Mænd i hospitalssektoren også udsat for sexchikane

Debat

Jacob Rosenberg
professor, overlæge, dr.med.
medlem af regionsrådet i hovedstaden (Kons.)

DEBAT: Ikke kun kvinder er udsat for sexchikane, det er mænd også, og det skal vi ikke glemme. Og sexchikane af mænd er i særdeleshed et problem i hospitalsverdenen, skriver professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg. 

Debatten om sexchikane kører livligt i medierne, men det er altid med manden som krænker og kvinden som offer. Der foregår dog også andet ude på arbejdspladserne, og på vores sygehuse med ca. 75 procent kvindelige medarbejdere foregår der også sexchikane af mændene.

Mit budskab er på ingen måde at tale de kvindelige ofre ned. Så absolut ikke. Tænkte blot, at debatten kunne nuanceres lidt yderligere, for sexchikane af mænd er i særdeleshed et problem i hospitalsverden. Det skal ikke opfattes som en konkurrence om, hvem der er mest krænket. Det er helt forfejlet. Vi skal bare ikke glemme de mandlige ofre i farten.

De fleste mandlige yngre læger har sandsynligvis oplevet ikke-inviterede tilnærmelser eller endog det, der er værre, fra andre sundhedspersoner. Enhver episode, hvor en person føler sig krænket er uacceptabel, uanset køn og indbyrdes magtforhold. Vi mangler bare at få de mandlige ofre frem i det samlede mediebillede på lige fod med de kvindelige ofre. Jeg har i den lukkede Facebook-gruppe for læger spurgt efter eksempler, og på få timer var min private indbakke oversvømmet med mange, ret slemme historier. Der er åbenbart noget om snakken.

Nedenfor har jeg gengivet nogle af de eksempler, som jeg har fået tilsendt. Den krænkede er i alle eksemplerne en mandlig læge. Der er givetvis også krænkede mandlige sygeplejersker og andre, men da jeg spurgte i lægegruppen på Facebook, er svarene i denne omgang kun fra læger.

Eksempler:

  • Jeg var reservelæge og skulle have godkendt mit ophold af den kvindelige uddannelses-ansvarlige overlæge, for at jeg kunne søge hoveduddannelse. Hun var meget direkte i mælet og sagde, at hendes underskrift kostede samleje. Jeg troede først, at det var en joke, men hun mente det alvorligt, og det endte med, at jeg ikke fik hendes underskrift, da jeg ville ikke have sex med hende. Jeg måtte søge til en anden afdeling, hvor jeg så fik den nødvendige underskrift.
  • Jeg var til stor fest i universitets regi. Jeg var alene uden min kone i det gode smokingklædte selskab. Hen på aftenen efter middagen var der en ekstra tale. Vi stod op og stimlede sammen om taleren. Skråt foran mig stod en sygeplejerske, jeg kendte fra min afdeling. Under talen strakte hun armen skråt bagud og greb mine genitalier i et fast greb. Ikke hårdt eller smertefuldt, men et fast professionelt greb. Jeg kunne ikke flytte mig, da vi stod tæt, men trods overraskelsen lykkedes det mig at få fat i hendes håndled og afviste tilnærmelsen. Senere fulgte der en opfordring til sex på et nærliggende hotel, hvilket jeg afviste.
  • Jeg har desværre stor erfaring med dette, og det har haft stor betydning for mit valg af speciale. Jeg måtte flygte væk fra den kvindelige overlæge, som efterfølgende besværliggjorde samarbejdet alligevel. 
  • Lavede mange jokes med det, indtil en kvindelig patient (der ikke var psykotisk) syntes, at det fedeste var, hvis jeg ville stikke hånden ned i bukserne på hende i en fart. Det var faktisk ikke så sjovt.
  • Jeg har selv oplevet det: Overlæge-kvinder, som var (for) nærgående over for unge mandlige læger til festerne. Der var ikke rart at se på. Så ja det findes, lad os få nogle mænd på banen med samme slags historier.
  • Jeg fik som introlæge et smækkys på kinden af den uddannelsesansvarlige overlæge en dag i frokostpausen. Jeg føler mig ikke krænket. Så derfor var det ikke chikane. Hvis man synes, at det er ok - og man er tryg ved vedkommende - så er man ikke krænket. Men andre kunne sagtens være blevet det. Derfor skal man være meget varsom med en sådan opførsel.
  • Har engang været til samtale med afdelingssygeplejersken, fordi der var en elev, som åbenbart troede, at vi skulle være kærester, og at jeg var gået med en anden hjem fra afdelingsfesten. Hun var skuffet og krænket over, at hun ikke var den udvalgte. Jeg tog det nu helt roligt.
  • Jeg kan melde mig i koret. Var ansat på en afdeling, hvor jeg havde været så uheldig at overse en vagt i vagtskemaet. Dette medførte megen streng tale under morgenkonferencen fra den ledende kvindelige overlæges side. Efter konferencen følges jeg med skemalæggende og ledende overlæge. Skemalæggende forlader os et øjeblik efter med en vrissen om, at det skulle koste mig rødvin at have snydt fra en vagt. Jeg følges herefter med den ledende overlæge, der på et øde gangafsnit får mig mast op i en krog og siger at vi må tale sammen om min samarbejdsvillighed. Der står jeg med hendes bryster klemt mod min nedre brystkasse og hendes mund lige foran min. Jeg stirrer ind i hendes ganske kønne brune øjne og spørger, hvad hun mener. Jo, forklarer hun, jeg kunne jo bevise over for hende, hvor samarbejdsvillig jeg var. Hun ville gerne aftale tid og sted med mig. Jeg vil indrømme, at sjældent har mit stressbarometer stået så højt. Jeg var naglet fast i krogen og havde en klar fornemmelse af, at hun forventede handling her og nu. Jeg fintede mig ud ved at lade som om, at jeg ville presse mig ud i den ene side, hvorefter at hun lukkede helt af der, og jeg lynhurtigt roterede rundt om hende til den anden side, således at hun nu stod i krogen og jeg yderst. Med en forfjamsket bemærkning om, at vi måtte tale mere om dette en anden gang, skyndte jeg mig ned ad gangen. Herefter fulgtes jeg ikke siden med denne overlæge fra konference. Umiddelbart efter var jeg ret opkørt over det skete. 
  • Jeg er blevet krænket en del gange i mit hospitalsliv. Tænker dog ikke oftere end gennemsnittet. Jeg er en enkelt gang blevet fysisk alvorligt krænket/overfaldet af en mand, men uden undtagelse er de alvorlige krænkelser fundet sted af stærke kvinder eller af kvinder, der gav indtryk af at være stærke. Oh jo, kvinder kan være grænseoverskridende helt uden at ane det.
  • Jeg var på en kirurgisk afdeling på som sidste klinikophold et par måneder inden, jeg blev læge. På afdelingen fulgtes jeg den pågældende dag med en overlæge. Forud for dagens operationsprogram begynder overlægen at kommentere på størrelsen af min numse. Han synes den er stor. Under operationen sidder vi ned ved operationslejet. Overlægen ser, at jeg sidder med mine hænder i skødet og spørger til, om jeg har behov for at holde mig om pikken, mens jeg er med til operationen. Jeg lægger mine hænder et andet sted, men senere på operationen har jeg lagt mine hænder i skødet igen. Overlægen spørger til, om jeg nu rører ved mig selv igen og mener nu, at jeg er blevet uren (det var jeg ikke) og beder mig om at tage operationskitlen af og stille mig væk fra operationsfeltet. Jeg var vred og paf over hele episoden. Resten af operationspersonalet sagde ingenting.
  • Jeg er reservelæge og blev for nylig ringet op af en sygeplejerske på sengeafdelingen, som stønnede (seksuelt) i røret og bad mig komme på afdelingen. Ret ubehagelig episode. Jeg blev jo nødt til at gå derhen, men hvilket ansigt stiller man lige op her.
  • Både jeg selv og flere af mine mandlige kollegaer har oplevet er fast greb om genitalierne af sygeplejersker ved afdelingens julefrokost. Det forlyder, at nogle af sygeplejerskerne var mødtes forinden, havde drukket, og diskuteret hvem af os, der var ”fuckable”, og hvem der ikke var. Det virkede nærmest som en konkurrence om, hvem der kunne ”nedlægge vildtet”.
  • Som reservelæge havde jeg et ærinde på et afsnit. Kom ind i et lokale, hvor der sad 8-10 sygeplejersker. En af dem ytrede: Du må gerne lave gynækologisk undersøgelse på os i dag. Og grinede. Der var ikke andre, der sagde noget. Jeg listede ud igen, uden at kommentere på det.

Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke i et eneste tilfælde har fået oplysning om krænkerens identitet, og det skal også siges, at de refererede tilfælde er blevet mig fortalt under den udtrykkelige præmis, at de forbliver anonyme. 

Det er således tydeligt, at mænd også bliver krænket, og der ser ud til at være en uafdækket problemstilling på sygehusene, selvom vi ikke kender omfanget. Jeg vil dog gerne understrege, at formålet med dette indlæg ikke er en konkurrence om, hvem der er mest krænket. Det er et opgør med en kultur.



 

Tags: corona

Like eller del denne artikel