Vi har brug for at se på kræftbehandling på en ny måde

Kronik

Torben Nielsen

Formand Foreningen for Oplysning
Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark (FOOKiD)

KRONIK: Kræft finder ofte en vej udenom konventionel behandling og bliver resistent overfor den. Men ved at kombinere konventionel med komplementær behandling kan man i langt højere grad spærre alle veje for kræften og kontrollere den, mener formanden for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark, Torben Nielsen. Han efterlyser en ny måde at anskue kræft på.

Har vi taget fejl i snart 100 år og dermed spildt en masse liv og tid i jagten på at knække cancer?

Et nyt årti er taget i brug, og alle som interesserer sig for sundhed i Danmark, er gået i gang med at fortsætte debatten om blandt andet kræftbehandlingen.

Når uge 43, også dette år, omdannes til en indsamlingsfest af dimensioner, som ikke lader noget tilbage at ønske for en TV-tilrettelægger, så dør der gennemsnitligt 721 mennesker i Danmark af kræft. I samme uge bliver gennemsnitligt 728 danskere diagnosticeret med en kræftsygdom – en udvikling, som ikke ser ud til at knække i den kommende fremtid, tværtimod!

I 1940’erne blev knap 9.000 danskere diagnosticeret med kræft – i 2012 til 2016 steg dét tal til ufattelige 37.745 danskere.

De vigtigste officielle grunde til stigningen er, at vi bliver flere mennesker i Danmark, og at vi i gennemsnit bliver ældre. Derudover er der også sket en stigning på grund pga. rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, overvægt og sol.

Men er det mon hele sandheden, eller ligger der også en fejlslagen strategi til grund?

Gennem de seneste næsten 100 år har den almindelige videnskabelige opfattelse af kræft - hvordan sygdommen opstår og kan behandles - været genetisk baseret: Fejl på et gen = kræft.

Ud fra dette paradigme har medicinalindustrien udviklet utallige kræftmidler, som retter sig mod en specifik mutation, en enkelt faktor. Et middel er for eksempel Tamoxifen, der er et antiøstrogen og bruges ved brystkræft, immunterapi og andre behandlinger, som er rettet specifikt mod visse typer kræft og deres mutationer eller særkendetegn.

Disse midler kan være gode, men har den svaghed, at de er meget specifikke, virker kun snævert på få typer kræft, hvorfor sygdommen relativt nemt opnår resistens. Med visse undtagelser er meget af den kræftbehandling, der foregår i dag, bygget på enkelte behandlinger, der bruges i hælene af hinanden, efterhånden som de holder op med at virke.

Hvad nu hvis vi har taget fejl – hvad nu hvis kræft ikke kun er genetisk baseret?

Nyt paradigme spirer frem

Lige så ”stille” spirer et ”nyt” paradigme frem ude i den store verden – en anden måde at tilgå forskning, behandling og italesættelse på – som er baseret på noget andet og mere end det genetiske. Et paradigme, der anskuer kræft ud fra en metabolisk tilgang.

Den metaboliske tilgang mener, at "fejl på kroppens almindelige drift og omsætning af næringsstoffer" = kræft.

Det er en opfattelse, som i den grad udfordrer årtiers opfattelse og møder en uforståelig modstand i den lægefaglige menighed – uforståelig med den viden vi ligger inde med om kroppens funktioner, reaktioner og interaktioner.

Hvad er forskellen på de to paradigmer, og hvorfor er den vigtig?

Forskellen er vigtig, fordi man ved en genetisk tilgang til kræft grundlæggende siger, at kost og livsstil er ligegyldig: Du har været uheldig at udvikle en genfejl/mutation, som gør, at du nu er syg. Der er "en fejl på apparatet".

Ved ”en fejl på apparatet” tilrettelægges behandlingen således, at der ”skydes” på dén genfejl/mutation, som ”du har været uheldig at udvikle”. Den konventionelle behandling med for eksempel kemopræparater målrettes direkte mod den ene ”fejl” uden at se på en helhed eller andre ”veje” i kræftens udvikling.

Når det ene kemopræparat ikke virker længere på den specifikke genfejl/mutation, erstattes det af det næste præparat osv. Sygdommen opnår altså resistens over for de enkelte præparater, efterhånden som de bliver brugt, og når det sidste ”skud i bøssen” er anvendt, følger som oftest en terminal diagnose og tilbud om palliativ behandling til døden indtræffer.

Ved en metabolisk tilgang på kræft, ser man på kræft som en forandring, der er opstået, fordi miljøet omkring cellerne har været "forkert".

Måske har du haft en svaghed i forvejen, men det er dybest set miljøet omkring cellerne, der påvirker, hvordan de opfører sig (epigenetik) f.eks. BRCA.

Det betyder, at vi kan både forebygge og behandle allerede opstået kræft ved at påvirke hvilket miljø, der er omkring cellen, og hvordan cellerne fungerer. For eksempel er Nobelprisen i medicin 2019 gået til forskere, som har koblet iltniveauers betydning for forskellige sygdomme, herunder kræft, sammen. Et faldende iltniveau i kroppen kan kobles til aggressive hypoxiske kræftceller, som er en hårdfør kræftcelle, der er særlig modstandsdygtig over for strålebehandling og kemoterapi.

Ved at kombinere behandlinger, som de ovenfor nævnte konventionelle med komplementære - ud fra en opfattelse af kroppens generelle samlede tilstand - kan man i langt højere grad kontrollere kræften, ligesom det er vist at være løsningen i forhold til for eksempel HIV og multiresistente bakterier.

Vigtigt at sætte ind på flere fronter

Kræft er metabolisk fleksibel, det vil sige, at den finder en vej “udenom”, ikke mindst hvis der kun gives én eller to behandlinger på et givent tidspunkt. Det er derfor hensigtsmæssigt og vigtigt at hæmme kræften på flere/mange fronter samtidigt, og det kan gøres med en cocktail af behandlinger for at modvirke, at kræften udvikler modstandsdygtighed (resistens).

Populært sagt skal vi selvfølgelig ”skyde” på kræften fra alle sider og vinkler – ikke blot fra én eller enkelte snævre vinkler og sider. Ved at ”omringe” kræften og ”buldre” løs med kombinationer af ”skyts”. Vi kan nedsætte surheden i kroppen og gøre den basisk, anvende repurposed drugs, tilføre højdosis C vitamin intravenøst, give kemo og stråleterapi med mere i kombinationer og gøre ”livet surt” for kræften. En helt ny strategi, som udfordrer den eksisterende og næsten hundredårige strategi.

Jamen, hvorfor ikke?

Paradigmer skal kombineres

I Danmark er tilgangen til kræft næsten udelukkende genetisk inden for sundhedsvæsenet, og konservatismen blandt danske sundhedsfaglige udelukker praktisk taget den metaboliske tilgang. Ude i den store verden, hvor det ”nye” paradigme ”spirer” udelukkes den genetiske tilgang ikke – derude har forskere, læger og behandlere påvist gode resultater og effekter ved en kombination af disse to paradigmer.

Med andre ord så inkluderer den metaboliske tilgang den genetiske, og når en konventionel behandling som kemoterapi for eksempel kombineres med en cocktail af gamle kendte lægemidler, kaldet repurposed drugs, forstærkes den endelige effekt betydeligt og overraskende godt.

Der ”skydes” altså med forskellige slags ”skyts” mod kræften, fra alle tilgængelige sider og ikke kun, meget snævert, med èt ”skyts”. Fordi kræft er metabolisk fleksibel og finder en vej ”udenom”, skal vi naturligvis ”lukke” alle de veje, som den tager, og ikke kun én eller to – veje som kaldes pathways.

