Mysteriet om Sundhedsplatformen

Debat

Af Flemming Sylvest Pedersen

Pensioneret programmør og systemudvikler

KRONIK: "Nu er jeg ikke psykolog, men jeg tror, at der skal en dybdepsykologisk forklaring til at forstå valget af Sundhedsplatformen," skriver pensioneret programmør og systemudvikler Flemming Sylvest Pedersen i denne kronik.

Siden Region Hovedstaden satte deres nye elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, i drift for 2 år siden i maj og november 2016, har der været meget delte meninger om systemets virkemåde. På mange måder er valget af systemet, samt dets kvaliteter, blevet skjult i et tågeslør af mystik.

Flere hospitalslæger har taget deres afsked, fordi de lægefagligt ikke kunne stå inde for kvaliteten af deres arbejde, når de skulle bruge så meget tid til indtastning, et arbejde, som tidligere blev udført af lægesekretærer.

I modsætning til det danske sundhedspersonales oplevelser, udtrykker medlemmer af Region Hovedstadens udsendte politikere - de blev udsendt i forbindelse med valget af system til patientjournal - begejstring over hollandske lægers tilfredshed med det tilsvarende system, implementeret på et hollandsk hospital. Så når hollandske læger er tilfredse, så burde de danske også være det - medmindre de bare er nogle brokkehoveder, som ikke er 'omstillingsparate'.

Men inden vi kommer ind på situationen, som den er i dag, skal vi lige kaste et blik på fortiden.

Hvordan kunne det gå til, at man i Danmark, til brug for offentlige hospitaler, vælger et amerikansk system, som er skræddersyet til betalingshospitaler? Lige præcis dette spørgsmål er helt centralt.

På et amerikansk betalingshospital er der tre ting, som er mere betydningsfuldt end ALT andet:

  1. Hvem betaler for patientens behandling - dvs. hvilket forsikringsselskab har patienten?
  2. Hvilken forsikringsdækning har patienten, dvs. hvilke behandlinger betaler forsikringsselskabet for?
  3. Hvordan holder lægen ryggen fri, hvis han kommer til at lave en fejl?

Med hensyn til punkt 3 er løsningen, at lægen skal dokumentere ALT, ikke fordi det har nogen særlig betydning for patienten, men fordi det er meget meget vigtigt, at han ikke bliver udsat for at skulle betale erstatning, hvis han begår en fejl. Dette forklarer, hvorfor Sundhedsplatformen dokumenterer læssevis af ligegyldige data, som kræver detaljeret indtastning af sundhedspersonen.

Så hvorfor valgte Region Hovedstaden at basere sig på et amerikansk system til betalingshospitaler?

Vi bliver nu nødt til at skrue tiden tilbage til det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

Og det skete i de dage, hvor Vibeke Storm Rasmussen var regionsformand i Region Hovedstaden. Efter at have været amtsborgmester i Københavns Amt siden 1994, fortsatte hun som regionrådsformand for Region Hovedstaden, da amterne blev nedlagt, og erstattet af regionerne. Hun genopstillede ikke ved valget i 2013, men som en af sine sidste opgaver i 2012, fik hun vedtaget hvilket system, som siden skulle blive kendt under navnet Sundhedsplatformen.

Der havde været fem leverandører, som var blevet prækvalificerede til opgaven: Cerner Ireland/CGI, Cambio Healthcare Systems, Siemens, IBM Danmark/Systematic (det danske system MidtEpj) og Epic.

Ud af disse leverandører fortsatte Epic og Cerner Ireland og Systematic/IBM i finalerunden.

Det to første leverer systemer, skræddersyede til amerikanske betalingshospitaler, og i parentes bemærket er begge programmeret i et antikt programmeringssprog, MUMPS, som stammer fra 1966 (jo, der fandtes IT allerede den gang). Det sidste er et dansk system, MidtEpj, udviklet over de seneste ca. 10 år i samarbejde med danske hospitaler, er velafprøvet, og kan umiddelbart demonstreres på f.eks. Aarhus Universitetshospital i Skejby, som ligger kun 2 timers togrejse fra Rigshospitalet.

