rimeligt. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at det er lykkedes at finde en fredningsmodel og en model, der også udvider ordningen,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

En patient fra Haderslev er et af mange eksempler på en patient, som er blevet mødt med krav om at betale pengene tilbage. Han blev i maj i år pålagt at betale sin erstatning tilbage. Patienten fik i januar 2014 amputeret sit ene ben, efter at en operation for blærekræft udviklede sig fejlagtigt, og han fik flere blodpropper i benet. Efter fejloperationen fik patienten udbetalt ca. 270.000 kr. af Patienterstatningen. Det syntes han ikke var nok, da amputationen havde bevirket en væsentlig lavere livskvalitet, og derfor klagede han over beløbets størrelse.

Det skulle han aldrig have gjort.

I stedet for at få en større erstatning fastslog Patientklagenævnet, at fejloperationen var ’et hændeligt uheld’, og han skulle nu betale sin erstatning tilbage. Patienten nægtede at betale erstatningen tilbage, og Region Syddanmark stævnede ham for at få ham til at tilbagebetale den kvarte million kroner. I maj fik regionen så medhold i retten i Sønderborg. Og den enbenede patient skulle betale de penge tilbage, han allerede har brugt en del af.

Udbetalinger steget kraftigt

Regionerne er i stigende omfang gået efter at få omstødt afgørelser, hvor patienter har fået tilkendt erstatning efter at være kommet til skade. Den skærpede praksis på området er sket i alle regioner og kommer efter at erstatningsudbetalingerne for fejlbehandlinger er steget kraftigt og har været på vej til at runde én mia. kr. om året.

I 2016 traf Ankenævnet for Patienterstatningen omkring 3000 afgørelser. I 373 tilfælde blev Patienterstatningens afgørelse omgjort. Langt de fleste klager kom fra patienter, men i 108 af sagerne var det den erstatningsansvarlige - typisk en region - der klagede.

”Vi fulgte reglerne, som de var tidligere, og vi ser frem til at følge reglerne, som de bliver nu. Og det er en klar fordel, at der nu bliver mindre usikkerhed for patienterne. Så vi ser frem til, at borgerne i højere grad nu bliver tilgodeset,” siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman, i en pressemddelelse fra Danske Regioner.

”Situationen var uholdbar. Danske Regioner er derfor meget tilfreds med, at reglerne nu bliver ændret. Patienter skal heldigvis ikke længere komme til at stå i uheldige situationer, hvor de er begyndt at bruge pengene fra erstatninger og har svært ved at betale tilbage,” siger hun videre.

Nu skal den nye politiske aftale om patienterstatninger sendes i høring, før politikerne endeligt kan vedtage den nye lov. Loven kommer eksempelvis ikke den etbenede patient fra Haderslev til gode, da den ikke bliver vedtaget med tilbagevirkende kraft.

 

Her er aftalens hovedpunkter

Udvidelse af patienterstatningsordningen

Udvidelsen af patienterstatningsordningen betyder, at alle skader, der forårsages af autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, vil være omfattet af ordningen. Udvidelsen sker for at lukke nogle af de ”huller”, der er i lovens dækningsområde i dag. Desuden bliver psykiske lægemiddelskader også omfattet af patienterstatningsordningen.

 

Fredning af tidligere udbetalte erstatninger

Aftalen betyder, at man freder udbetalte patienterstatninger, så de kun kan kræves tilbagebetalt, hvis det er patienten selv, der har anket afgørelsen, og kun den konkrete påklagede afgørelse kommer i spil ved en ankesag – ikke tidligere afgørelser i sagsforløbet, som ikke er blevet anket. Desuden forkortes ankefristen til én måned, så den svarer til udbetalingsfristen.

Hvis patienten undervejs i sagsforløbet har tilbageholdt oplysninger eller givet urigtige oplysninger, der har haft afgørende betydning for afgørelsen, kan patienten ikke beholde pengene, hvis afgørelsen omgøres i forbindelse med en ankesag.

En udbetalt erstatning kan dermed ikke kræves tilbagebetalt, hvis det er den erstatningsansvarlige, eksempelvis regionen, der anker.

 

De nye fredningsregler

Hvornår er en tilkendt erstatning fredet?

  • Hvis hverken patienten eller regionen anker afgørelsen om erstatning
  • Hvis regionen anker afgørelsen om erstatning, men patienten ikke anker

Hvornår er en tilkendt erstatning ikke fredet?

  • Hvis patienten selv anker afgørelsen om erstatning, og ankenævnet omgør sagen til skade for patienten. Erstatninger, der er tilkendt i samme sag efter afgørelser, der ikke er anket, kan patienten stadig beholde.

 

Afskaffelse af nuværende bagatelgrænse

Fredningen af de udbetalte erstatninger samt udvidelsen af patienterstatningsordningen finansieres ved at indføre et fast egetbidrag på 7.300 kr. af alle tilkendte erstatninger. Det betyder, at patienter, der tilkendes erstatning for en skade, får udbetalt 7.300 kr. mindre af den tilkendte erstatning.

Det faste egetbidrag erstatter samtidig de nuværende bagatelgrænser, der betyder, at tilkendte erstatninger for behandlingsskader på under 10.000 kr. ikke udbetales. Med de nye regler vil små erstatninger for behandlingsskader således også blive udbetalt – dog fraregnet et egetbidrag på 7.300 kr.

Også bagatelgrænsen på 3.000 kr. i lægemiddelskadesager afskaffes til fordel for et egetbidrag på 7.300 kr.

Dansk Folkeparti vil i finanslovsforhandlingerne søge de aftalte ændringer finansieret via en ny finanslovsbevilling.

- Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

 

 

patienterstatning, fejlbehandling

Del artikler