Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Man kan ikke tro, at der er professionelle folk, der er i stand til at lave så ringe et produkt"

Regionsledelse så stort på alle advarsler om implementeringen af it-systemet Sundhedsplatformen. "Det er synd for politikerne og Region Hovedstaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører," siger formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen.

Før Sundhedsplatformen blev implementeret, var regionsledelsen advaret om aktivitetnedgang, men de så stort på alle advarsler. 

Det fremgår af Rigsrevisionens undersøgelse af det omstridte it-system Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Et system, som de to regioner i fællesskab har postet 2,8 milliarder kroner i, og det er da også den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen nogensinde.

Men systemet, som skulle gøre det hele lettere og højne kvaliteten af patientbehandlingen, endte med at gøre det hele meget mere besværligt og i mange tilfælde sænke kvaliteten af patientbehandlingen, idet korrekt registrering og overvågning af udviklingen i flere sygdomme og behandlinger nærmest gik i stå.

Et konsulentfirma fortalte tidligt regionen, at hospitalerne ville behandle færre patienter, men firmaet blev udskiftet. Og en analyse, der viste, at det var stærkt tvivlsomt, om man ville opnå gevinsten, blev ignoreret. Rigsrevisionens gennemgang beskriver en regionsledelse, der tidligt blev advaret om mulige problemer, men af "strategiske hensyn” alligevel over for medarbejderne og omverdenen fastholdt, at det ville gå godt.

Siden Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, har hospitaler­ne i Region Hovedstaden haft store problemer med at anvende systemet og registrere patient­behandlingen korrekt samt opretholde aktiviteten, dvs. behandle det sam­me antal patienter som tidligere.

Det fik Rigsrevisionen af egen drift til tage initiativ til en undersøgelse i november 2017.

Og efter de massive problemer og kritik, som har tordnet fra sundhedspersonalet efter ibrugtagningen, er konklusionen i den færdige rapport om undersøgelsen måske ikke overraskende: Region Hovedstaden får gedigne smæk. Regionsledelsens forberedelse på Herlev og Gentofte Hospital har simpelthen været "uprofessionel og kritisabel".

Sundhedsplatformen blev taget i brug, uden at den var tilstrækkeligt afprøvet, og uden at personalet var blevet tilstrækkeligt uddannet, ligesom planlægningen af igangsætningen var mangelfuld.

Rigsrevisionen afgiver beretninger og notater til Statsrevisorerne, og formanden for Statsrevisorerne er Peder Larsen. Han lægger ikke fingrene imellem, efter at han har læst rapporten.

"Der er ingen tvivl om, at forberedelserne har været rigtig fejlbehæftede. Det er næsten rystende læsning fra ende til anden. Man kan ikke tro, at der er professionelle folk, der er i stand til at lave så ringe et produkt. Det er synd for politikerne og Region Hovedstaden, at de har haft nogle, der har arbejdet med det her, der tilsyneladende er på grænsen til amatører," siger han til DR.

Overdrevent optimistisk

Ifølge Statsrevisorerne tog Region Hovedstaden it-systemet i brug uden tilstrækkelige analyser af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet og produktivitet.

Regionen vurderede selv, at implementeringen af it-systemet ville betyde et fald i personalets aktivitet på 50 procent i to uger og derefter på 25 procent i den tredje uge, på trods af, at ledelsen fik at vide, at et hollandsk hospital havde haft aktivitetsnedgang i et år. Ifølge undersøgelsen var der da også halvandet år efter ibrugtagningen fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.

Tre uger var således overdrevet optimistisk, når man tænker på, at ved overgangen til Sundhedsplatformen skulle registrering af patientbehandlingen udføres af nye faggrupper, med nye arbejdsgange og i et nyt system, der ikke tidligere har været afprøvet i forhold til registrering i overensstemmelse med danske administrative regler og krav. Lægerne skulle nemlig pludselig selv sørge for at registrere oplysningerne, så de indberettes korrekt til Landspatientregisteret. Før Sundhedsplatformen indtalte lægerne typisk oplysninger om patienten og behandlingen på en diktafon, og lægesekretærerne indtastede efterfølgende oplysningerne i patientjournalen.

I rapporten hedder det bl.a.: 

"Region Hovedstaden har data fra et dikteringssystem, der viser, hvor meget tid lægerne brugte på at diktere. Regionen har på den måde opgjort den tid, der kunne spares på at diktere. Regionen har ikke udarbejdet beregninger af, hvordan omlægningen af arbejdsopgaverne i øvrigt forventedes at påvirke medarbejdernes tidsforbrug, fx hvilke konsekvenser det ville få for lægernes produktivitet, at de skulle registrere i systemet.

Der er således ikke udarbejdet analyser og førmålinger af lægernes og lægesekretærernes arbejdsgange og produktivitet før Sundhedsplatformen, målt op imod lægernes og læge-sekretærernes forventede arbejdsgange og produktivitet efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. Hermed er det uklart, hvordan omlægningen forventedes at påvirke medarbejdernes produktivitet, og i hvilket omfang omlægningen forventedes at medføre en økonomisk gevinst, når man ikke ser isoleret på bortfaldet af den tid, lægerne brugte på at diktere."

De ansvarlige

Peder Larsen mener, at ansvaret må ligge i toppen af administrationen i Region Hovedstaden og i anden række også hos politikerne i regionen.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (Soc.) tager Statsrevisorernes kritik alvorligt, sige rhun til regionens hjemmeside, og understreger, at man fra politisk hold i Region Hovedstaden løbende er blevet klogere undervejs og har bedt administrationen om at sætte ind på de kritikpunkter, som Rigsrevisionen peger på.

Og regionsdirektør Hjalte Alberg siger til regionens hjemmeside:

"Det er selvfølgelig vores ansvar, at vi ikke har sikret god nok uddannelse, og at funktionaliteten flere steder ikke fungerede optimalt, da vi gik på Sundhedsplatformen første gang. Vores fokus lå på patientsikkerheden og på de funktioner, som medarbejderne skulle bruge i behandlingen af patienter. Desværre betød det, at vi ikke havde nok fokus på selve den administrative registrering af aktiviteten – både i testfasen og uddannelsen. Vi undervurderede helt klart den betydning, som Sundhedsplatformen ville få for især lægernes arbejdsgange, fordi de med Sundhedsplatformen nu også skal varetage nogle administrative opgaver, som de ikke skulle før."

 


Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug:

  • Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.
  • Uden tilstrækkelige tests.
  • Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne.
  • Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen.
  • Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var – 11⁄2 år efter ibrugtagningen – fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.
  • Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrugtagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.
  • Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv.

 

 

LÆS OGSÅ:

Tags: sundhedsplatformen

Del artikler