At det er dansksproget rummer også den fordel, at man slipper for mystiske oversætterfejl i stil med, at 'right' bliver til 'rigtige', og 'left' bliver til 'forladt'. Apropos højre og venstre, så tyder noget på, at Epic har et problem med at huske forskellen - en patient, som skulle have opereret sit venstre øje, oplevede at ved indkaldelsen stod der højre - og fik så den forklaring, at hvis man havde fået ændret sin tid, byttede systemet nogle gange om på øjnene i bookingen ...

Men hvorfor valgte man så et amerikansk system?

Nu er jeg ikke psykolog, men jeg tror, at der skal en dybdepsykologisk forklaring til at forstå dette valg. Jeg ved godt, at der blev opstillet kriterier for at vælge det rette system, kriterier som i øvrigt blev tilpasset under udvalgsprocessen, således at Epic, som var det dyreste, alligevel kunne blive udvalgt. Det med prisen kan jeg ikke dokumentere, jeg har ikke adgang til disse fortrolige oplysninger.

Alligevel hælder jeg mest til at tro på den psykologiste faktor.

I de dage, (jeg var lige ved at skrive - Det var medens Kvirinius var statholder i Syrien, men så længe siden var det jo ikke) skete der det traumatiske for Region Hovedstaden, at det skulle besluttes, hvor en meget avanceret strålekanon til kræftbehandling skulle placeres. Vibeke Storm Rasmussen mente naturligvis, at den skulle placeres på 'Rigets Fremmeste Hospital', Rigshospitalet i København. Men til hendes store skuffelse blev Skejby valgt til placeringen af den hellige gral. Så derfor skulle Region Hovedstaden i hvert fald ikke have et jysk system som deres Sundhedsplatform.

Nu vil mange nok tvivle på den forklaring - jeg kan heller ikke bevise den - men at Vibeke Storm Rasmussen havde et dårligt forhold til Region Midtjylland, kan dokumenteres. Hun har f.eks. udtalt: »Aarhus har et lillebror-kompleks, der er helt hysterisk. Uanset hvordan man vender og drejer det, så har hovedstaden en størrelse og et potentiale, som Aarhus ikke har.«

Nå, men nu har vi så fået Epic-systemet som Hovedstadsregionens (og senere Region Sjællands) Sundhedsplatform.

Hvad synes politikerne og sundhedspersonalet så om den?

Her dukker det allerstørste mysterium om Sundhedsplatformen op: DE ER IKKE ENIGE.

Politikerne synes at det er helt vidunderligt, eller i hvert fald snart bliver det - personalet har den diametralt modsatte opfattelse. Det er så grelt, at flere hospitalslæger har opsagt deres stillinger, nogle efter at være gået ned med stress, fordi deres mulighed for at give patienterne en professionelt acceptabel behandling, er blevet vanskeliggjort af Sundhedsplatformen.

Men måske er det ikke så mærkeligt - selv om mange almindelige mennesker slet ikke kan forstå denne uenighed.

Igen må man se lidt på, hvad der er baggrunden for at få sådan en Sundhedsplatform.

Det ser ud til at det i virkeligheden er en spareøvelse.

I Region Hovedstadens business case ved Sundhedsplatformen, nævnes en masse gevinstestimater ved at indføre Sundhedsplatformen.

Nogle gevinster er ikke økonomiske, f.eks. 'bedre patientsikkerhed og tilfredshed', 'bedre medarbejdertilfredshed'. Om dette er opnået skal jeg ikke udtale mig om. Nok så interessant er de økonomiske gevinster.

Efter visning af diverse tabeller, står der:

Som det fremgår, udgør de totale årlige økonomiske gevinster ved Sundhedsplatformen mellem 575 og 910 mio. DKK, hvoraf de største gevinster realiseres som konsekvens af mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning svarende til 57 % af de samlede gevinster. Derudover udgør mere effektive kliniske processer som følge af hhv. klinisk beslutningsstøtte og procesunderstøttelse de næststørste gevinster svarende til ca. 28 %. De årlige økonomiske gevinster svarer til 2,5-4 % af de totale driftsomkostninger for somatisk og psykiatrisk hospitalsdrift (22 mia. DKK) og til 4-8 % af de adresserbare omkostninger (11 mia. DKK), dvs. den omkostningsbase som gevinsterne påvirker, jf. Illustration 3H.

Men hvad business-casen ikke omtaler, er den store nedgang i indtjeningen, som følge af at hospitalerne, med indførelse af Sundhedsplatformen, ikke kan overkomme af behandle så mange patienter som tidligere.

Businesscasen foreslår dog ikke den foretrukne form for gevinstrealisering: At fyre lægesekretærerne. Hvem som har fundet på denne geni-streg, står hen i det uvisse.

Businesscasen blev udarbejdet af et eksternt firma, men personerne bag den var programchef Mikael Bay Skilbreid (ham hører vi mere til om lidt), koncerndirektør Svend Hartling og programdirektør Gitte Fangel - det var hende, som modtog en bonus på kr. 100.000 for en implementering gennemført til tiden.

Senere har jeg læst en artikel i net-mediet version2.dk: Region opgiver gevinst på 10 milliarder: Sundhedsplatformens business case var ‘for lyserød’.

Man har derfor nu skrinlagt businesscasen.

Om det udtaler regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen: "Businesscasen var i sagens natur primært teori –bygget på en bestemt metode ved skrivebordet. Erfaringerne med Sundhedsplatformen ude på hospitalerne er derimod reelle."

Som man siger: Èt er teori, noget andet praksis.

Nå, vi må tilbage til tidsforløbet.

At implementere et så omfattende system, som skal bruges af så mange medarbejdere (tallet er vist ca. 44.000), et ikke nogen simpel sag. Der blev gennemført utallige tests, hele personalet skulle også uddannes i det nye system, men efter en imponerende indsats blev implementeringen gennemført til tiden. Mange var imponerede, især Per Kogut, administrerende direktør hos NNIT, som var så imponeret, at han ikke kunne forstå, at Epic blev vraget som system til Region Syddanmark, når han nu havde gennemført et så blændende implementering i Region Hovedstaden - Det største it-projekt nogensinde i det danske sundhedsvæsen.

Programdirektør Gitte Fangel har udtalt til intranettet i Region Hovedstaden:

"Jeg fornemmer, at der på hospitalet er stor opbakning til, at vi i fællesskab bliver bedre til at bruge Sundhedsplatformen. Og jeg ser, at vi er ved at få et højere kompetence- og modenhedsniveau, hvorfra vi kan blive aktive medudviklere af fremtidens Sundhedsplatform. Så lad os fortsætte det gode arbejde og i fællesskab bruge mellemtiden inden februar til at nå ny flyvehøjde i vores brug af Sundhedsplatformen"

Og mere: "... læger er i oprør mod Sundhedsplatformen, som blev købt for 2,8 mia. kr. af softwarefirmaet Epic og implementeret 'lige så stille' fra 1. maj 2016 i Region Hovedstaden, hvor det erstattede mere end 30 lokale IT-systemer, der kun i begrænset omfang kunne tale sammen".

Her støder vi igen på myten om, at Sundhedsplatformen erstattede 30 andre IT-systemer. Det er en myte, som gentages atter og atter. Jeg har kontaktet en af skribenterne, som har nævnt de 30 systemer, men han kunne ikke på stående fod fortælle hvilke systemer, det drejede sig om, men ville undersøge det. Jeg har endnu ikke modtaget oplysningerne om "de 30 mytiske systemer."

Region Hovedstaden tror stadig at Sundhedsplatformen er fremtidens system for regionen, på trods af at så mange af sundhedspersonalet kritiserer det på baggrund af den ene fatale fejl efter den anden. Interesserede kan læse om de mange fejl som sker i Sundhedsplatformen på Facebook-gruppen "Sundhedsplatformen? NEJ TAK!", https://www.facebook.com/groups/217879532080844/

Et af argumenterne for at anbefale Sundhedsplatformen var, at det var en meget stabilt system, som næsten aldrig gik ned. Ikke desto mindre har det været nødvendigt at implementere et nedetids-system! Vantro læsere kan selv læse om dette system her:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominal/nefrologisk-klinik/om-klinikken/job-og-uddannelse/Documents/nedetid.pdf

Men jeg skal også have nævnt endnu et mysterium om Sundhedsplatformen - eller rettere om sundhedsvæsenet.

Som bekendt drives hospitalerne af regionerne, dvs. regionspolitikerne er en slags chefer for sundhedspersonalet. Her er det, at vi vender tilbage til programchef Mikael Bay Skilbreid.

Jeg har ikke selv prøvet at være offentligt ansat, men kun arbejdet i tre forskellige private virksomheder. Ingen af stederne har jeg været udsat for sådan en grad af mistillid og nedladende holdning, som man ser i Regionernes behandling af sundhedspersonale.

Vi har allerede set eksempler på, at regionspolitikerne ikke tager de sundhedsprofessionelle alvorligt.

Men førstepladsen for nedladende opførsel skete på et foredrag på 'Dansk IT’s konference om offentlig it' i marts 2018, i Musikhuset i Aarhus.

Foredragsholderen var Mikael Bay Skilbreid.

Han mente, at implementeringen er forløbet planmæssigt og tilfredsstillende.

"Det er medarbejderne, og ikke it-systemet, der er problemet med det Epic-baserede sundhedssystem, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har indført", var hans postulat.

Han nævnte en sjov fortælling, som Region Hovedstaden’s koncerndirektør, Svend Hartling, oplevede ved en middag i USA. Da koncerndirektøren nævner for sin bordherre, som er en amerikansk overlæge, at regionen har købt Epic-systemet, siger lægen: 'Det var dog frygteligt - ikke det system, det er rædselsfuldt'.

»Der er tre grunde til det: De har taget hans sekretær, han skal selv registrere, og hans chefer kan se, hvad han laver.«

Mikael Bay Skilbreid kalder det 'et objektivt tab af et privilegium,' når lægerne selv skal skrive i systemet.

»Der er ikke så mange af os, der er vant til at have en sekretær til at renskrive det, vi går og siger i løbet af en dag."

Ja, sådan taler man ned til seriøst arbejdende medarbejder i det offentlige Danmark.

Men nu er det vist efterhånden gået op for regionspolitikerne, at der hersker en vis utilfredshed med Sundhedsplatformen. Det begynder at ligne panik før lukketid. Alligevel holder de stadig krampagtigt fast på en forkert beslutning, og alle sejl sættes til.

Noget af det seneste, som regionen har foretaget, er at kræve af regionsrådsmedlemmerne i hovedstaden, for at kunne deltage i budgetforhandlingerne for 2019, at de tilslutter sig udtalelse om at man accepterer at gå videre med at implementere Sundhedsplatformen.

Det siger socialdemokraten Leila Lindén, der både sidder i Region Hovedstadens forretnings- og sundhedsudvalg, til netmediet ItWatch:

"Det er fremtiden for os i Region Hovedstaden," slår hun fast overfor ITWatch.

Hun udtaler også: "Jeg mener, at det i store træk fungerer udmærket."

For at være med i næste års budgetforlig har alle partier skullet acceptere én gang for alle at gå videre med at implementere Sundhedsplatformen som EPJ-system på regionens hospitaler. Det fik Konservative og Dansk Folkeparti til at forlade forhandlingerne.

For de, som ikke kender Leila Lindén, kan jeg oplyse, at hun er uddannet sygeplejerske, har været sygeplejedirektør på Rigshospitalet 1984-2002 og sundhedsdirektør for Bornholms Regionskommune. Hendes seneste ansættelse som sygeplejerske var i 1978, hvor hun var oversygeplejerske på Helsingør Sygehus.

Jeg har slet ikke omtalt Statsrevisorernes sønderlemmende kritik af implementeringen af Sundhedsplatformen. Det er der ikke plads til i denne kronik - men der er stof nok til en selvstændig kronik i Statsrevisorernes beretning.

Men nu venter alle så på, at Sundhedsplatformen bliver opgraderet fra version 2015 til version 2018. Det vil godt nok først ske i første kvartal af 2019, men bedre sent end aldrig.

Med hensyn til det hollandske hospital, hvor lægerne var så begejstrede, har jeg kontaktet det regionsmedlem, som var i Holland, og oplevede lægernes begejstring. Jeg har spurgt om, hvilket hospital det drejede sig om. Han kunne ikke huske det, men ville undresøge det og vende tilbage med et svar. Jeg har desværre endnu ikke hørt noget endnu.

Når opdateringen til version 2018 er sket, vil en stemme fra det allerhøjste, på en baggrund af syngende keruber, udtale: "Og Regionrådet så, at det var godt". Der vil opstå spontan jubel blandt folket, al kritik vil forstumme, det bliver det rene Paradis.

Men som min gamle, forlængst afdøde mor ville have sagt: 'Vi får se.'



Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift