Unge venter på at blive inviteret til de voksnes bord

Kronik

 

Johan Bundgaard og Mette Boie Steffensen,
universitetsstuderende
hos sundhedstænketanken JOHO

Unge vil gerne deltage aktivt i den sundhedsfaglige debat og få deres ideer og perspektiver viderebragt. Men en central bekymring er, hvorvidt ungdommens ideer og perspektiver efterfølgende viderebringes, når forslag ultimativt skal implementeres i praksis. Symbolsk inddragelse er ikke vejen frem, skriver Johan Bundgaard og Mette Boie Steffensen, universitetsstuderende hos sundhedstænketanken JOHO.

Unge higer efter at blive inddraget og få lov til at give deres perspektiv. Allerede i 1965 begyndte internationale organisationer som De Forende Nationer (FN) at advokere for ungeinddragelse - "…young people must become conscious of their responsibilities in the world".

Hvordan ser det ud i sundhedssektoren? Er unge forkælede, eller skal man kere sig om at inddrage dem? Hvad kan vi i givet fald gøre ved det? Det har vi undersøgt i sundhedstænketanken JOHO.

To årtier efter FNs initielle fokus styrkede de deres forpligtigelse ved at anerkende året 1985 som ”first international youth year”, og i 1995 kom ”World Programme of Action for Youth (WPAY)” med praktiske guidelines til, hvordan man skal give unge mulighed for konstruktivt at bidrage til udvikling i samfundet. I dag har FN ”youth delegates”, som inddrages i de respektive landes officielle delegationer ved FNs generalforsamlinger.

Der har således gennem de sidste årtier været frontløbere indenfor ungeinddragelse.

I JOHO spurgte vi 134 unge på tværs af sundhedsfaggrupper om deres lyst til at biddrage og engagere sig i sundhedsdebatten/beslutningsprocesser. Svaret var klart: 85 pct. så gerne, at unge inddrages mere i sundhedsudvikling – altså, ungeinddragelse ved voksenbordet.

Men hvem er tidens unge? Nutidens unge bliver stereotypisk beskrevet som værende selvcentrerede, forkælede og krævende – ikke just attributter, der lyder som opskriften på en succes indenfor ungeinddragelse i sundhedspolitiske beslutninger. Men unge både vil og bør bidrage, men kan de? Ja, for unge er teknologisk kyndige og innovative. Kompetencer, som sundhedsområdet efterstræber.

Initiativer skyder op

Siden FN satte ungeinddragelse på dagsordenen, er initiativer rundt omkring i hele verden skudt op. Greta Thunberg står som det næsten utopiske eksempel på, hvordan unge kan være med til at sætte en dagsorden. Københavns overborgmester, Frank Jensen (Soc.) har udtalt følgende vedrørende unges engagement indenfor klimakampen: ”Det er vigtigt, at de unge bliver hørt, og at vi lytter til deres ideer, når vi griber til handling i klimakampen. Det er nu, vi skal have konkrete klimaløsninger på bordet, og hvor alle gode forslag skal i spil”.

Organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) arbejder meget med unge-inddragelse, men også en myndighed som Københavns Kommune forsøger med initiativet Ungeråd KBH at skabe aktiv og bæredygtig ungeinddragelse. Rådet udgør Københavns ungdoms direkte talerør til byens politikere, hvilket er et struktureret forsøg på at involvere ungdommen i politiske beslutningsprocesser. Unge vil gerne, hvilket eksemplificeres ved, at ca. 30.000 unge fra hele Danmark deltog i Ungdommens Folkemøde i 2019, hvor visioner om Danmark drøftes. Tænketanke i Danmark afholder akademier for unge for at høre de unges stemmer samt for at demokratisere debatten. Her kan nævnes Det Progressive Akademi fra CEVEA, CEPOS´ Digitale Akademi og samarbejdet mellem Deloitte og Kraka: Great Small Nations Ungepanel.

På sundhedsområdet findes der også initiativer. I 2018 nedsatte daværende Sundheds- og Ældreminister Ellen Trane Nørby (V) et ungepanel. Panelet skulle finde idéer til, hvordan psykisk mistrivsel blandt danske børn og unge kunne forbedres. Med initiativet anerkendte ministeren, at unges perspektiver er betydningsfulde i situationer, hvor der skal løses udfordringer, der vedrører unge selv. Arbejdet resulterede i en rapport med ni forslag til Sundheds- og Ældreministeren.

Fagforeninger for både lægestuderende (FADL) og sygeplejestuderende (SLS) søger inddragelse på vegne af en stor gruppe unge sundhedsfaglige studerende. Begge organisationer har gennem tiden skrevet adskillige politiske papirer og gennemført kampagner, som har givet dem tid ved ”de voksnes bord”. Senest i forbindelse med FADL´s politiske udspil ”Brug de lægestuderende” – for at afhjælpe personalemanglen i sundhedsvæsenet. Vores alles corona-navigatør, Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, har udtalt: ”It is young people that often put forward the best and most probing questions and we cannot advance without unleashing the full potential of youth as critical agents of change. Rather than creating development for young people, Denmark wants to create sustainable development by and with young people”.

