Det er svært at spå, især om covid - men tidstro data hjælper

Debat

Af Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Jan Mainz, professor og direktør, Psykiatrien, Region Nordjylland, Mickael Bech, forsknings-og analysechef, VIVE, Hanne Agerbak, kontorchef, KL, Nanna Kure-Biegel, konsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

DEBAT. I fredags 3/9 udkom bogen om ”Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19”. Undertitlerne er ”Håb er ikke en strategi” og ”Nogle er ikke et antal – snart er ikke et tidspunkt”. Det er velkendte sentenser indenfor arbejdet med patientsikkerhed, og covid-krisen har fremhævet, hvordan brug af konkrete data og mål har bragt os relativt sikkert igennem, bl.a. ved udvikling af nye prognoseværktøjer. I det følgende trækker redaktørerne af bogen nogle af de pointer frem, som drejer sig om data, prædiktion og beredskab.

Tidligt i covid-19 forløbet blev en prognosemodel for antallet af indlagte til brug for sygehusenes planlægning – og til brug for kommunernes planlægning af udskrivelser efterspurgt. Baggrunden var naturligvis skrækken for at lande i ”italienske” tilstande. En prognosemodel blev hurtigt udviklet og er blevet forfinet undervejs. Prognosemodellerne har ikke blot potentiale til anvendelse i forbindelse med fremtidige epidemier, men også i forbindelse med andre sygdomsområder – fra influenza til ADHD. Modellerne er også et eksempel på, hvordan ansatte i sundhedsvæsenet, i regionerne og kommunerne under krisen samarbejdede med forskere på universiteterne om udvikling og et eksempel på, hvordan data kan komme i spil, når der er efterspørgsel og konkret anvendelse i sigte.

Nogle af arkitekterne på prognosemodellen beskriver udviklingen af den i den nye bog i kapitlet ”Forudsigelse af covid-19-belastningen på sundhedssystemet i regioner og kommuner”. Her samarbejder Danish Center for Clinical Health Services Research (DACS) under Aalborg Universitet og BI og Analyse i Region Nordjylland.

Modellen er et eksempel på en af de ”gaver”, covid-19 har givet os: Vi har kunnet bruge tidstro (real-time) data, til forudsigelse af aktivitet og belastning. Det har vi sukket efter i årevis. Nu kunne det lade sig gøre. Vores opfordring og anbefaling er en yderligere udbredelse og videreudvikling. Og at man netop igangsætter tværfaglige initiativer, så vi får inddraget vigtig viden fra flere vinkler. Vi har lært af krisen – og det kan genfindes i mange bidrag i bogen – at vi i den grad har brug for at hæve blikket og se til siderne. Kapitlet kan med fordel læses sammen med kapitlerne om, at man skal inddrage flere fagligheder af Søren Obed Madsen, kapitlet om den ramme, som ”Crisis Standard of Care” sætter, når ressourcerne er knappe, og det afsluttende kapitel med skitse til en monitoreringsmodel for epidemier.

Opbyg robuste organisationer i fredstid

En anden pointe, som går igen, når vi ser på tværs af bidragene, er, at den evne man skal have til at modstå en krise skal opbygges i ”fredstid”. Det er i det daglige (ledelses)arbejde og de rammer, der gives, at der skal være fokus på tænke sikkerhed og solid – og hurtig - implementering ind i organisationen. Og det er generisk: Lige meget hvilken krise en organisation kommer ud i – fra brand til massiv mangel på medarbejdere (som desværre er ved at blive virkeligheden) – så er og bliver den tankegang nødvendig, men det kræver et kontinuerligt fokus. Mads Koch Hansen og Poul Henning Madsen, der under krisen begge var en del af ledelsen på Sygehus Lillebælt, beskriver med indlevelse netop dette i kapitlet om (risiko)ledelse, og pointen udbygges yderligere af Anna Skat Nielsen fra Odense Universitetshospital, som beskriver hvordan en konsekvent brug af lærings- og patientsikkerhedsmetoder samt træning har bragt OUH igennem krisen. Kommunerne kan i den grad også være med: Bl.a. Aalborg og Aarhus Kommunes eksempler står frem, beskrevet af Louise Weikop og Elin Kallestrup. 

Til den robuste organisation i fremtiden hører også en langt, langt større indsats i relation til psykologisk tryghed. Vi vidste det godt, men betydningen er blevet monstrøst tydelig under covid-19. Psykosocialt beredskab, som det, der er beskrevet i bogen kan naturligvis i et vist omfang afhjælpe, når skaden er sket. Men det vigtige er den proaktive indsats. Det beskrives i flere kapitler, bl.a. af Simon Tulloch og Karen Ingerslev, og betydningen og brugen af simulation beskrives af Peter Dieckmann og Doris Østergaard.

Både anvendelsen af data og prioriteringen af psykologisk tryghed for medarbejderne er områder, der skal prioriteres fremadrettet. Covid-19 har vist vigtigheden, og at det kan lade sig gøre.

 

Fakta om ny bog

  • ”Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19”, bind 1: ”Håb er ikke en strategi” og bind 2: ”Nogle er ikke et antal – snart er ikke et tidspunkt”.
  • Bogen har 40 kapitler af over 100 forfattere, og spænder over syv temaer.
  • Bogen er udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og kan bestilles via patientsikkerhed.dk.

Tags: corona

Like eller del denne artikel