Det er en katastrofe. Sundhedsplatformen suger ånden ud af faget

Debat

Jacob Rosenberg
professor, overlæge, dr.med.
medlem af regionsrådet i hovedstaden (Kons.)

DEBAT: Østdanmark vil stagnere i udvikling indenfor sundhedsområdet, fordi lægerne ikke her har mentalt overskud eller tid til at få idéer og afprøve dem til gavn for patienterne, skriver professor, overlæge og regionspolitiker Jacob Rosenberg. "Sundhedsplatformen suger ”ånden” ud af vores fag. Jeg mener ikke, at det kan siges tydeligere – og det er en katastrofe," skriver han.

Når vi taler om Sundhedsplatformen, har vi ofte fokus på flytning af opgaver fra sekretærer til specielt lægegruppen, vi taler om et arbejdsmiljø i krise, og vi diskuterer den produktionsnedgang, som det har medført, og derved de penge, det indirekte koster. Der er imidlertid et andet og måske væsentligere aspekt, som ofte glemmes i debatten, og det er effekten på den faglige udvikling.

Udvikling af bedre kvalitet i vores sygehusvæsen

Hvis vi ser tilbage på de seneste måske 50 års udvikling indenfor det lægevidenskabelige område med forbedret behandling og pleje til patienterne, så er nyudviklingen helt overvejende kommet fra lægegruppen. Dette er i form af forskning og anden form for kvalitetsløft i patientbehandlingen, og de gode idéer til forbedret behandling kommer stort set altid fra den kliniske hverdag. Dvs. en klinisk arbejdende læge får øje på nogle forhold, som ikke er helt i top, og her begynder så de kreative tanker for at gøre tingene bedre for patienterne. Dette er kernen i udvikling af bedre kvalitet i vores sygehusvæsen.

Det kræver mentalt overskud og tid i hverdagen

Man må forstå, at hvis man som fagperson skal have overskud til denne funktion, nemlig at gennemtænke behandlingsregimer og få idéer til nye metoder og efterfølgende afprøve dem forskningsmæssigt, så kræver det et både mentalt og ikke mindst tidsmæssigt overskud i hverdagen. Der har typisk i de forgangne årtier været en smule luft i hverdagen til, at dette kunne udvikle sig, men med Sundhedsplatformen, hvor lægerne nu har overtaget lægesekretærernes arbejde udover deres vanlige lægelige arbejdsfunktioner, så er der absolut ikke mere tid til rådighed. Lægerne er hængt op, bogstavelig talt fra de kommer, til de går.

Jeg har i 30 år arbejdet på sygehuse i Hovedstadsområdet, og jeg kan love for, at der ikke er noget som helst spildtid til overs. Alle er travlt beskæftigede, fra de kommer, til de går, og ofte må lægerne blive ekstra tid for at få enderne til at nå sammen. Det almindelige patientrelaterede arbejde er der selvfølgelig stadig, og på en del afdelinger er produktionen steget markant gennem årene, men den væsentligste årsag til den ekstra travlhed er i Østdanmark den famøse Sundhedsplatform.

Problemets kerne

Lægegruppen er pålagt et massivt ekstraarbejde ved at de nu også skal være lægesekretærer. Man tilbringer timer dagligt foran computeren i stedet for med patienten. Dette er bekræftet af undersøgelser udført både af regionerne og af fagforeningerne, og en amerikansk detaljeret analyse af tidsforbruget viste, at en times direkte patientkontakt i ambulatoriet affødte to timers skærmarbejde foran computeren for lægen. Tænk, hvor mange flere patienter den enkelte læge kunne se, hvis lægen ikke skulle udføre computerarbejdet efter hver konsultation. Det er simpelt hen stukket helt af, og hverken patienten, lægen, sygehusejeren eller skatteborgeren er tjent med den aktuelle situation.

Når lægen på sygehuset specielt i Østdanmark bruger al sin tilgængelige tid og ikke mindst hjernekapacitet på at betjene et computersystem, er der ikke mulighed for at få idéer og afprøve dem til bedre patientbehandling. Det er muligt, at vi ikke ser en effekt af dette lige nu - men bare vent. Østdanmark vil stagnere i udvikling indenfor sundhedsområdet af den simple grund, at der ikke er mentalt overskud eller tid til at varetage udviklingsfunktionen.

Løsninger

Det helt centrale vil være at flytte arbejdsopgaver væk fra lægegruppen og tilbage til lægesekretærerne. Lige nu er det helt tosset, idet lægen udfører al sekretærarbejdet efter bedste evne, og så bruger sekretæren bagefter tid på at tjekke, om lægen har gjort det rigtigt og rette eventuelle fejl. Der udføres derfor en hel del dobbeltarbejde, så hvorfor ikke bare lade sekretærerne gøre det fra starten af? Det er rationelt og vil frigøre lægetid.

Det mest fornuftige vil være at få igangsat en afviklingsplan for Sundhedsplatformen, men det nuværende politiske klima i de to regionsråd tillader desværre ikke denne plan. Forhåbentlig vil dette ændre sig, men indtil da må vi arbejde for løsninger, som alligevel kan gøre hverdagen bare lidt mere tålelig for patienter og personale.

Målet må være, at lægens skærmarbejde reduceres til kun at læse, hvad der står i journalen. Al arbejde med bestilling af prøver/undersøgelser, kodning og journalskrivning må tilbage til sekretærgruppen. Det vil i praksis betyde, at lægen dikterer sine notater og ordinationer, hvorefter det skrives og iværksættes af sekretæren. Før Sundhedsplatformen var der ind imellem problemer med, at der gik for lang tid fra diktatet til skrivning, og dette skal selvfølgelig løses. Alt skal skrives og effektueres samme dag og helst inden for få timer.

Vi skal frigøre lægerne i en grad, at de kan se lige så mange patienter som før Sundhedsplatformen, bruge lige så neget af dagen på direkte patientkontakt som før Sundhedsplatformen og samtidig have overskud til udvikling og forskning i hverdagen. Input til forbedret patientbehandling kommer i høj grad fra klinikerne, så det er vigtigt dette her. Sundhedsplatformen suger ”ånden” ud af vores fag. Jeg mener ikke, at det kan siges tydeligere – og det er en katastrofe.

 

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel