Jeg synes faktisk, at det er synd for dig, Anders Kühnau

Debat

Jørgen Winther,
regionsmedlem for Venstre
i Region Midtjylland
 

DEBAT. Til Regionsformand Anders Kühnau.

Vil du venligst besvare disse spørgsmål:

1. Du retter et voldsomt personligt angreb på mig på regionens hjemmeside (artikel om det på Sundhedspolitisk Tidsskrift). Kan alle vi politikere bruge samme metode til at profilere politiske mærkesager og personangreb på andre politikere og embedsmænd?

2. Du kalder min lille tegnefilm for fake news. Det er jo det rene Trump-politik! Jeg kræver. at du dokumenterer, hvad der i tegnefilmen er fake news?

3. Tegnefilmen viser, at lungepatienter får langt bedre behandling i Silkeborg end i Randers. Man har opdaget langt flere tidlige kræftknuder i Silkeborg end i Randers. Det er ikke fake, men sandt.

4. Randers har længe anvendt røntgen af lunger til at udelukke cancer. Det er sandt. Randers har ikke fulgt Sundhedsstyrelsens krav af 28.2.2020 om, at der skal anvendes CT- scanning ved den mindste mistanke om lungekræft. Kan du bekræfte, at Randers ikke har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinje?

5. Er du enig i at det er vigtigt at finde lungecancer så tidligt som muligt? For så er overlevelseschancen betydelig bedre.

6. Er du enig i, at der er langt større sandsynlighed for, at Randers har overset tidlige kræftknuder end Silkeborg?

7. I Silkeborg blev patienter genindkaldt til ccanning. Hvorfor er Randerspatienter ikke genindkaldt!

8. Vil du svare på, hvorfor din regionsdirektør citerer forkert ang. Sundhedsstyrelsens retningslinier af. 1. april 2019 (debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift). Det er en helt katastrofal fejl at citere forkert på et så vigtigt område.

9. Et sidste spørgsmål: Er du enig i, at de to fyrede overlæger har kæmpet for at give bedre behandling til lungekræftpatienter, og at det er dig og Ole Thomsen, der har forhindret disse læger i at tilbyde de rigtige og relevante undersøgelser?

Hele denne sag er så pinlig, Anders, som den kan være.

Jeg synes faktisk, at det er synd for dig, for det er jo Ole Thomsen, der har givet dig alle disse problemer at slås med, udelukkende fordi han hader Ulrich Fredberg, og så skulle Ulrich fyres ved at konstruere falske og grundløse anklager mod Ulrich!

Ole Thomsen blev direktør efter Leif Vestergaard Pedersen. Hvis du havde haft Leif som direktør, ville du ikke have haft alle disse tunge problemer. For Leif roste Ulrich Fredberg og var begejstret for lavdosis-CT scanning.

Ja, Anders. Verden kan virkelig være ond!Til sidst vil jeg rose dig for en enkelt rigtig påstand fra dig: Du har udtalt til en avis, at du ikke vil diskutere det lægefaglige indhold i lavdosis-CT-scanning, for “det har jeg slet ikke forstand på”. Her giver jeg dig 100 procent ret.

Sluttelig: Jeg kræver, at du lægger min tegnefilm op på regionens facebookside.


Mange venlige hilsner

Jørgen Winther

NB: Du skal opfatte mine spørgsmål som skriftlige spørgsmål til dig, så alle vi regionsmedlemmer kan få dine svar



 

Tags: Fredberg-sagen

Like eller del denne artikel