I 2010 udgav Sundhedsstyrelsen en rapport med titlen ”Inddragelse af unge i sundhedsprojekter”, hvor forordet startede med: ”Med dette notat sætter Sundhedsstyrelsen fokus på, hvordan man som offentlig myndighed… kan inddrage unge i projekter om deres egen sundhed og sikre, at deres stemme bliver hørt”.

Organisationen Ungepanelerne i Danmark består af unge med kroniske og alvorlige sygdomme i alderen 14-29 år. De har en vision om aktiv brugerinddragelse for at forbedre livet for kronisk og alvorligt syge unge og faciliterer således direkte kontakt mellem regionerne og de unge borgere. Fokus for ungepanelerne er en kombination af unges egne idéer til at forbedre forhold for unge patienter, men også på rådgivning og feedback på hospitalernes konkrete opgaver og projekter.

Indenfor uddannelsessektoren er unge også med, da universitetslovens beskriver ”Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende”. Dette er ret unikt for Danmark, og bestemmelsen sikrer en kontinuerlig og tvungen inddragelse af studerende.

I JOHO ser vi også med glæde, når velrenommerede organisationer som Det Medicinske Selskab i København har ungeinddragelse på dagsordenen, da de for nyligt søgte et ”stud. med bestyrelsesmedlem, der kan bidrage med nye ideer”. Ovenstående initiativer er eksempler på de muligheder, den danske ungdom har for at spille en rolle - ved de voksnes bord. En central bekymring er, hvorvidt ungdommens ideer og perspektiver efterfølgende viderebringes, når forslag ultimativt skal implementeres i praksis – begrebet tokenisme beskriver dette fænomen. Symbolsk inddragelse er ikke vejen frem. I JOHO mener vi, at unge skal både høres, tages alvorligt og aktivt deltage på lige fod med andre aktører. Ydermere får unge igennem inddragelse en værktøjskasse med redskaber til at indgå i politiske processer, udvikle deres viden og fremme deres engagement i samfundet.

Øget ungeinddragelse allerede i morgen

Af vores kortlægning af ungeinddragelse indenfor sundhedssektoren fremgår det, at der de seneste år har været stigende fokus på at inddrage unge. Omfanget er dog stadig beskedent sammenlignet med initiativer på internationalt plan.

Blot 17 pct. af de adspurgte i JOHO's undersøgelse angiver, at de har prøvet at være ungerepræsentant. Fremtidens udfordring er at sikre, at de unges stemmer bliver hørt, og at deres perspektiver fører til handling. Ydermere, at der fortsat ydes støtte til ungdomsorganisationer. For at udnytte det fulde potentiale af ungeinddragelse, må vi derfor adressere de barrierer, unge oplever, når de ønsker at deltage aktivt i den sundhedsfaglige debat. I vores spørgeskemaundersøgelse om ungeinddragelse på sundhedsområdet fra februar 2020 spurgte vi, hvad der stod imellem de unge og muligheden for øget ungeinddragelse. Omkring 80 pct. angav bedre oplysning omkring mulighederne som værende hovedårsagen til manglende deltagelse. For unge vil gerne. Halvdelen af de adspurgte svarede, at hvis muligheden eksisterede, ville de gerne være ungerepræsentant.

I JOHO anbefaler vi derfor fem lette tiltag til øget ungeinddragelse for dem, der også mener, at det er vigtigt.

1) At være bevidst om, hvorfor unge inddrages, og hvad formålet er.

2) At give unge den nødvendige vejledning og støtte.

3) At skabe de rette rammer for ungeinddragelse.

4) At gøre det tydeligt, hvor og hvordan unge kan engagere sig.

5) At lade unge deltage på lige fod.

Den fulde rapport kan findes på vores hjemmeside joho-health.com. De unge er klar til at sidde ved voksenbordet – og venter i spænding på at blive inviteret.

 

Referencer:

https://www.un.org/en/sections/issues-depth/youth-0/index.html

https://undocs.org/en/A/RES/2037%20(XX)

https://www.yumpu.com/da/document/read/18269427/inddragelse-af-unge-i-sundhedsprojekter-sundhedsstyrelsen

https://www.kk.dk/nyheder/unge-klimaaktivister-fra-hele-verden-indtager-koebenhavns-raadhus

https://www.information.dk/indland/2009/07/forkaelede-unge

https://www.avisen.dk/unge-er-selvcentrerede-og-ude-af-stand-til-at-indordn_10440.aspx

 

Like eller del denne artikel