De tomme floskler bag Sundhedsplatformen

Debat

Af Marek Treiman

pensioneret lektor, læge, dr. med.

DEBAT: Går man argumentationen for Sundhedsplatformen igennem fra ledelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland får man en blanding af undvigelser, omgåelser af sandheden og formindskelser af de reelle problemer, tilsat en ønsketænkning, skriver Marek Treiman, pensioneret lektor, læge, dr.med. i debatindlæg.

Hospitalerne i Region Hovedstaden har siden maj 2016 og i Region Sjælland siden november 2017 taget Sundhedsplatformen i brug som den nye Elektroniske Patientjournal. Der er tale om en kæmpeinvestering (ca 2.8 milliarder kroner) i et IT-system, som i begge regioner fra dag 1 af sin funktion har medført en negativ omvæltning i personalets arbejdsgange og personale-patientrelationer, indskrænket personalets mulighed for at udnytte deres faglige kompetencer, nedsat deres arbejdsglæde og mindsket patientsikkerheden.

Disse forhold er blevet rigeligt dokumenteret. Lad mig blot nævne en stor brugerundersøgelse tidligere på året foretaget af Epinion; en kritisk og bekymret skrivelse til hospitalsledelsen fra Overlægerådet på Universitetshospital Sjælland i Køge; lignende udtalelser fra formanden for Overlægeforeningen; flere kroniker i pressen skrevet af overlæger fra hospitaler i begge regioner; en særdeles kritisk rapport fra Rigsrevisionen fra juni i år; m.fl. En borgerbevægelse mod Sundhedsplatformen er opstået: En Facebook gruppe med over 5000 medlemmer med navnet Sundhedsplatformen? Nej tak!, en forening med samme navn, og et borgerforslag til Folketinget, som til dato har samlet over 11.000 underskrifter.

Hvordan reagerer ledelsen - både dens politiske og det administrative lag -  på denne tiltagende, massive kritik? En kritik, som store dele af de ca 44.000 ansatte i sygehusvæsenet i de to regioner udtrykker eller er enige i?  (De 40 procent af de adspurgte i Epinions undersøgelsen, som enten var utilfredse eller meget utilfredse med Sundhedsplatformen, ville svare til ca. 17.600 personer)

Ledelsen står klippefast! Ganske vedholdende argumenterer repræsentanter for den øverste ledelse Sundhedsplatformen som "løsningen i fremtidens sundhedsvæsen" (Sophie Hæstorp og Heino Knudsen, Politiken d. 29/8-18;  næsten enslydende fra direktør Leif Panduro Jensen i Politiken d. 2/8-2018).

Går man ledelsens argumentation efter i sømmene, kan man se, at den består af en blanding af undvigelser, omgåelser af sandheden og formindskelser af de reelle problemer, tilsat en ønsketænkning. Lad det konkret blive illustreret her af de to regionformænds førnævnte indlæg i Politiken d. 29/8.

  • Regionsformændene undviger ved at sammenligne Sundhedsplatformen med de gamle systemer og ikke med de velfungerende alternativer, der findes i dag, og som f.eks. snart vil bruges af de øvrige tre regioner.

  • Regionsformændene omgår sandheden, når det siges, at "alle sundhedsfaglige deler nu alle oplysninger på patienten med det samme".  Sundhedsplatformens opbygning og datastruktur medfører, at mange, også erfarne brugere, ofte mister overblikket over patientens situation, hvilket medfører, at oplysningsdeling bliver fragmentarisk, besværlig og til tider uforståelig.

  • Regionsformændene formindsker de reelle problemer ved at tale om "forbedringer til arbejde med medicinering i SP, som længe har været efterspurgt", som om der var tale om at "forbedre" noget, der grundlæggende fungerer. I flere tilfælde har medicinmodulets problemer medført, i en læges ord, at man "…  manuelt skal registrere, hvad patienten har fået af medicin…", at " .. fokus bliver fjernet fra patienten, at vi skal lave dobbeltregistrering, og at det bliver vanskeligt efterfølgende at få et overblik over, hvad patienten har fået …". Forfatternes sprogbrug afspejler på ingen måde denne situations alvor.   

  • Regionsformændene benytter ønsketænkning og besværgende floskler: "Vi tror stadig på Sundhedsplatformen…."; "udviklingen i samfundet gør sammenhængende it-systemer til en absolut nødvendighed" (hvilket ingen kritikere er uenige i!); "systemet er en vigtig del af digitaliseringen, der skal ruste sundhedsvæsenet til fremtidens behandling"… osv.  Man nævner en række lande, hvor Epics system er blevet anskaffet. Her kan man nok undre sig over, at det tilsyneladende opleves som en mindre afstand fra regionformændenes kontorer at kigge til USA eller Finland, end til Jylland, hvor MidtEPJ - udviklet i Danmark til de danske arbejdsgange - kører til en stor tilfredshed.

  • Regionsformændene bruger et billigt retorisk kneb i et forsøg på at latterliggøre kritikken: De påpeger, at et systemskifte - ud over at være dyrt og langvarigt -  ikke kan gøres ved bare at tage et system "fra andre" (læs: "fra Jylland"), sætte strøm til og få det til at virke med det samme. Det er der ingen kritiker, der forestiller sig! Dette udsagn afslører, at ingen i regionsledelsen seriøst har overvejet en sådan mulighed, men blot afvist muligheden for en eventuel brug af et alternativt system. Der er ikke fremlagt nogen form for troværdig analyse, hvorledes en udfasning af Sundhedsplatformen og erstatning med et andet system - vel at mærke velafprøvet, tilpasset til de danske arbejdsgange og snart i anvendelse i landets tre andre regioner - kunne gennemføres, og med hvilke omkostninger.

Man efterlades med et billede af en ledelse, der ikke har undersøgt og forberedt indførelsen af et kæmpesystem grundigt; ikke har formået at lytte til de fagligt baserede indvendinger, men holder fast i tomme, floskelprægede forsikringer om en skøn fremtid og heller ikke har overvejet alternative løsninger.

Det er et billede på et eklatant ledelsessvigt.

Tags: sundhedsplatformen

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift