Professor i genetik: Sikkerheden for kommende generationer det vigtigste

"Genforskningen, som OHSU-forskerne har præsteret, er banebrydende," siger Thomas G. Jensen, professor i medicinsk genetik.

"For første gang viser forskere overbevisende, at man kan korrigere sygdomsfremkaldende mutationer ved hjælp af CRISPR-Cas9 teknikken, og det er første gang, man bruger denne teknik i normale embryoer," siger Thomas G. Jensen, der selv har i mange år har bedrevet genforskning. Han er leder af Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og har tidligere været medlem af Etisk Råd.

"Kineserne prøvede noget tilsvarende for et par år siden, hvor de brugte defekte embryoner, der ikke kunne udvikle sig til mennesker, og deres forskning udløste et ramaskrig," siger han.

Forskerne fra OHSU fjernede en farlig mutation MYBPC3, der forårsager hypertrofisk kardiomyopati, en arvelig hjertesygdom, der kan føre til pludseligt hjertesvigt og død, især hos unge mennesker. Sygdommen rammer én ud af 500, og der er 50 procents risiko for, at personer ramt af sygdommen giver den videre til børn.

Forskningen eroffentliggjort i Nature.

Etisk skelnen

Thomas G. Jensen anerkender det banebrydende forskningsresultat, men advarer dog også:

"Jeg er bange for, at der er noget her, man ikke har styr på, for sker der andre ting, når man reparerer mutationen? Når man giver sig i kast med denne teknik, skal man være meget opmærksom på, om man kommer til at fremkalde andre mutationer, for det er irreversibelt, hvis er kommer børn ud af det. Ved andre former for genetisk behandling nøjes man ved at behandle de patienter, der er født. Det er en etisk skelnen. Der er færre etiske problemer ved somatisk genterapi."

Men Thomas G. Jensen peger på, hvad han mener, er et indlysende alternativ: »Hvorfor ikke bruge PGD teknik?«

"Vil man bruge dette i praksis, skal man gøre det ved par, der skal have kunstig befrugtning. Men vi bruger en anden teknik i dag, nemlig præimplantationsdiagnostik, PGD, hvor den ene af forældrene har en mutation, som halvdelen af de befrugtede æg også vil have. Man identificerer de raske embryoer i laboratoriet og går så videre med dem. De defekte embryoer kasseres," siger Thomas G. Jensen.

Guddommelige embryoer

Det falder dog nogle mennesker for brystet: "Jeg kan ikke se, at det er et problem, at et defekt embryo i et laboratorium skal kasseres. Men nogle mennesker har en anden opfattelse, de føler, at et tidligt embryo nærmest er guddommeligt. De mener, at man skal bruge alle de befrugtede æg, man har, og så gå ind og reparere et defekt embryo i stedet for at kassere det. Man kan kun have stor respekt for et embryo, men jeg mener ikke, det giver mening at beholde det, hvis det har alvorlige mutationer."

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Knap var artiklen offentliggjort i Nature, før man igen begyndte at tale om ’designerbabyer’?

"Designerbørn er science fiction,« siger Thomas G. Jensen, »men det svært at forudsige, hvad man kan finde på, Jeg vil ikke udelukke, at man kunne bruge denne teknik til at ændre simple egenskaber, der ikke er styret af mange genetiske faktorer, ved for eksempel at sætte et gen, der koder for væksthormon, ind i embryoer for ændre højden eller skabe større muskler. Man kan faktisk manipulere overraskende meget i dag, som det er vist i dyreforsøg."

Brug og misbrug af teknologi

Men hvem skal bestemme, hvornår man stopper?

"Jeg mener, at vi nøje skal følge forskningen og overveje, hvor langt vi skal gå i forhold til at bruge eller misbruge teknologien. I Danmark har vi velfungerende organer, som Etisk Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité, hvor vi diskuterer muligheder og risici, og der har vi god kontakt til politikerne, hvad der er vigtigt," siger Thomas G. Jensen.

Også bredt i forskerverdenen, herunder Dansk Selskab for Medicinsk Genetik, diskuterer man etisk kontroversielle problemstillinger.

Det skete for eksempel, da de kinesiske forskeres artikel om genmanipulation af embryoer blev publiceret for et par år siden. Forsøget vakte røre i videnskabelige kredse over hele verden, og en række amerikanske forskere opfordrede i en kommentar i Nature til et frivilligt, globalt moratorium mod genmanipulation af menneskelige embryoer, for at få tid til at diskutere om og hvordan, at den nye teknologi skal bruges.

Er danske forskere enige om disse ting?

"Bestemt ikke, og diskussionen fortsætter."

 Tre genetiske forældre

For Thomas G. Jensen er det sikkerheden, der tæller, og er den i orden, vil han kunne acceptere kontroversielle metoder. Han hæfter sig især blandt andet ved mitokondrie-sygdomme, hvor mitokondrierne ikke fungerer, som de skal. Mitokondrierne, som man også kalder cellernes kraftværker, har deres eget dna og nedarves fra moderen. Skal man rette den fejl, indebærer det, at en donor leverer mitokondrie-dna.

"Jeg er optimistisk og går ind for at bruge ny teknologi på en fornuftig måde.”

Thomas G. Jensen

Det første barn med tre genetiske forældre er født i Mexico for knap et år siden. Forældrene er et jordansk ægtepar, der henvendte sig til John Zhan, reproduktiv endokrinolog og leder af New Hope Fertility Center, i New York. Moderen var bærer af mitokondrie-sygdommen Leighs syndrom, havde haft fire aborter og født to børn, der døde tidligt.

Det lykkedes Zhang og hans team at kombinere tre personers dna, fra faderen, moderen og den donor, der leverede mitokondriet, og proceduren resulterede i et tilsyneladende sundt barn.

John Zhang og hans team, der omfattede David Battaglia, en af forskerne fra OHSU-studiet, var nødt til at foretage proceduren i Mexico, da indgreb i kønscellerne, der fører til et barn, er forbudt i USA, lige som i Danmark.

Thomas G. Jensen medgiver, at det er kontroversielt, men siger:

"Jeg er optimistisk og går ind for at bruge ny teknologi på en fornuftig måde. Og hvorfor ikke gå den vej, hvis teknologien er sikker, og den ikke har målbare konsekvenser for de børn, der kommer til verden?” spørger han, der dog mener, at det er for tidligt nu at følge i OHSU-forskernes fodspor: »Vi skal følge udviklingen tæt internationalt, før vi begynder på det i Danmark," siger han.

 

Tags: genforskning,, Thomas G. Jensen

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os