Det psykiatriske problem – som det haster med at løse

Kommentar

Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri og akutlæge, medlem af regionrådet (Psykiatri-Listen), Region Midtjylland

og Ulrich Fredberg, ledende overlæge, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, medlem af regionsrådet (V), Region Midtjylland

DEBAT: Det er dybt bekymrende, at lægedækningsudvalget har anbefalet Sundhedsstyrelsen at ændre sammensætningen af KBU-forløbene, så psykiatrien ikke opgraderes, men i stedet helt skrives ud af yngre lægers KBU-forløb. Det skriver de to regionspolitikere og læger, Mikkel Rasmussen og Ulrich Fredberg, i debatindlæg.

Psykiske lidelser udgør 25 pct. af ”sygdomsbyrden” i samfundet og rammer ca. 20 pct. af alle danskere i løbet af et år i form af mentale problemer med potentielt behov for hjælp.

Det er derfor bekymrende, at der længe har været rekrutteringsproblemer til psykiatrien, hvor både lægelige uddannelses- og speciallægestillinger er vakante.

Det burde faktisk være let at rekruttere til specialet, der indeholder mange af de muligheder, der plejer at virke attraktive for rekrutteringen: Patientkontakter, forskningsmuligheder, tværfagligt samarbejde, mulighed for både at arbejde i et fagligt team på hospitalerne eller som selvstændig speciallæge etc. etc.

Undersøgelser har vist, at de to vigtigste kriterier for, at yngre læger vælger et speciale, er

  1. at man møder en ildsjæl.
  2. at man bliver taget godt imod på en afdeling, når man som yngre læge møder på et nyt arbejde.

Det er bekymrende, at psykiatriundervisningen i uddannelsen af læger omfatter blot én pct. af de (mindst) seks år, en lægeuddannelse varer: 4 ud af 312 uger svarende til ca. 22 dage inkl. ferie, sygdom mm. Det er bekymrende, at langt hovedparten af alle yngre læger aldrig kommer på en psykiatrisk afdeling og derfor ikke får mulighed for at møde hverken en psykiatrisk ildsjæl eller blive taget godt imod af en psykiatrisk kollega i det nye job.

Løsningen på rekrutteringsproblemerne er ganske simpel og ligger lige til højrebenet: Flere yngre læger skal eksponeres for psykiatriske ildsjæle og få gode modtagelser af kolleger på en psykiatrisk afdeling.

Hvordan lykkes det så i øjeblikket med at opfylde de to helt nødvendige rekrutteringstiltag?

Når yngre læger afslutter eksamen, skal de have deres første, obligatoriske uddannelsesstillinger (Klinisk Basis Uddannelse KBU). Disse KBU-stillinger er opdelt i to gange seks måneders forløb, hvoraf de første seks måneder er på en medicinsk afdeling/akut afdeling, mens de sidste seks måneder foregår enten i almen praksis (80 pct.), på anden somatisk hospitalsafdeling (10 pct.) eller i psykiatrien (10 pct.).

Det betyder, at kun hver tiende nyuddannet læge kommer forbi en psykiatrisk afdeling. Opgørelser har vist, at blandt de 10 pct. er der helt som forventet flere, der vælger at fortsætte i psykiatrien. Rekrutteringsproblemerne er derfor lette at forklare – og selvforskyldte.

Løsningen på (en væsentlig del af) ”det psykiatriske problem” er derfor at sikre KBU-forløbene i langt højere grad indeholder psykiatri, så væsentlig flere nyuddannede læger kommer forbi de psykiatriske afdelinger. Herved vil flere fange interesse for psykiatrien – og mange flere vil blive bedre til at håndtere de psykiske problemer, alle patienter periodevis løber ind i.

En ren win-win-situation.

Det er derfor - dybt - bekymrende, at lægedækningsudvalget har anbefalet Sundhedsstyrelsen at ændre sammensætningen af KBU-forløbene, så psykiatrien ikke opgraderes, men i stedet helt skrives ud af yngre lægers KBU-forløb.

Der er mange muligheder for at forbedre rekrutteringen til psykiatrien, fx: øg antallet af KBU-stillinger der indeholder ½ år psykiatri til 25%, lad det sidste halve års KBU-tid bestå af 3 måneders psykiatri og 3 måneders almenpraksis i 50% af forløbene, udvid KBU-tiden til 1,5 år som tidligere, og lad psykiatrien indgå med en langt større del i KBU-uddannelsen.

Det er velkendt, at nogle hyppigt forekomne sygdomme, som alle læger møder, kan forværres pga. lægers primære håndtering af disse forløb på grund af manglende viden (fx rygpatienter, smertepatienter, funktionelle sygdomsgrupper). Ved at prioritere psykiatrien i uddannelsen vil det komme ikke kun patienterne, men også lægerne til gavn, når de skal håndtere disse patientgrupper.

Befolkningen har et akut behov for handlinger, der sikrer dels flere veluddannede psykiatere og dels et generelt løft af de psykiatriske kompetencer i lægestanden, hvilket sandsynligvis vil bedre både den faglige diagnostik og behandling, men også det nødvendige samarbejde mellem somatikken og psykiatrien for de multisyge patienter. Psykiatrien har i alt for mange år været svært underprioriteret i det danske sundhedssystem, skønt psykisk sygdom udover de menneskelige omkostninger er den største udgift på det samfundsøkonomiske budget.

Vi vil derfor indtrængende anbefale, at den forkerte beslutning omkring yngre lægers uddannelsesforløb ændres snarest muligt, så langt flere yngre læger kommer forbi de psykiatriske afdelinger i uddannelsen – til glæde for både patienterne og lægerne – og sandsynligvis også samfundsøkonomien.

 

Tags: psykiatri

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift