Coronaretorikken har skræmt danskerne - og regningen bliver enorm

Kronik

Torben Nielsen
Formand Foreningen for Oplysning
Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark (FOOKiD)

DEBAT. Jeg er ikke pandemifornægter, men jeg er helt vildt bekymret over, at vores statsminister, den siddende regering, folketing og myndigheder i den grad skræmmer danskerne og derved sender en regning på tusindvis af uopdagede kræftdiagnoser ud i fremtiden, skriver Torben Nielsen, formand for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark i denne kronik. 

Du, som så med den 1. januar kl. 18 – du har måske kræft! Så enkelt er det. Og så trist.

Danmarks statsminister har holdt sin nytårstale på landsdækkende TV – en tale, som forventet handlede mest om corona, og hvor ”dygtige” regeringen og den danske befolkning har været siden den 11. marts.

En tale som i mine øjne havde til formål at slå fast over for den samme befolkning (læs: Vælgere), at Mette Frederiksen er vor tids største ”frelser”, som siden den 11. marts 2020 med alvorlige, kontrollerede, fattede og instruerede miner har talt til befolkningen som til en nation af mindreårige børn. Gennem TV-transmitterede pressemøder har hun udstukket mere eller mindre forståelige anbefalinger og lovlige ordrer om, hvad danskerne skulle gøre og gribe i, hvordan de skulle opføre sig i deres dagligdag.

Sammenligninger med tidligere tiders sorte perioder i Danmarkshistorien som den spanske syge og 2. verdenskrig ér, som Henrik Qvortrup udtrykte i B.T.: Svulstigt – meget svulstigt!

I talen konkluderede statsministeren: ”Du, der ser med i aften – du har reddet menneskeliv! Så enkelt er det. Og så enestående”.

Mens vores statsminister talte til den danske befolkning i ca. 20 minutter, var der ca. 0,55 danskere som IKKE fik en kræftdiagnose og dermed IKKE blev henvist til et behandlingsforløb. 

Det svarer til ca. 39 danskere om dagen siden 11. marts, som lige nú går rundt uden at ane, at de har kræft – nogle af disse mennesker vil dø af deres uopdagede kræft, udelukkende fordi den danske befolkning er blevet skræmt fra vid og sans i at søge læge på grund af en virus, der på INGEN måde kan måle sig med kræftdødeligheden. Den italesatte frygt for covid-19 har afholdt alt for mange danskere fra at gå til læge, og resultatet er, at nogle nu vil dø af kræft!

”Hvert mistet liv er et tab. En historie, der slutter. Og må bæres videre i minderne” sagde Mette Frederiksen.

Sådan er det med sygdom, kære Mette Frederiksen, uanset om den hedder corona eller kræft! Vi er mange, som har levet med dette i mange år.

Kræftens Bekæmpelse lavede en undersøgelse fra marts 2020 til maj 2020, der konstaterede, at under den første nedlukning blev der stillet ca. 33 procent færre kræftdiagnoser set i forhold til de seneste fem års gennemsnit. En nedgang på ca. 2.800 færre henvisninger til behandlingsforløb.

7.126 færre personer blev IKKE henvist til et kræftpakkeforløb hen over de to måneder – et fald på ca. 19,6 procent i forhold til de seneste fem års tal for samme, og dén ”regning” skal Danmark også samle op i tiden efter corona.

Hvis jeg laver en lille direkte fremskrivning i forhold til nedgangen på 33 procent, kan jeg antage, at ved udgangen af 2020, eller på dagen hvor statsministeren fortalte dig, at du har reddet liv, går der ca. 14.520 dygtige danskere rundt med kræft uden at vide det, og hvis jeg lige så direkte anvender den tilgængelige statistik om kræftrelaterede dødsfald i Danmark, kan jeg antage at 4.791 (33 procent) personer dør af deres uopdagede kræft inden for ca. fem år. En del af disse dør sikkert inden for ét år!

Jeg ved godt, at det ikke er nogen trøst for jer, der inden for de næste fem år sidder tilbage med savnet af én, I har mistet. En mor eller far. En ægtefælle. En bror eller søster. En søn eller datter. En god ven, som mistede livet til kræften, fordi hun eller han afholdt sig fra at kontakte sin læge af frygt for covid-19. 

Det er stærkt bekymrende, at den danske statsminister har medvirket til at skræmme den danske befolkning så voldsomt med sin retorik i forhold til coronapandemien, at mange mennesker formodentlig ikke har turdet tage til læge af skræk for at få covid-19, så deres lurende kræftsygdom IKKE er blevet opdaget og dermed fået en henvisning til et behandlingsforløb. Det er stærkt kritisabelt, at nogle praktiserende læger har været så skræmte af samme retorik og nægtet at modtage danskere, som har haft mistanke om kræft og dermed IKKE fået en diagnose og henvisning til behandling.

Set i forhold til coronaindsatsen kigger vi på et tab af liv til uopdaget kræft i 2020, som langt overstiger dét dødstal, som cCoronapandemien bliver tilskrevet. Et dødstal som er meget svært at tilskrive coronavirus alene, men som langt overvejende sandsynligt er et udtryk for et dødstal, hvor corona enten ”blot” er en bisygdom til - eller den tilstødende og udløsende faktor på døden.

I forhold til covid-19 kan vi også konstatere, at gennemsnitsalderen for det såkaldte coronarelaterede dødstal er godt over 70 år, mens kræftramte dør over en langt bredere aldersfordeling, der også indbefatter børn, som indtil videre ikke synes særligt påvirket af covid-19. 

Som kræftramt bliver jeg voldsomt indigneret over, at landets statsminister og hele den siddende socialdemokratiske regering på landsdækkende TV kan retfærdiggøre en retorik, der skræmmer både praktiserende læger og almindelige danskere så voldsomt, at ca. 14.520 danskere går intetanende rundt med en kræftdiagnose, de endnu ikke har modtaget.

Ligeledes bliver jeg voldsomt bekymret for den umiddelbart fremtidige kræftbehandling, som jeg inden coronapandemi, nedlukninger og mundbind også var bekymret for nu vil lide under den usigelige økonomiske regning, det danske samfund skal samle op, når statsministeren engang beslutter, at Danmark skal videre i sit liv. Et liv, som ikke kan undgå at blive påvirket af en regning, som ingen har set lige til i årtier – en regning, som både kræftbehandling og anden livstruende behandling naturligvis også vil lide under.

Jeg er ikke vaccinemodstander, men jeg bliver oprigtigt meget nervøs, når vores statsminister i sin nytårstale lægger vores folkesundhed direkte i coronavaccinernes ”hænder”. Det skræmmer mig, at den siddende statsminister er af den overbevisning, at nedlukninger er eneste saliggørende i forhold til en virus, som end ikke har berørt en hel procent af den danske befolkning, og som har til hensigt at gøre Danmark helt og aldeles afhængig af en vaccine, der måske skal gives hver dansker hvert år resten af livet. Og i kølvandet på dette kommer jeg grangiveligt selv til at betale for de årlige skud fremadrettet, hvis jeg ønsker at kunne bevæge mig frit i samfundet og rejse til andre lande med videre.

Oven i dette vil jeg sandsynligvis også blive udstyret med et digitalt coronapas, som snart efter alle er blevet udstyret med det, vil blive afkrævet vist i tide og utide, hvis jeg vil ind på Fisketorvet, se en film i biografen eller aflevere mit barn i børnehaven med videre.

Jeg er ikke pandemifornægter eller blind for, hvad coronavirus har afstedkommet i Danmark og rundt om i verden, men jeg er helt vildt bekymret over, at vores statsminister, den siddende regering, folketing og myndigheder, i den grad, skræmmer den danske befolkning og derved sender en ”faktura” på ca. 14.520 uopdagede kræftdiagnoser ud i fremtiden. En ”faktura” som uvægerligt vil ramme os i nakken og kræve at blive indfriet på den ene eller anden måde, med eller uden død!

Jeg bliver skræmt over, at egenrådigheden sneg sig ind på Christiansborg, mens danskerne via nyhederne var optaget af, hvad der mon skete i Wuhan i Kina i december 2019 og hen over januar/februar 2020. Skræmt over, at jeg pludselig befandt mig i et diktaturlignende land, hvor én minister fik overdraget en magt, som ingen mennesker bør have i et demokrati, og jeg bliver skræmt i min inderste grundvold over, at en siddende regering egenrådigt besluttede at afvikle et erhverv uden lovhjemmel i ly af en pandemi.

Det er jo ikke kun kræftdiagnoser, som er faldet i antal, må jeg antage. Alle andre livstruende sygdomme har sandsynligvis fulgt kræftdiagnosticeringens udvikling under coronapandemien, og derfor frygter jeg, at det dødstal, der uvægerligt vil følge i kølvandet på denne udvikling, og som sikkert ikke vil blive offentliggjort hver dag/uge/måned fremefter, bliver ulideligt stort. Et dødstal, som er en direkte følge af en egenrådig regerings skræmmende tilgang til en pandemi, som stadig ikke, sygdomsmæssigt, har påvirket en hel procent af den danske befolkning, men som har påvirket den samme befolkning 100 procent på álle andre områder. 

På tværs af generationer. På tværs af landet. På tværs af de forskellige mennesker, vi nu engang er – står vi nu med en dødsfaktura i vores hænder, der skal betales en dag. Det har vi ganske enkelt aldrig prøvet før.

”Jeg tror på, at vi i dag har lagt det værste år bag os. Men vi må forvente, at de sværeste måneder er foran os”.

Kærre Mette Frederiksen – jeg håber du har ret i ovennævnte, men jeg tror desværre ikke vi har lagt det værste år bag os! Tværtimod tror jeg, at vi kigger ind i de værste måneder og år foran os, hvor de ”nye” ynglingsord: Samfundssind, sammenhold og folkesundhed vil komme på en endnu større prøve end i 2020 og ikke mindst økonomi-ordet vil få en voldsom betydning – blandt andet for dé danskere, som lige nu går rundt med en uopdaget kræftdiagnose.

Danmark kan købe op til 16 millioner doser coronavacciner, som gennemsnitligt koster 69,44 behagelige danske kroner pr. dose. Hver dansker skal have to doser (kun Johnson & Johnson vaccinen skal gives én gang), uden at vi aner en fløjtende fis om, hvor vidt de vaccinerede skal have to doser igen om et år eller mindre. Vi taler om et betydeligt indkøb på mere end én milliard danske kroner, som hver enkelt dansk skatteyder skal finansiere i de nærmeste år ud over de mere end 300 milliarder, som i 10 ud af 2020’s 12 måneder ér spenderet i coronaens navn. Jeg påregner at skulle afholde en årlig udgift til coronavaccine hvert år, resten af mit liv.

Vi taler om en milliard, som forsvinder ud af sundhedsbudgettet og måske vil medføre sparerunder i sundhedssektoren, som i sidste ende kan ramme alle de mennesker i Danmark med en alvorlig livstruende sygdom.

Det er som om, at vores statsminister ikke har forstået den fremadrettede præmis i verden: 

Corona ER her og vil forblive resten af menneskehedens liv - FACE IT!

Det kan ikke blive ved på samme måde som hidtil – jeg forudsætter, at de folkevalgte er voksne mennesker, som kan vælge at gøre noget andet, når det første ikke virker eller er skidt!




Tags: kræftbehandling

Like eller del denne artikel