Billig genbrugsmedicin virker

Ét af de ”skyts”, som vi i dag véd virker, er repurposed drugs eller genbrugsmedicin. Det er kendte, gamle lægemidler, som alle er udviklet til andre bestemte formål, lidelser og behandlinger end kræft. Det er lægemidler, som ikke er omfattet af et patent længere, da det er lægemidler, som vi har anvendt i årtier, endda i generationer. Det betyder, at de er så billige, at det næsten er løgn – de koster next to nothing!

Det betyder også, at vi indgående kender de bivirkninger, som disse lægemidler kan give, og erfaringsmæssigt ved vi også, at disse eventuelle bivirkninger er ganske få, nærmest ingen. Ligeledes har vi en viden om, hvordan de interagerer med andre lægemidler og kræftpræparater.

Det er lægemidler, som i forskellige fase I og II studier har vist effektive og gode antikræft-effekter, både i samspil med konventionel behandling og selvstændigt. De bedste resultater er dog opnået, når repurposed drugs er anvendt i kombination med den almindelige, konventionelle behandling.

Care Onkology Clinic i London anvender, komplementært med den konventionelle behandling, en protocol af fire velkendte gamle lægemidler i deres behandling af for eksempel Glioblastom (hjernekræft). En effektfuld cocktail, som fordobler overlevelsen i forhold til den almindelige, konventionelle engelske behandling. Deres studie taler sit eget tydelige sprog og understøtter dermed også den evidens, som repurposed drugs hviler på.

Hár vi taget fejl i næsten 100 år – er kræft ikke genetisk betinget, men metabolisk?

Hvis kræft er overvejende metabolisk, og vi ikke ønsker eller kan udelukke det genetiske, så bør der indledes en anden og mere effektiv strategi mod kræft – især hvis vi som samfund vil ”knække cancer”.

Hverken det etablerede sundhedssystem eller Kræftens Bekæmpelse kan sidde det ”nye spirende” paradigme overhørig – både nuværende og kommende kræftramte har en stor interesse i - og et krav på – at det etablerede system kigger ud over den genetiske tilgang, som det sker i lande omkring os, vi normalt sammenligner os med!

Jeg ønsker at have flere muligheder i kræftbehandlingen, end der er i dag.

Med overlæge Torben Plesners ord til DR: Hvis man vælger at give patienten en behandling, som har en chance for at virke, og patienten får den ønskede effekt, så har man evidens for, at behandlingen virker i form af en sprællevende patient. Hvis ikke behandlingen virker, stopper den, og så har samfundet ikke den udgift længere," kan der ske en langt mere nuanceret behandling end den nuværende, og danske kræftramte kan få flere muligheder, end de har i dag.

Både konventionelle og komplementære muligheder, som forbedrer de kræftramtes overlevelse og livskvalitet.

Eller med Christian Freitags udtalelse på Twitter: Er en behandling “gavnlig” for patienterne, så er der ikke længere grund til at tale om alternativ behandling - så er det bare behandling der virker," vil en helt ny ”verden” af behandlingsmuligheder åbne sig og gavne dém, det handler om: De kræftramte!

Godt sagt Plesner & Freitag - lyt kære Magnus Heunicke!

Det komplementære udfordrer årtiers paradigme og kræftstrategi. En spirende overbevisning er ved at grundlægge et ”nyt” paradigme. Dette ”nye” paradigme er væsentligt mere inkluderende i forhold til dét, som kaldes komplementært eller alternativt til den standardiserede og konventionelle behandling, og dét er muligvis grunden til, at mange danske lægers konservatisme overskygger dé mange nye muligheder, som dette ”nye” paradigme medfører.

Heldigvis har mange danske kræftramte allerede set disse muligheder og benytter sig af dem i stor stil. 1,9 millioner danskere søgte komplementær behandling i 2017 – ikke alle med lige god effekt, men mange med god og endda varig effekt.

Burde Danmark ikke gå foran i forhold til at åbne dette ”nye” paradigme og forbedre den danske kræftbehandling og dermed statistikkerne?

 

Tags: kræftbehandling

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift