Konservatismen og manglen på evidens i det danske sundhedsvæsen er altså udpræget og ikke specielt konstruktiv i forhold til ny viden eller nye behandlinger, både indenfor og udenfor den konventionelle behandlingsverden – så hvorfor er det lige, at vi aldrig hører om dette, men kun om manglen af evidens i den komplementære behandling? spørger Torben Nielsen.

Det danske sundhedsvæsen er fyldt med kvaksalveri

Kronik

Torben Nielsen

Formand FOOKiD, Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark

Tidligere kræftpatient

KRONIK: Danske journalister behandler nogle gange kræftpatienter, som bruger komplementær behandling (alternativ behandling) som folk, der ikke kan tænke selv. Hvilket skyldes, at komplementær behandling mangler evidens og betegnes som kvaksalveri, skriver formanden for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark, Torben Nielsen, i dette dedat-indlæg. Men det danske sundhedsvæsen er jo fyldt med kvaksalveri, for der er utroligt meget konventionel behandling, som ikke er evidensbaseret, mener han.

Ifølge overlæge og professor Anders Perner er der kun evidens for 10 procent af alle de behandlinger, det danske sundhedsvæsen tilbyder – 90 procetn af de danske behandlinger er ikke baseret på god evidens, men konsensus og lignende. Skræmmende!

Journalisternes egne fordomme er oftest udgangspunkt for artikler om komplementær behandling – det er skammeligt, fordi kræftramte er ikke dumme, uvidende eller analfabeter. Ikke desto mindre er dét fornemmelsen, vi sidder tilbage med efter at have læst diverse artikler om ”alternative” behandlinger i stort set alle landsdækkende, kendte aviser.

Det må åbenbart være helt uden for enhver anstændig journalistisk tanke at spørge alle de mange tusinde kræftramte, som anvender det komplementære i deres behandling af sygdommen, hvordan de oplever effekten af egne tilvalg – både i dag og historisk.

 

”Hvis Information en anden gang vil skrive om alternativ behandling, vil jeg foreslå, at journalisten tager udgangspunkt i brugernes erfaringer, i stedet for sin egne fordomme”.
Anita Ulrich er antropolog og ph.d. i Information 2. marts 2015.



Det er jo ikke underligt, at tusindvis af kræftramte sidder med en indebrændt tro på, at danske journalisters upartiskhed er voldsomt til fals og på det nærmeste ikke eksisterende – vi udstilles landsdækkende som stakkels døende, der ikke kan tænke selv.

Skal vi én gang for alle slå fast, at en kræftdiagnose IKKE er lig med tab af evnen til at kunne tænke selv! Kræft forårsager generelt IKKE dumhed, uvidenhed eller analfabetisme – det er en sygdom, som skal behandles på lige fod med alle andre sygdomme, no more – no less.

Hvis vi kan blive enige om ovennævnte i forhold til kræft vil det være virkeligt dejligt, hvis vi også kan blive enige om IKKE at tale ned til og latterliggøre kræftramte, som selv ønsker at tage ansvar for deres liv, behandling og eventuelle død ved at tilvælge det komplementære – TILVÆLGE!

Der er jo ingen, som tramper en komplementær behandling ned i halsen på os – vi tilvælger den, eller dem. Nogle af os fravælger så dele af, eller hele den konventionelle behandling, men det er jo vóres valg. Et fravalg der for langt de fleste er velovervejet, gennemtænkt, gennemdiskuteret og risikovurderet – et bevidst valg, som hverken journalister, læger, forskere, folketingsmedlemmer med flere skal fordømme eller nedgøre, men respektere.

Jeg formoder, at jeg stadig lever i et forholdsvist frit land, hvor jeg kan foretage den slags valg úden at blive brændt på et bål – eller er min formodning heri forkert?

Evidens er omdrejningspunktet

Evidens er hele omdrejningspunktet i debatten – evidens for effekten af enhver form behandling. Uden evidens er det kvaksalveri af værste skuffe ifølge mange sundhedsdebattører, som repræsenterer det videnskabelige og lægefaglige miljø. Er det det? Okay så…

…i radioudsendelsen "24 spørgsmål til professoren" på Radio 24/7 den 22. juni 2019 taler radiovært Lone Frank med overlæge, klinisk professor, cand.mag og sundhedstjenesteforsker Søren Paaske Johnsen om blandt andet evidens i sundhedsvæsenet.

Lone Frank: ”Når vi går og regner med, som forbrugere i det her sundhedsvæsen, at der er evidens bag det, vi bliver udsat for, så er der faktisk helt utroligt meget, som ikke er evidensbaseret”.

Søren Paaske Johnsen: ”Ja, det er der, og jeg tror, at omfanget af manglende evidens nok overrasker mange læger”.

De kliniske retningslinjer, set over tid, har ikke vist en stigning i mængden af anbefalinger som er baseret på - og støttet af stærk evidens. Tværtimod så er denne faldet, og det vil sige, at sundhedsvæsenet baserer sig mere og mere på konsensus, ekspertvurderinger og observationsstudier frem for evidens.

Hør i udsendelsen hvordan læger i årtier gav stoffet HES uden at vide hvorfor, eller om det virkede, indtil overlæge på Rigshospitalets intensivafdeling, Anders Perner, offentliggjorde et studie, som viste, at HES var årsag til 17 procent flere døde patienter i forhold til patienter, der kun fik saltvand. Anders Perners studie gav derforuden en besparelse på ca. 40 millioner årligt, bare på Rigshospitalet, på medicin.

Et generationslangt behandlingsdogme som udelukkende var baseret på konsensus og tradition, ikke på viden eller evidens, sluttede med den nævnte offentliggørelse.

Hør også Søren Paaske Johnsen fortælle om et af de største behandlingsgennembrud de seneste 30 til 40 år, som stadig ikke er implementeret standard på trods af imponerende 75 procent mindre risiko for blodpropper i hjernen, forårsaget af forkammerflimren i hjertet.

Læger og patienter har haft en ubegrundet bekymring for, at denne blodfortyndende behandling kunne give blødninger som bivirkning. Risikovurderingen har ikke været evidensbaseret, men udelukkende været på fornemmelser.

Gennem flere årtier har ca. 50 procent af de patienter, der burde have fået behandlingen, ikke fået den. Det er altså titusindvis af blodpropper i hjernen, som kunne have været undgået, hvis behandlingen var blevet givet som standard, og viden var baseret på evidens, ikke fornemmelser.

Forskel på informationsstrøm

Konservatismen og manglen på evidens i det danske sundhedsvæsen er altså udpræget og ikke specielt konstruktiv i forhold til ny viden eller nye behandlinger, både indenfor og udenfor den konventionelle behandlingsverden – så hvorfor er det lige, at vi aldrig hører om dette, men kun om manglen af evidens i den komplementære behandling?

I henhold til diverse anerkendte sundhedsdebattører og endda sundhedsmyndigheders udtalelser om kvaksalveri kan vi vel så konstatere, at store dele af det etablerede sundhedsvæsen udfører kvaksalveri, da der ikke er evidens for effekten af 90 procent af alle behandlinger, som tilbydes danske patienter.

Vi kan vel også ret entydigt konkludere, at det konventionelle ikke adskiller sig afgørende fra det komplementære, hvor konsensus, ekspertvurderinger og observationsstudier også erstatter evidens.

Men hvori ligger så forskellen så?

Forskellen findes blandt andet i informationsstrømmen – i danske mediers dækning af dette emne, hvor det stort set kun er debattører fra det videnskabelige, lægefaglige og politiske miljø, som får taletid. Derved får danskerne en informationsstrøm, som er skæv, partisk, uhæderlig og ensidig.

Det burde være lige så interessant at høre os – altså de kræftramte, det hele handler om – som anvender det komplementære i vores dagligdag for at gøre så meget som overhovedet muligt ud fra håbet om at forblive i live og komme sygdommen til livs.

Det burde være en selvfølge, at journalister som kalder sig dybdeborende/undersøgende henvender sig til de tusinder af kræftramte, som har stor, god og livsvigtig effekt af det komplementære uanset evidensniveau eller evidens overhovedet.

Men det sker bare ikke per automatik i sådanne ”dybdegående afsløringsartikler”, som gang på gang, år efter år, bringes i de danske medier og får lov til at stå uimodsagt ud i det uendelige. Det er skammeligt og uvederhæftigt.

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Et spørgsmål som jeg har stillet sundhedsordfører for De Radikale, Stinus Lindgren, der er en stor fortaler for evidens, og at den komplementære behandling skal under kontrol af myndigheder og baseres på evidens - evidens som i det konventionelle eller…?

Jeg er enig i at AL behandling i Danmark skal være under en eller anden form for kontrol. Den skal også, så vidt muligt, være evidensbaseret, mén kan sagtens være i et mindre niveau af evidens eller uden nogen former for evidens. Der er flere komplementære behandlinger, som f.eks. Budwig kuren, der ikke kan underlægges evidens-mantraet, og som gennem årtier har vist holdbare, gode og sunde effekter på forskellige kræfttyper.

Kære Stinus Lindgren, lægeforeninger og andre, som kræver evidens og kontrol – snak dog med alle de kræftramte, som har god, varig og afgørende effekt af forskellige komplementære behandlinger og lad os sammen have en dialog om fremtiden for både det konventionelle og komplementære – dét er patientinddragelse, som det bør være.

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift