Sundhedsplatformen har fødselsdag: Festen er aflyst

Debat

Af Marek Treiman

pensioneret lektor, læge, dr. med.

KRONIK: Østdanmarks hospitaler har nu arbejdet med Sundhedsplatformen i et år. Marek Treiman, pensioneret lektor, læge og dr.med., reflekterer i denne kronik over, hvad borgerne indtil videre har lært af de østdanske regioners IT-investering. 

Sundhedsplatformen har lige haft en fødselsdag. Udrulning af sundhedsvæsenets store IT system er begyndt i maj 2016 i Region Hovedstaden, men efterfulgt af en opstart i Region Sjælland på én dag, d. 25/11-2017. Dermed har hele Østdanmarks hospitaler nu arbejdet med Sundhedsplatformen i mindst et helt år.

Sundhedsplatformen har mødt en massiv kritik fra mange kanter. Som en medstiller af det kritiske borgerforslag om etablering af én landsdækkende EPJ og deltager i debatten føler jeg, at den aktuelle mærkedato giver en god anledning til at forsøge sig med en refleksion over, hvad vi indtil videre har lært af denne sag - vi borgere, der har bekostet systemet og i sidste ende er dem, der skal kunne drage nytte af det.

Kampplads og hovedkonflikter

I dag turde det stå klart, at de østdanske regioners IT-investering til små tre milliarder kroner ikke alene er et stort anlagt digitaliseringstiltag indenfor sundhedsvæsenet. Den har udviklet sig til en veritabel kampplads mellem to grupperinger. På den ene side regionernes politiske og administrative ledere, som inderligt understreger Sundhedsplatformens fordele og konstant fremhæver deres tiltag for at udbedre problemerne. På den anden side de mange modstanderes røster - især fra personer med sundhedsfaglig baggrund - kulminerende i et ønske om at afskaffe systemet, nu også støttet af politiske mindretal i regionsrådene og Folketinget.

Det kan være svært at se igennem en sværm af forskelligartede klager og forstå de sammenhænge, der måske ligger bag.

Her skal jeg argumentere for, at flertallet af problemerne kan henføres til tre hovedkonflikter.

1. En konflikt mellem på den ene side de normer og kvalitetskrav, som sundhedsprofessioner - sygeplejersker, læger og andre - ønsker at følge, og på den anden side de nye arbejdsgange, som de administrative ledere påtvinger professionerne gennem et system som Sundhedsplatformen.

2. En konflikt, der opstår, når den politisk-administrative ledelses trang til den økonomiske optimering udmøntes i reformer, der ikke kun kvantitativt (gennem traditionelle besparelser), men også kvalitativt griber ind over selve den faglige praksis, der skal levere ydelsen.

3. En konflikt mellem den tekniske opgaves kæmpestore omfang og kompleksitet på den ene og regionernes ledelsesmæssige, organisatoriske og økonomiske formåen på den anden side.

4. Tilsammen bevidner de tre grundkonflikter, at Sundhedsplatformens indførelse udgør et afsporet digitaliseringsprojekt.

Konflikt 1

1. Konflikten mellem de normer og kvalitetskrav, som de sundhedsprofessionelle ønsker at følge, og de nye arbejdsgange, som de administrative ledere påtvinger gennem et system som Sundhedsplatformen.

Denne første konflikt kommer skarpt i fokus gennem flere markante udsagn i medierne. For eksempel skriver en overlæge (Jyllands-Posten, d. 20/7 i år), henvendt til en fiktiv patient: "Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at computere var vores patienter, for det er computerne, der forlanger al vores opmærksomhed. (…) Vores interesse i dig er derfor primært at få dine data puttet ind i vores computere, så vi får en samling elektroniske patienter, vi kan studere, når vi sidder foran skærmene".

Et af de mest celebre og oftest gentagne slagord fra administratorer og ledere er blevet, at Sundhedsplatformen "stiller patienten i centrum". Den citerede overlæges oplevelse er præcist det modsatte: for hver patient, hun ser, afkræves hun en mængde registreringer og datainput, der er så omfangsrige og opmærksomhedskrævende, at det reelt ikke er patienten, men IT-systemet, der stilles i centrum.

At der her er tale om en fundamental egenskab ved den type systemer illustreres af, at mange af hendes amerikanske kolleger oplever nøjagtigt det samme. En af dem siger det sådan (The New York Times, d. 16/5 i år): "I dagens Amerika er patienten i en hospitalsseng blot et ikon, et pladsfyld for den rigtige patient, som ikke er i sengen men i computeren. Denne virtuelle størrelse får hele vores opmærksomhed."

Det er en systemegenskab, som understøtter en trend, der langt fra alene udfordrer lægerne. I Kristeligt Dagblad (d. 13/11 i år) giver to sygeplejersker et udtryk for et tilsvarende problem: "Vores erfaring er, at det er problematisk, når dokumentationen er blevet så omfattende, at den er blevet målet i stedet for et middel. Der er etableret en ny sandhed, som har flyttet fokus fra patienten og hen til tasterne".

Igen støttes de danske sygeplejerskers oplevelse af tilsvarende erfaringer fra USA. Harvard professor og læge John Halamka delte ud af sådanne erfaringer på en konference i Nyborg (Version2, d. 13/10-2016): "Det betyder, at jeg som sygeplejerske har 12 minutter til at se dig, have øjenkontakt og udfylde 140 datapunkter, inklusive om du nogensinde har røget".

Konflikten, som disse udtalelser tegner, står mellem de sundhedsfaglige behandleres behov for at etablere en relation med patienten, og IT-systemets dokumentationskrav, der er så omfattende og rigide, at de kraftigt indskrænker muligheder for denne relation. Jamen, er det da ikke et fremskridt, at der nu skal og kan dokumenteres så grundigt? Svaret er dels, at mange kliniske observationer - "data" - ikke kan lade sig registrere med tal eller simple udsagn. De kan derimod indfanges sprogligt på en nuanceret og retvisende måde af erfarne behandlere. Svaret er i høj grad også, at sådanne erfarne behandlere er i stand til hurtigt at frasortere en del "data" som irrelevante for den konkrete situation. Dermed bruger de tiden på det, der aktuelt er vigtigt. Begge evner er yderst vigtige, og begge indgår i deres samlede kernekompetence - og begge hæmmes voldsomt i at komme i spil af Sundhedsplatformen.

Vi har altså en konflikt mellem flere behandlerprofessioners akkumulerede og velafprøvede viden om, hvad det er, en behandling bør indeholde, og hvad der gør den virksom - og det administrative lags gentagne påstande om, at problemet må løses gennem en "kulturændring", "nye arbejdsgange", "nye vaner". Det er en konflikt skabt af administrationens overgreb over fagligheden. Bag dette overgreb ligger både administratorernes uvidenhed om den faglige substans i de ydelser, de administrerer, og ønsket om at finde økonomiske gevinster. Her kommer vi til den anden hovedkonflikt.

Konflikt 2

2. Konflikten, når den politisk-administrative ledelses trang til den økonomiske optimering udmøntes i reformer, der ikke kun kvantitativt (gennem traditionelle besparelser), men også kvalitativt griber ind over selve den faglige praksis, der skal levere ydelsen.

Med indførelsen af Sundhedsplatformen har hospitalerne i Region Hovedstaden afskediget lægesekretærer eller nedlagt deres stillinger i et stort omfang (ca. 300 stillinger i løbet af 2017, Politiken d. 27/12-2017). Denne voldsomme disposition var et udtryk for en forud tilrettelagt strategi. Region Hovedstadens koncerndirektør Svend Hartling var klar i sin forklaring til HK Kommunalbladet (d. 9/12-2016): "Hele ideen med Sundhedsplatformen er, at det kliniske arbejde og det administrative arbejde ikke adskilles, men udføres i samme arbejdsgang af lægen. Der er således en klar økonomisk gevinst, der kan realiseres, ved at nedlægge et stort antal lægesekretærstillinger", og "vi har en klar forventning om, at gevinsterne kommer".

Her ser vi - som i den første konflikt - et indgreb i lægernes arbejdsgang, denne gang med et udgangspunkt i en økonomisk gevinsttænkning. Det er ikke et udgangspunkt, man i princippet kan bebrejde administratorerne. Som borgere vil vi altid have mest ud af vores skattekroner. Problemet har imidlertid været ledelsens manglende forståelse for lægesekretærernes rolle som et hjælpeled på afdelingerne, vigtigt for at bevare overblikket og holde sammen på et væld af afdelingernes administrative opgaver, udover at være ansvarlige for selve journalskrivning efter lægens diktat.

Koncerndirektørens virkelighedsfjerne uvidenhed var tydelig i hans udtryk "i samme arbejdsgang". Afdelingernes, og de individuelle lægers, arbejdsgang forblev ikke "den samme". Den blev tværtimod stærkt forandret - med et diktatorisk pennestrøg, fristes man næsten til at sige - til det mere besværlige, langsommelige og på bekostning af en god patientkommunikation. Det sidste, som vi har set, forbundet med en forringelse af vilkårene for den faglige indsats. Konsekvenserne var så åbenlyse, at regionerne har genansat en del sekretærer i 2018, om end langt fra det oprindelige antal.

Konflikt 3

3. En konflikt mellem den tekniske opgaves kæmpestore omfang og kompleksitet på den ene og regionernes ledelsesmæssige, organisatoriske og økonomiske formåen på den anden side.

Endelig når vi til det tredje store konfliktområde i sagen. Der er en del, der tyder på, at med Sundhedsplatformen har regionerne taget en IT-udfordring op, der er større, end de kan håndtere ledelsesmæssigt, organisatorisk og økonomisk. Pressen har over det seneste års tid berettet om en stribe receptudskrivnings- eller medicineringsfejl, heriblandt nogle meget alvorlige, med tilsyn og kritisk rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed til følge.

Det er kun de mest spektakulære hændelser, der bryder op til overfladen i medierne. Efter et år med Sundhedsplatformen på Sjælland (og 2,5 år efter opstarten i Hovedstaden) fortæller den daglige summen og dialog i facebookgrupper, med mange patienters og sundhedspersonalets deltagelse, at Sundhedsplatformen konstant giver anledning til de såkaldte utilsigtede hændelser (UTH), forkerte patientbreve, ubrugelige notater og en uendelig række af betjeningsvanskeligheder.

Parallelt med disse problemer undergraver systemet et af fundamenterne ved kvalitetsudvikling og - monitorering af de lægevidenskabelige ydelser i Danmark: en systematisk opsamling af sygdoms- og behandlingsdata i de kliniske databaser. Systemet er ude af stand til at levere patient- og behandlingsdata til flertallet af de i alt 80-90 kliniske databaser og foretager nogle af overførslerne med en del fejl, eller de relevante data kan være svære at finde i Sundhedsplatformen. 

Konflikt 4

4. Tilsammen bevidner de tre grundkonflikter, at Sundhedsplatformens indførelse udgør et afsporet digitaliseringsprojekt.

Sundhedsplatformen er blevet anskaffet hos det amerikanske firma Epic.

Epic, en sværvægter på området, har siden 1979 udviklet IT-systemer med en struktur tilpasset til det amerikanske sundhedsvæsen, hvor organisering af behandlerydelser, deres finansiering og de ledelsesmæssige og juridiske forhold er meget forskellige fra de danske. Fagterminologi - udover den rent sproglige forskel - og fagtraditioner er forskellige mellem USA og Danmark, hvilket har bidraget til den enorme oversættelses- og tilretningsopgave. Den utilstrækkelige testning og den mangelfulde brugeruddannelse - skarpt kritiseret af Rigsrevisionen (beretning 17/2017 fra juni i år) - er gået forud for en udrulning af et system i en målestok, som formentlig overstiger de allerfleste tidligere erfaringer.

Det kæmpestore system er født ufærdigt, og en hær af IT-kyndige (i alt anslået til 500 årsværk, centralt i regionen og på hospitalerne) har siden arbejdet - ved siden af den helt grundlæggende drift - på løbende tilretninger, fejludbedring, brugerassistance og ikke mindst på at forberede systemet til den kommende store opdatering og tilpasning til de nye krav, den parallelle udvikling i andre sundhedsvæsenets IT-systemer kræver. Aktuelt især den kommende nye version af Landspatientregister (LPR3).

Det sker naturligvis i samarbejdet med leverandøren, som kræver et stort årligt vederlag.

Som om det ikke var nok med alle de ovenfor omtalte funktionsproblemer og brugerfrustrationer, er Sundhedsplatformen derfor også en dyr fornøjelse. Et estimat for årlige driftsomkostninger på over 700 millioner er blevet fremsat (Den Offentlige.dk, d. 23/9 i år).

Et presserende spørgsmål melder sig: Har alt dette måske været uundgåeligt? Vi lever i en tid, hvor digitalisering af flere og flere samfundsområder tager fart. Den er uden tvivl også nødvendig i sundhedsvæsenet. Er der, som en koncerndirektør i Region Sjælland skrev i et læserbrev, tale om en "bump på vejen", og "…det er, hvad man må forvente med et så stort system" (Politiken, d. 2/8 i år)?

Kort efter Sundhedsplatformens første fulde fødselsdag i Østdanmark må det klare svar være et NEJ. Der er ikke tale om digitaliseringens uundgåelige smerte. Der er derimod tale om en afsporet digitalisering.

Det er et paradoks, at dette foregår i Danmark, hvor man vest for Storebælt nu i en årrække har nydt godt af et andet elektronisk patientjournal system, MidtEPJ. Det er blevet leveret af et dansk firma, og dermed fra starten skabt frit for de mangfoldige tilpasningskrav, som fortsat tynger Sundhedsplatformen. Allervigtigst er det dog, at MidtEPJs udvikling i høj grad har været præget af brugerinput. Som formuleret af en IT-leder i Region Midtjylland - muligvis en anelse forenklet, men de kan jo godt lide at fatte sig i korthed derovre: "Det er klinikere, der har bygget dette her system" (Version2, d.14/11 i år). MidtEPJ er nu i øvrigt på vej til at blive indført i Region Syddanmark og Region Nordjylland.

Afhængigt af temperamentet kan læren på Sundhedsplatformens fødselsdag lyde banalt eller velgørende enkelt: En succesrig digitalisering, vores fælles nutidens vilkår, kan kun sikres, når de ansvarlige ledere undgår at lade sig forføre af sine visioner på bekostning af den forbindelse, de burde anse for sin mest dyrebare: Forbindelsen til dem, der skal føre visionerne ud i virkeligheden.

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift