
Regionsformand og næstformand på debat-turné
Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) og næstformand Ulla Astman (Soc.) vil diskutere regionernes fremtid med alle regionsråd.
De fem formænd for regionerne har besluttet, at Danske Regioners formand og 1. næstformand besøger alle regioner i forbindelse med de kommende regionsrådsmøder.
Formålet er at drøfte regionernes fremtid, herunder Danske Regioners udspil ’Trygt, nært, nemt’, hvori regionerne erklærer sig klar til at løse den næste bølge af udfordringer i sundhedsvæsenet: Sammenhæng, tryghed og tilgængelighed.
Regionernes administrerende direktør Adam Wolf er med, når Stephanie Lose og Ulla Astman kommer på besøg ved regionsrådsmødet i Region Hovedstaden 23. oktober.