Nordjysk tigerspring, der redder menneskeliv på en ny måde

Debat

Erik Høgh-Sørensen (foto)
Ib Madsen
Anne Mette Mortensen
Jørgen Hammer Sørensen
Medlemmer af regionsrådet
i Region Nordjylland for DF

DEBAT: Dansk Folkepartis regionsgruppe har presset på for at få ny DNA-teknik til Nordjylland, skriver samtlige medlemmer af DF's regionsrådsgruppe i Region Nordjylland i debatindlæg.

En af de mest oversete og positive nyheder i Region Nordjyllands budget 2020 er intet mindre end et tigerspring, der redder menneskeliv på en ny måde.

Dette har vi i Dansk Folkepartis regionsgruppe presset på for.

Tigerspringet betyder, at hospitalspersonale sammen med forskere kan kortlægge patienters biologiske arvemasse, eller DNA, for dernæst at lave patientens helt personlige medicin.

I dag foregår det omvendt.

Medicinen er allerede udviklet, når patienten får sygdommen.

I Dansk Folkeparti satsede vi allerede fra april måned politisk på at bringe denne nye type DNA-teknik til Nordjylland, og de øvrige partier bortset fra Det Konservative Folkeparti er med i budgetaftalen.

Ved at give tre millioner kroner til forskning og udvikling viser vi i Nordjylland, at vi egentlig burde få langt mere af den milliard kroner, som Novo så gavmildt har givet til medicinudvikling i hele Danmark.

Den nordjyske investering sender et klart signal om, at det denne gang ikke kun bør være Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der løber med de største teknologiske landvindinger og deraf følgende job.

Det er budskabet bag denne del af Dansk Folkepartis regionspolitik.

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift