Diagnosen patologisk gambling bliver suppleret med en ny diagnose gaming disorder, som dækker over on- og offline spillelidenskab, der ikke involverer penge, hvor der over en lang periode er manglende kontrol over impulser og tidsforbrug til spil. - Modelfoto: Pexels

Nye diagnoser: Gaming disorder og forlænget sorgreaktion

Psykiaterne får nu nye diagnoser at vælge ud fra, når de sidder med en patient. Til gengæld glider andre diagnoser ud. Det giver store ændringer i diagnostikken.

For få dage siden fik psykiaterne en ny værktøjskasse. En ny revideret udgave af den internationale klassifikation af diagnoser, kaldet ICD-11, blev endelig frigivet af WHO til implementering i medlemslandene efter ti års forberedelse.

Det kommer til at betyde store ændringer for diagnostikken i den psykiske sundhedssektor. Bl.a. kommer der flere nye diagnoser:

  • Kompleks PTSD
  • Forlænget Sorgreaktion
  • Binge Eating Disorder, BED
  • Gaming Disorder

På samme måde udgår gamle diagnoser, f.eks. Aspergers syndrom og Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse, ligesom Kønsidentitetsforstyrrelser og Seksuelle afvigelser er fjernet helt fra kapitlet om mentale lidelser og lagt over i et nyt og selvstændigt kapitel kaldet Conditions Related to Sexual Health.

Man vil heller ikke længere finde en opdeling af diagnoserne mellem børn og voksne. Så når et underkapitel f.eks. hedder angst, handler det om angst på tværs af aldersgrupper.

”Det er en væsentlig ændring, fordi det betyder, at man som behandler kan finde eksempelvis alle angstrelaterede eller stressrelaterede tilstande i ét underkapitel. Og det gør klassifikationen nemmere at anvende i klinisk praksis,” siger specialpsykolog i psykiatri, Klaus Pedersen fra Risskov, som fra Danmark har været med i arbejdet med ICD-11.

Overordnet vil man i ICD-11 komme til i langt højere grad end før at arbejde med dimensionalitet.

”I det gamle system delte vi f.eks. depression op i mild, moderat og svær depression, i det nye gør man det i forhold til flere andre diagnoser og symptomer. Det betyder, at det bliver nemmere at prioritere, hvem der har behov for behandling i sekundærsektoren (på hospitalerne, red.) og hvem i primærsektoren (hos praktiserende læger og kommunen, red.) Før kunne man f.eks. med personlighedsforstyrrelser ikke se, om de forekom i mild, moderat eller svær grad. Og det er jo afgørende for at kunne beslutte den optimale behandling på det mindst indgribende niveau,” siger Klaus Pedersen.

Ved forskellige psykotiske lidelser vil man også bl.a. kunne graduere, om det er en moderat eller svær psykotisk tilstand, og om der er milde, moderate eller svære kognitive forstyrrelser.

Ifølge Klaus Pedersen giver de nye muligheder for at kode symptomprofiler og sværhedsgrader en højere grad af præcision i bestemmelsen af typen og forløbet af den psykiske lidelse, hvilket kan have afgørende betydning for forståelse af patientens oplevelse, valg af behandling og støtteindsats samt vurdering af prognose. Eksempelvis er graden af kognitiv forstyrrelse ved skizofreni en væsentlig markør for, hvordan patienten kommer til at klare sig på lang sigt.

Med ICD-11 bliver det også mere tydligt, at man kan kode forskellige psykiske diagnoser samtidig, ligesom det bliver nemmere at skifte fra en diagnose til en anden, afhængig af ændringer i tilstandsbilledet. Desuden vil man i nogen grad gå væk fra at tælle symptomer, for at finde ud af om en given diagnose er til stede. Fremover vil man i højere grad se på, om en række essentielle træk ved det enkelte syndrom er til stede, samt se på sværhedsgraden af de enkelte symptomer, før man stiller diagnosen.

Flere nye diagnoser

Den nye sorg-diagnose kommer med i ICD-11, fordi der, ifølge Klaus Pedersen, i dag er massiv evidens for, at omtrent 10 procent af dem, der kommer i sorg, ender i en forlænget sorg-reaktion, som de ikke rigtig selv kan komme ud af, og som nedsætter deres funktionsniveau markant. Hidtil har de ofte enten ingen diagnose fået eller er blevet misforstået til at have f.eks. en depression og har dermed risikeret at få en forkert, utilstrækkelig eller ingen behandling.

”Med denne diagnose kan vi bedre målrette ressourcerne til at hjælpe de rigtige – og på den rigtige måde. Behandling af almindelig, ukompliceret sorg kan faktisk forværre en sorgproces,” siger han.

Diagnosen patologisk gambling bliver suppleret med en ny diagnose gaming disorder, som dækker over on- og offline spillelidenskab, der ikke involverer penge, hvor der over en lang periode er manglende kontrol over impulser og tidsforbrug til spil.

I gruppen af spiseforstyrrelser kommer den nye diagnose BED (uhæmmet overspisning), som forskning viser, at mange klinikere længe har savnet. For uden den diagnose vil de enten mene, at patienten ikke har nogen diagnose, eller de kommer til at stille diagnosen bulimi e.l. Så også her kommer der en øget præcision og selektion af målgruppen.

Den nye diagnose Kompleks PTSD indeholder både PTSD og personlighedsrelaterede ændringer (forårsaget af traume) såsom problemer med affektregulering, negativt selvbillede og interpersonel dysfunktion. Kriterierne for at have lidelsen PTSD skærpes, idet påtrængende erindringer skal opleves med nutidskarakter.

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk