Philip Morris: Pisinger afslører manglende viden om sit fagområde

Debat

Claude Guiron,
kardiologog og nordisk forskningschef
Christopher Arzrouni,
kommunikationschef, Philip Morris ApS
 

DEBAT. Professor i Tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, ser stort på uafhængig forskning om alternativer til cigaretter, skriver Claude Guiron og Christopher Arzrouni fra tobaksproducenten Philip Morris i dette indlæg.

Charlotta Pisinger jager monstre i tobaksindustrien. Hun er så ivrig, at hun ser stort på uafhængig forskning om alternativer til cigaretter. Det kan man måske leve med, hvis man er aktivist. Men det er en dårlig ide, hvis man ønsker en seriøs debat om videnskab og folkesundhed. Det bliver klart af hendes kronik i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 14. september .

Ingen skal være i tvivl om, at cigaretter dræber. Når tobak brænder, danner processen mere end 100 skadelige stoffer, bl.a. benzen og kulilte. Men hvis man fjerner forbrændingsprocessen - og nøjes med at varme tobakken eller nikotinen - nedbringer man udviklingen af skadelige stoffer. Det underbygges af uafhængige studier fra myndigheder i bl.a. Nederlandene, Tyskland og USA. 

Desværre har Charlotta Pisinger misforstået helt basale facts om toksikologi, opvarmet tobak og e-cigaretter. Og hun afviser tankerne om at følge en strategi, hvor cigaretter erstattes med alternative produkter med henblik på at reducere skadevirkningerne for de forbrugere, som ikke ønsker at kvitte tobak eller nikotin.

Pisingers tre vigtigste argumenter er allesammen påviseligt forkerte. Hun skriver således at: 

“1) der på nuværende tidspunkt ikke findes skyggen af evidens for, at produkterne medfører mindre helbredsskade,

2) at så godt som alle brugere af disse ”skadesreducerende produkter” fortsætter med at ryge, og at skaden ved dette dobbeltbrug af flere tobaksprodukter synes at værre større end ved rygning alene samt

3) at produkterne frister mange unge ikke-rygere og øger deres risiko for at begynde at ryge almindelige cigaretter.”

Lad os tage påstandene en for en.

Pisingers første påstand: Er der “skygge af evidens” for, at produkterne medfører mindre helbredsskade? Ja.

Vi er helt enige i, at der er brug for mere evidens om langtidseffekter. Men vi er ikke helt foruden evidens. Dette fremgår f.eks. af en artikel i ”European Journal of Preventive Cardiology”. Her fastslår forskerne således, at der er lavere risiko for hjerteinfarkt ved brug af e-cigaretter end ved rygning. Forskerne skriver det soleklart: ”...to a lesser extent than conventional cigarette smoking”. Denne erkendelse er vigtig. For det er netop derfor, det giver mening at skifte fra cigaretter til alternative tobaks- og nikotinprodukter.

Charlotta Pisinger er – sjovt nok – en af medunderskriverne på denne artikel. Hun modsiger dermed sig selv.

Opvarmet tobak sælges bl.a. af Philip Morris, og opvarmningen sker i et elektronisk system, IQOS. Når det gælder opvarmet tobak, findes der desværre mindre forskning end med hensyn til e-cigaretter. Imidlertid er der god grund til at formode, at mindre eksponering for skadelige substanser sandsynligvis fører til mindre risiko for skade. F.eks. konstaterer de amerikanske sundhedsmyndigeder FDA en reduktion på 91,7 pct. i de stoffer, som er skadelige for lungerne i den aerosol (damp), som kommer fra tobak opvarmet med IQOS – sammenlignet med cigaretrygning. Desuden eksponeres brugeren slet ikke for kulilte ved opvarmning af tobak med IQOS, i modsætning til cigaretter. Dermed undgår man et stof, som er særdeles skadeligt for hjerte-kar-systemet.

Den forventede effekt på forekomsten af kræft pga. stoffer i aerosolen fra opvarmet tobak blev for nyligt undersøgt af den hollandske sundhedsmyndigheten RIVM. De konkluderede i maj 2020, at: ”The Change in Cummulative Exposure (CCE) was estimated to be 10‐ to 25‐fold lower when using HTPs instead of cigarettes.”

Så jo. Der er bestemt ”skygge af evidens” for, at alternativerne til cigaretter medfører mindre helbredsskade. Vi har selvfølgelig ikke 30-årsstudier på produkterne, og disse er ikke ufarlige. Men uafhængige studier peger i den rigtige retning.

Pisinger påstår, at kun 40 skadelige og potentielt skadelige stoffer forekommer i lavere omfang i damp fra IQOS end i røg fra en cigaret. Det er forkert. Philip Morris International har sendt FDA en evaluering af all stoffer på FDA´s liste over skadelige substanser (FDA93). FDA konkluderede – baseret på vore data, sine egne studier og den samlede uafhængige forskning – at ”blandt 108 skadelige og potentielt skadelige stoffer var 41 lavere end niveauet for detektering, 66 var lavere i IQOS-aerosolen end i cigaretrøg og kun 1 var højere” (Side 22 på dette link).

Fire stoffer, som er potentielt kræftframkaldende følge IARC, og som ikke er inkluderede i FDA93-listen, forekom også i højere koncentrationer i IQOS aerosolen end i cigaretrøg. Men forekomsten af disse var på lave, absolutte niveauer. FDA konkluderede derfor, at brugere, som skifter helt til IQOS, indånder langt færre skadelige stoffer end ved rygning, og at ”the totality of evidence presented suggests that a measurable and substantial reduction in morbidity or mortality among individual tobacco users is reasonably likely in subsequent studies” . 

Pisingers anden påstand: Fortsætter “så godt som alle brugere” med at ryge? Nej. 

Når det gælder opvarmet tobak, kan vi bl.a. pege på en artikel af fra Michal Stoklosa, som er tilknyttet American Cancer Society. Han må da – om nogen – betragtes som en ekspert, der er uafhængig af tobaksindustrien.

Stoklosa konkluderer, at: “The introduction of IQOS likely reduced cigarette sales in Japan.”(Stoklosa 2019). 

En undersøgelse foretaget af det japanske sundhedsministerium i 2020 om befolkningens rygevaner viser, at mere end 70 pct af brugerne af opvarmet tobak i Japan helt har kvittet cigaretter. 

Der findes således overbevisende evidens for, at opvarmet tobak har erstattet cigaretter i Japan – og at dette produkt dermed lever op til målet med en strategi om skadesreduktion.

Pisinger kunne også med fordel læse den seneste danske rygevaneundersøgelse (Sundhedsstyrelsen 2020). Her fremgår det, at: ”Blandt personer med et dagligt forbrug af e-cigaretter, ryger 28 pct. også tobak dagligt, 11 pct. ryger tobak lejlighedsvist” (side 13 på dette link)

Så  ja, i Danmark er der et vist dobbelt-forbrug. Men nej, det er ikke ”så godt som alle brugere” af e-cigaretter, der fortsætter med at ryge. 

Det korte af det lange er, at rygere anvender alternative produkter til at reducere eller kvitte cigaretter. Det er en udvikling i den rigtige retning.

Evidensen for, at dobbelt-forbrug giver mere hjerte-sygdom, kommer i øvrigt først og fremmest fra et stort amerikansk studie, som blev publiceret i ”Journal of the American Heart Association” (JAHA) i 2019. For læsere af Sundhedspolitisk Tidsskrift kan det dog være en væsentlig information, at dette studie blev tilbagekaldt af JAHA’s redaktører tidigere i år, eftersom en nøjere gennemgang tydede på, at resultaterne ikke var videnskabeligt valide. 

Pisingers tredje påstand: Frister de alternative tobaks- og nikotinprodukter “mange unge ikke-rygere”? Nej.

Hvis Charlotta Pisinger ville vide mere om de unges forbrug, burde hun slå op i årets rygevaneundersøgelse, som har en særlig delundersøgelse om de unges forbrug af tobak og nikotin. 

Heraf fremgår det, at: ”...hver femte af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de ryger cigaretter, heraf ryger halvdelen cigaretter dagligt, mens den anden halvdel ryger cigaretter lejlighedsvist. Omkring én ud af tyve angiver, at de bruger e-cigaretter (dagligt eller lejlighedsvist), mens mere end hver tredje angiver, at de tidligere har brugt e-cigaretter. Undersøgelsen viser, at brugen af opvarmet tobak blandt de 15-29-årige i Danmark stadig er begrænset.” Rygevaneundersøgelsen henviser til, at mindre end en halv procent af respondenterne i undersøgelsen angiver, at de bruger opvarmet tobak (side 6 på dette link). 

Hver eneste ung, der anvender nikotin, er en ung for meget. Men brugen af e-cigaretter og opvarmet tobak i Danmark ligner på ingen måde det store forbrug af e-cigaretter, man har oplevet i USA. Det er takket være en effektiv regulering i Europa.

I øvrigt viser de seneste uvildige undersøgelser vedr. unges brug af opvarmet tobak i Tyskland og Schweiz, at disse produkter ikke appellerer til unge. 

De tyske sundhedsmyndigheder foretog i 2018 en undersøgelse af unges (12-17 år) og unge voksnes (18-25 år) forbrug af opvarmet tobak. Studiet viste at 0,3 pct. af unge og 2,5 pct. af unge voksne havde prøvet at bruge opvarmet tobak. Derudover viste studiet, at kun hhv. 0,1 pct. af unge og 0,5 pct. af unge voksne havde benyttet produktet de seneste 30 dage.

I tråd med undersøgelsen fra Tyskland viste et uafhængigt studie foretaget i Schweiz i 2018, at brugen blandt 14 og 15-årige nærmest var ikke-eksisterende. 

Pisingers misforståelser

Charlotta Pisingers tre hovedpåstande er dermed lette at afkræfte. Men hun har også andre observationer, som fortjener nogle ord med på vejen, fordi de bygger på misforståelser.

Pisinger er utilfreds med den måde, Philip Morris markedsfører IQOS. “IQOS er lækkert design”, og IQOS-butikken ligner mere Louis Vuitton end et tobaksudsalgssted”, skriver hun bl.a. Det er vi da glade for. Meningen er jo lige præcis at overbevise rygerne om at skifte til mindre sundhedsbelastende produkter. Det gør man ikke ved at levere dem et skodprodukt.

Pisinger påpeger ganske rigtigt, at “Philip Morris måtte trække en kampagne tilbage, fordi de blev grebet i at bruge en 21-årig blogger”. Der er lige præcis et eksempel på, at vi gør alt, hvad vi kan, for at holde os indenfor reglerne. Og ja, vi henvender os kun til voksne rygere, og vi bruger ikke modeller under 25 år. 

Pisinger har også fuldstændig ret i, at vores hjemmeside for IQOS rummer budskabet “Del kærligheden”. Det er en henvisning til, at rygere bør dele kærligheden til deres omgivelser - netop ved ikke at udsætte dem for passiv rygning. 

Og ja, Philip Morris har haft foretræde for Sundhedsudvalget i Folketinget. Hvorfor skulle vi skamme os over det? Og hvorfor skulle vi ikke kunne fortælle politikerne, at der er forskel på produkternes virkninger? Hvis politikerne kun skulle lytte til Pisinger, ville de ikke blive klogere.

Pisinger påstår, at “Philip Morris [kæmper] med næb og klør imod alle regeringer, der prøver at indføre bedre tobakslovgivning.”  Det er påviseligt noget vrøvl. Philip Morris støttede f.eks. højere afgifter på cigaretter i Danmark. Og tilsvarende har vi støttet, at cigaretter skal sælges i ensartet neutral emballage. Men vi tillader os den holdning, at det er klogere, at reguleringerne er hårdere ved de mest belastende produkter, frem for de mindst belastende produkter.

Endelig påstår Pisinger, at Philip Morris benyttede mentolforbuddet i cigaretter til “straks” at markedsføre opvarmet tobak med mentol. Hun overser fuldstændig, at vi har haft den slags produkter på markedet i årevis. Det er en god ide at have røgfri produkter med mentol. Det kan i sig selv få mentolrygere, som ikke ønsker at kvitte rygning, til at skifte til mindre belastende produkter i stedet for at skifte til almindelige cigaretter.

”Når du længe kigger i en afgrund, kigger afgrunden også ind i dig selv,” skrev en berømt filosof.

Charlotta Pisinger har gennem årene gjort et imponerende arbejde for at bekæmpe rygning. I sin kamp mod monstrene er vi nu urolige for, at hun er begyndt at stirre alt for længe ned i afgrunden. Det hjælper hverken folkesundheden eller rygerne at se bort fra den seneste samlede evidens. Vi ved det, sandsynligvis bedre end andre. 



Dette indlæg er skrevet på baggrund af følgende debat med Charlotta Pisinger:

Tags: rygning

Like eller del denne artikel