Kan patientoplevelser få politikere til at erkende fejlkøb?

Debat

Flemming Rasmussen
Psykolog i Region Sjælland
Daglig bruger af Sundhedsplatformen
 

DEBAT: Sundhedsplatformen fylder snart fire år, og kontrakten kan opsiges i 2021. I 2021 er der også er valg til regionsrådene, hvor blandt andre patienterne skal til valgurnerne. Når nu økonomi, behandlingskvalitet og brugertilfredshed ikke påvirker politikerne, kunne man måske derfor rette fokus på patienternes oplevelser med Sundhedsplatformen, skriver psykolog og daglig bruger af Sundhedsplatformen, Flemming Rasmussen, i dette debatindlæg.

21. maj, 2016 startede driften af Sundhedsplatformen. Den milepæl kunne jo benyttes til at gøre status. Og kontrakten kan opsiges med virkning fra sidst i december 2021; begge dele er gode anledninger til, at politikerne kunne begynde at gøre sig overvejelser.

Jeg forestiller mig ikke, at der vil blive kaldt til fire års fejring af Sundhedsplatformen. Dels fordi vi ikke må være samlet, men dels også fordi følgende scenarium er svært se at se for sig: ”Vi står samlet her i dag for at fejre, at vores elskede Sundhedsplatform nu er fyldt fire år. Vi kan med sindsro sige, at vi har fået, hvad vi købte – altså at det er blevet nemmere at være patient, behandler og administrator”.

Når den tale ikke kan holdes, er det fordi det ikke er sådan, at det er gået!

Driftsomkostningerne er måske fem gange (!) højere end et tilsvarende journalsystem i Danmark. De lovede besparelser på personale og meget andet har ikke indfundet sig. Sammenkoblingen med en lang række kvalitetsdatabsaser går uendeligt langsomt. Brugervenligheden findes ikke – det er et omstændeligt og svært overskueligt system. Hvilket har ført til en lang række systematiske fejl i medicineringen, som først opdages efter at have stået på i nogen tid. Kvaliteten af behandlingen er under pres med Sundhedsplatformen.

Det almindelige er, at man har et IT-system til at forhindre personalet i at begå fejl; det, vi har fået, er et IT-system der laver fejl, som personalet skal forsøge at forhindre.

Alt dette har ført til brugerundersøgelser af tilfredsheden, hvis negative resultater bør indgå i lærebøgerne for, hvordan et projekt kan køre helt af sporet. Og forskellige lægefaglige selskaber har i forskellige sammenhænge udtalt sig i særdeles negative vendinger om systemet og den indflydelse, det har på behandlingskvaliteten. Samtidigt har Sundhedsplatformen påvirket det psykiske arbejdsmiljø tilsvarende negativt.

Ovenstående er – desværre – ikke en fyldestgørende beskrivelse af dårligdommene ved Sundhedsplatformen. Uagtet det har det ikke fået politikerne til at vakle i deres stædige fastholden af at have truffet den rigtige beslutning ved at anskaffe systemet. Hverken på regionsniveau eller på sundhedsministerniveau. Alt tydede dog på, at det var underforstået, at den borgerlige sundhedsreform skulle have resulteret i, at Sundhedsplatformen skulle slagtes, og der skulle laves en art enhed mellem patientjournaler i Danmark. Noget som Sundhedsplatformens opbygning umuliggør. Den er skabt til at stå alene og kan trods krumspring ikke bringes til at agere lydefrit sammen med de andre dele af det danske sundhedsvæsen.

Når nu økonomi, behandlingskvalitet og brugertilfredshed ikke påvirker politikerne, hvad har vi så tilbage til at få politikerne til at åbne øjnene? Ud fra den betragtning at det er valgår til regionsrådene i 2021, kunne man måske rette fokus på patienternes oplevelser?

Det har vist sig sværere end som så. Ikke fordi patienterne er tilfredse – det er de nemlig over en bred kam ikke. Men dels er der mange, der frygter, at det vil få negativ indflydelse på deres behandling, såfremt de ytrer sig negativt. Det tror jeg sådan set ikke på, men tror patienterne det, er det naturligt, at de ikke ønsker at ytre sig. Og dels er der mange for hvem det er af afgørende betydning, at deres kritik ikke opfattes som kritik af personalet. For de kan se, at personalet gør sig nærmest umenneskeligt store anstrengelser for at få det til at virke – og ofte med skuffende resultat.

En af de få, som jeg har kunnet få til at udtale sig med navns nævnelse, er Henning Søndergaard. der er kronisk patient igennem mange år i Region Hovedstaden. ”Jeg har siden implementeringen af SP i Region Hovedstaden haft mere end 20 indlæggelser på forskellige afdelinger. Jeg har kun én (1) gang oplevet, at min medicinliste har været up to date. Hver gang - undtagen den ene - har der været fejl i min medicin. Forkert dosis, medicin glemt, medicin ikke seponeret, medicin jeg aldrig har taget. Der er ikke den ting, som ikke rutinemæssigt går galt med min medicinliste."

Jeg har også bedt en meget erfaren patient, Kerstin Book, om at beskrive, hvordan det går, når hun behandles i Region Midtjylland. Hun stod bl.a. frem i artiklen ”Patient i klemme mellem tre forskellige sygehuse og deres it-systemer” i Jyllands-Posten i 2018, hvor hun fortalte om sin odyssé mellem tre forskellige journalsystemer. I foråret 2020 har hun været til samtale på Aarhus Universitetshospital. Det har hun lavet en beskrivelse af:

Herefter skal der fornyes recepter, ændres i medicinen og ryddes op i min medicinliste. Vi starter med fornyelserne. Et klik i menuen i venstre side af skærmen og et valg fra drop-down listen og et pop up vindue dukker op. I et felt kan jeg se en liste med min medicin. Jeg nævner de medikamenter, hvor recepterne skal fornyes. Han klikker på det første, udfylder to felter, klikker på ok og gentager det samme med det andet medikament, jeg har nævnt. Det her kan lyde som om, at min læge har brugt meget tid på at kigge på en skærm, men det er ikke tilfældet. Dr har undervejs været god tid til en helt almindelig samtale med øjenkontakt og en nærværende læge. At rette alt omkring min medicin har maksimalt taget 4 min, og det der tog længst tid var at vente på Promedicin.”

Tidligere nævnte Henning Søndergaard en ganske morsom, men desværre sanddru, beskrivelse af bestilling af rutineblodprøver. Selv rutineprægede opgaver tager uendelig længe. Jeg får taget blodprøver på min afdeling én gang om måneden, og alt efter hvilken sygeplejerske, jeg støder på, tager det mellem 5 og 20 minutter at få printet mine standardprøver ud. Jeg forsøgte at tælle antallet af klik på skærmen en dag, hvor min kontaktsygeplejerske skrev dem ud. Hun er én af de dygtige til det. Jeg stoppede med at tælle ved 50 klik, da jeg troede, at hun var færdig. Hun brugte nok mellem 5 og 10 klik mere, som en slags coda, så papirer og glas kunne frigives.”

Hans muntre pen opsummerer det hele sådan her: ” Jeg lærte, at SP er fuldstændig uoverskueligt bygget op. Hvis man ikke ved nøjagtigt, hvor tingene er, så er det som at tabe 1.000 løsark på gulvet, hvorefter man kan lede efter nøjagtig det, man skal bruge her og nu. Derefter kommer klik- og afkrydsningshelvedet, hvor der er hundredvis af irrelevante oplysninger, der absolut skal udfyldes, før man kan komme videre til de vigtige oplysninger.

Af andre patienter, som har ytret sig på Facebook, men som ikke ønsker at stå frem med navns nævnelse for en brede offentlighed, har jeg artige beskrivelser som denne: Jeg har haft enorme problemer med SP, da jeg flere gange har mødt op for at få medicin og ikke har kunne få den, da systemet var gået ned og så måtte tage hjem igen fordi at personalet ikke måtte udlevere den meget vigtigt medicin, og da jeg ikke kan give mig selv depot og det er ikke bare opslidende når man kæmper med skizofreni men også at se hvordan personalet har det når de er fanget af SP systemet. Som patient med behandlingsdom er det slet ikke godt at undvære medicin”.

Og denne her samlede beskrivelse finder jeg også ganske rammende, lavet af en anden patient med kronisk lidelse: I moderne termer: Det kan være som at føre en vigtig samtale med en teenager, der er på SnapChat. Væsentlig information risikerer simpelthen at gå tabt”.

Det var nogle nedslag fra patientsiden – og da jeg kender Sundhedsplatformen fra personalesiden, kan jeg kun sige, at jeg kan nikke genkendende til mange af de beskrivelser, der gives.

Ud fra mit kendskab til politikernes undvige-strategier, kunne jeg forestille mig at deres forklaringer/undskyldninger vil være, at der jo arbejdes benhårdt på forbedringer. Det anerkender jeg fuldt ud – men ofte betyder ”forbedringer” i Sundhedsplatformen ændringer, som ikke samlet set resulterer i forbedret kvalitet, forbedret økonomi, forbedret brugervenlighed over en bred kam. Og hvad er det så værd?

Det, som Sundhedsplatformen kan, er, at den kan løse de mest udspekulerede problemer på en spektakulær måde, som er nemt for ikke-brugere at forstå. Men som de færreste slutbrugere har gavn af. Slutbrugeren ønsker sig sådan set hellere, at det, der bruges mest, kunne fungere mere smidigt. F.eks. bruger jeg cirka 15 klik hver gang jeg skal booke en ny tid til en patient. Det kan jeg ikke byde patienten at være vidne til. Så jeg skriver patientens aftale ind i Outlook, mens han er der, og når vedkommende er gået, går jeg i gang med den intensive klikken, som er uundgåelig.

Så summa summarum: Slutbrugeren, patienten og økonomien står stadigvæk som den store taber.

Det burde være svært for politikerne at forsvare i en valgkamp!

 

 

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel