Somatisk fokus på psykisk syge skal ske før akutafdelingen

Debat

Af Mikkel Rasmussen, Speciallæge i psykiatri,

formand for Psykiatri-Listen i regionsrådet i Region Midtjylland

DEBAT: Mikkel Rasmussen, psykiater og medlem af det midtjyske regionsråd for Psykiatri-listen er uenig med Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen: Han mener, at Region Midtjyllands plan om at lægge de psykiatriske akutmodtagelser sammen med de almindelige skadestuer er en dårlig idé. Det uddyber han i debatindlæg.

Akutkoncept med ligestilling, afstigmatisering og forhindring af tidlig død af somatisk sygdom hos psykisk syge patienter, er en politisk beslutning, der i dens ånd er god, men stedet for implementering kan diskuteres.

Ideen med, at alle patienter skal ind ad den samme dør til akut vurdering og behandling i en fællesakutafdeling er, at psykiatriske patienter skal ligestilles og afstigmatiseres, og man kan fange samtidige somatiske problemstillinger hos psykiatriske patienter, der jo dør 15-20 år tidligere end normalbefolkningen pga. somatisk sygdom.

Psykiatrien skal ensrettes, så rammerne og arbejdsgange ligner dem i somatikken. Psykiatrien skal altså ligestilles med somatikken er mantraet. Ja, økonomisk på Finansloven er det en god ide, men det er det ikke nødvendigvis så konkret som ved en fælles indgang i akutafdelinger. Ligestilling med somatikken er ikke det samme som ”ligesom” somatikken. Slet ikke, hvis ikke de rette rammer for modtagelse af psykiatriske patienter er til stede.

Det positive aspekt

Det positive jeg kan sige om den beslutning er, at samarbejdet kunne styrkes imellem de forskellige faglige specialer, hvor den enkelte patient ofte har flere problemstillinger omfavnende flere lægelige specialer. F.eks. den unge pige, der har taget en overdosis af paracetamol/Panodil og skal have antidot/modgift for, at hendes lever ikke sætter af. Hun kommer ind med en somatisk problemstilling, men har også en psykiatrisk problemstilling med selvskadende adfærd og selvmordsrisiko. Ved tilstedeværelse af alle specialer i en fællesakutafdeling kunne psykiateren lige kigge over og lave en vurdering og plan. Eller den psykiatriske patient, der kunne være en mand, der er indlagt med forværring i sin skizofreni, men samtidig ikke har taget sin medicin mod sukkersyge eller har en livsstil, der har gjort, at sukkersygen er dysreguleret, så kunne endokrinologen/den medicinske læge lige kigge på patienten.

Det andet gode ved, at psykiatrien generelt kommer på samme matrikel som de somatiske specialer er tilgangen til blodprøvetagning og scanninger og andre undersøgelser, der ellers ville have været sværere at gennemføre pga. papirgang og afstand.

Fokus på fysiske sygdomme og forebyggelse heraf

Det somatiske fokus på psykiatriske patienter er godt, da de dør tidligere. Implementering af dette fokus burde dog være sket i forebyggelsesfasen dvs. i den ambulante behandling med tæt kontakt til primærsektoren/praktiserende læge/speciallæger med fokus på livsstil, udkørende teams, og tætte kontakter til specialerne og tværfaglige konferencer. I den akutte setting tror jeg ikke, at det batter, da vi i forvejen har det akutte fokus på både somatik og psykiatri i de psykiatriske modtagelser. Vi har i forvejen mange tværfaglige konferencer om den enkelte patient.

Afstigmatisering eller stigmatisering?

Idéen med afstigmatisering og én fælles indgang tænker jeg faktisk i visse tilfælde kan gøre det modsatte. Et stort venteværelse med både børn og alle slags sygdomskatagorier - mange stimuli, der kan forværre symptomer hos f.eks. en psykotisk psykiatrisk patient, der i forvejen er plaget af skrigende stemmer i hovedet og er bange. Eller hvad med den stille angste patient, der ikke kan overskue for mange mennesker omkring sig? Eller den maniske patient, der kan blive opfarende, uhæmmet og på den måde blamerer sig selv overfor mange mennesker, kan jo være med til at stigmatisere yderligere.

Patienterne kommer jo i en akutmodtagelse, når de er værst - altså akut dårlige. Senere når f.eks. den maniske patient er blevet bedre, så kan pågældende jo godt huske, hvad der er sket og rammes hårdere af, hvad man har gjort og sagt under en mani. Er det den rette måde at lave rammerne for modtagelse af psykiatriske patienter? Hvor er ro, struktur, rummelighed og tid tænkt ind i konceptet?

Faglighed, kompetencer og senge

Hvad så med den psykiatriske faglighed, patienterne møder i fremtiden? Hvor mange psykiatrifaglige medarbejdere vil der være i en fællesakutafdeling? Vil der være psykiatere til stede i vagt?

De fleste steder forsøger man dog at lave et koncept, så flere af de dårligste patienter ikke skal igennem fællesakutafdelingen først, men indlægges direkte på en psykiatrisk sengeafdeling (patienter, der skal tvangsindlægges, patienter, der har en dom til behandling og patienter, der har en kontrakt på en brugerstyret seng). Det skal dog nævnes, at man f.eks. i byggeriet af de nye psykiatriske sengeafdelinger på Skejby i Aarhus IKKE har indtænkt behovet for flere senge, når flere skal udenom fællesakutafdelingen. Jo ok, ledelsen har efterfølgende åbnet op for ideen om to patienter på én stue i stedet!

I psykiatrisk modtagelse i Aarhus er der overlæger ansat, som visiterer de patienter, der indlagt i de akutte senge dagen efter en overnatning, samt superviserer de yngre læger i psykiatrien, der har vagt i psykiatrisk modtagelse og sparrer med vagtholdet i dagtiden. I fremtiden bliver det akutsygeplejersker og akutlæger, der kommer til at se de psykiatriske patienter først. Dog er der sidenhen heldigvis tænkt psykiatriske speciallæger ind i fællesakutafdelingen som bagstopper for akutlægerne.

Psykiatri er et komplekst speciale, ligesom f.eks. børnesygdomme, der kræver lang erfaring, tid og specialviden, da det kan være afgørende for, at man får lavet en korrekt vurdering, visitation og behandling. En stor del af de akutte psykiatriske patienter har en øget selvmordsrisiko, og det kræver stjerner på skuldrene at kunne differentiere imellem, hvem der skal indlægges, og hvem der kan sendes hjem med anden form for sikkerhedsplan og livliner.

Ved mindre psykiatrikompetence til stede kan man frygte, at der kommer til at ske en ophobning af psykiatriske patienter i fællesakutafdelingen, da man ikke tør andet end at indlægge dem, hvor det måske ikke havde været den rette løsning.

Derudover er der også mange sikkerhedsaspekter i forhold til deeskalering og konflikthåndtering, som psykiatrien har stor erfaring med og har nogle nuværende rammer, der gør det lettere. I psykiatrisk modtagelse er der en låst dør, der åbnes af to psykiatriske sygeplejersker, der byder velkommen og allerede der laver en hurtig triagering, hvor der er mulighed for hurtig tilkald af forebyggende hjælp (i form af ekstra psykiatrifagligt personale) for at undgå en opkørt konflikt, og akuthjælp, når konflikten er der, skærmning og andre tiltag.

I en fællesakutafdeling med åben dør og reception er der en større sikkerhedsrisiko, og hvem skal tilkaldes - servicepersonale? Det vil ende med, at politiet vil få mange flere opkald i opkørte situationer end aktuelt i en psykiatrisk modtagelse. En stor del af den psykiatrifaglige pleje har også en deeskalerende virkning og er allianceskabende. Det er tidskrævende, og det er hverken akutsygeplejersker eller akutlæger rustet til.

Jeg har stor respekt for akutlægers og akutsygeplejerskers uddannelse og kompetencer (jeg har selv taget uddannelsen), men psykiatri er udfordrende på mange flere måder, end hvis man skulle skelne mellem, om der er tale om en stofskiftesygdom eller infektionssygdom, fordi der bl.a. er et større element i at få en alliance med den psykiatriske patient (det kræver tid og erfaring) samt større kommunikationsbredde. Det kræver også mere indsigt i lovgivning for at kunne handle korrekt.

Alt dette kræver, at man sætter sig ned med patienten og har tid.

Hvad så nu?

Integrationsmodellerne er forskellige landet over. I Region Midtjylland er man i fuld gang flere steder.

I Randers har de allerede gjort det - altså lavet samme indgang for psykiatriske og somatiske patienter, men ikke fuldt integreret, da psykiatrisk hospital ikke ligger på samme matrikel, og der skal tilkaldes psykiatrifagligt personale og læge. Det har også givet udfordringer, hvor meningerne samt oplevelserne er mange og forskellige afhængig af om du spørger ledelsen, medarbejderne, patienterne eller de pårørende.

Stenene er også lagt i Skejby i Aarhus og lige om lidt sker sammenflytningen i Aarhus og senere sker det samme i Viborg og Gødstrup. I Aarhus er der tænkt fuld integration af den psykiatriske og somatiske akutmodtagelse, således der kommer til at være seks senge primært til psykiatriske patienter i den store fællesakutafdeling og med psykiatriske sygeplejersker tilknyttet disse senge. Der vil også være psykiater til stede til supervision af akutlægerne, der modtager nye patienter og visitation af de psykiatriske patienter i disse senge. Dog har man fejlet i at fastholde mange af de erfarne psykiatriske medarbejdere, som er kernen og roen i den psykiatriske sygepleje. Der ligger en stor opgave i at fastholde den psykiatriske faglighed i en sådan ny og stor fysisk ramme. Og jeg tror, at man kommer til at lave to indgange og et afgrænset stille venterum til de psykiatriske patienter, der ikke kan udholde et stort venterum.

Det er også vigtigt, at man har en plan for potentielle konfliktsituationer. Hvem kommer ved en stille alarm (forebyggende)? Hvem kommer ved akut alarmkald? Hvilke kompetencer er til stede? Der er stadig ubesvarede spørgsmål, som er essentielle i forhold til både behandlingskvalitet og tryghed. Og i november flytter psykiatrien sammen med somatikken i Aarhus (Skejby).

 

 

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift