Tak skæbne, Medicinrådet er blevet konstruktivt

Skrevet d. 27. September 2019

Der lyder tydeligvis mere konstruktive toner fra Medicinrådet og især dets bagland, Danske Regioner, end nogensinde før, når det gælder beslutninger om ibrugtagning af lægemidler.

De nye toner blev (måske) anslået allerede, da Danske Regioner åbnede op for en ny høring om, hvordan man kan forbedre Medicinrådet som prioriteringsinstitution i det danske sundhedsvæsen. 

I den forbindelse indbød Danske Regioner til en debat om, hvorvidt Medicinrådet skal insistere på altid at basere sine beslutninger på peer reviewed tidsskrifter – altså den ypperste kvalitet af data, man kan få.

Netop den tilgang kan forhindre, at Danmark nogensinde får adgang til de smalleste af lægemidler – de kan nemlig aldrig komme i den højeste klasse, ganske enkelt fordi det statistiske grundlag må basere sig på små patientpopulationer – og derfor aldrig vil få den høje kvalitet, Medicinrådet kræver.

Netop den tilgang har haft den katastrofale konsekvens, at Danmark fuldkommen er hægtet af, når det gælder ibrugtagning af mange effektive lægemidler – de er afvist af et stædigt Medicinråd. 

Ny tilgang

I sit oplæg til en fornyelse af Medicinrådet ønsker Danske Regioner heldigvis at udvide Medicinrådets krav til dokumentation, så det også kan omfatte f.eks. real world data, som ikke er peer reviewed, og det er et vigtigt signal.

Måske er det forklaringen på, at Medicinrådet efter sine beslutninger på mødet onsdag ikke beskyldte industrien for at være grisk, sådan som det ellers er sket, når lægemidler er blevet afvist.

I stedet har Medicinrådet valgt at holde en dør åben for et efterfølgende forløb, hvor de ansøgende virksomheder får lov til at udvide datagrundlaget med henblik på en ny beslutning.

Tag f.eks. Spinraza til patienter med den forfærdelige og ødelæggende muskelsvindsygdom, spinal muskelatrofi, SMA, som især rammer børn. Her har producenten ellers fået maksimalt med prygl fra Medicinrådet og sågar sundhedsministeren i et forløb, som strækker sig over mange måneder – og som bestemt har været uskønt og uretfærdigt.

Men denne gang satte Medicinrådet i stedet sit fagudvalg i arbejde for at indsamle så megen såkaldt real world data som muligt fra patienter, som i dag er i behandling med Spinraza. Det drejer sig om over 8000 patienter, så der burde være tilstrækkeligt med data til at kunne skabe tryghed om en beslutning. 

Og hensigten er at udvide datagrundlaget med henblik på at træffe en ny beslutning – egentlig meget sympatisk.

Se, det er nye konstruktive toner fra Medicinrådet. Men nemt er det nu ikke for firmaet, eftersom der netop ikke er adgang til sådanne informationer for kommercielle virksomheder – alternativt skal læger arbejde for sagen, men er de i dette konkrete tilfælde parat til at yde en indsats? Det kan man desværre værre usikker på, når man betænker disse lægers indsats hidtil i forbindelse med dette lægemiddel. (Her kunne man tilføje, at stort set hele den civiliserede verden har valgt at ibrugtage Spinraza til en meget større målgruppe end Danmark har accepteret – og at det er pinligt. Men nu er vi dog i det mindste i gang med at finde dokumentation - som igen andre lande har bedt om – og det er da bedre end ingenting.)

På samme møde blev også Luxturna, et enestående lægemiddel baseret på en genterapi og med et usædvanligt stort prisskilt - afvist på en mere konstruktiv facon, end man er vant til. Luxturna (voretigene neparvovec) kan ellers forebygge blindhed hos patienter med den arvelige nethindelidelse Lebers Kongenital Amaurose (LCA), som fører til blindhed.

Denne gang er Medicinrådet, måske med rette, utilfreds med de sundhedsøkonomiske studier, som beslutningen om at afvise er baseret på.

Derfor efterspørger Medicinrådet bedre sundhedsøkonomiske analyser, og derfor er heller ikke denne afvisning endegyldig.

Det er bestemt glædeligt, at Medicinråde åbner sig op med nye metoder. Men det skal altså være gennemtænkt, og måske er de løsninger, som Danske Regioner lægger op lidt for nemme.

Anvendelsen af data som ikke er publiceret i videnskabelige tidsskrifter, er umiddelbart en fornuftig måde at sikre hurtige beslutninger. Men den kan være livsfarlig, hvis der er flere lægemidler, som konkurrerer med hinanden, og som derfor kan banke hinanden oven i hovederne med ikke publicerede data, som ingen andre dem selv kender til. 

Akkurat det samme med sundhedsøkonomiske analyser. Inddragelsen af den slags data bør selv sagt også være underlagt regler. Og det er særligt vigtigt, når flere lægemidler kæmper med hinanden – så er forudsætningen ens bedømmelsesgrundlag.

Medicinrådet og organisationen bag rådet kender til disse tanker og krav, og utvivlsomt tænkes der også over løsninger på de nævnte udfordringer.

Der er nemlig ingen nemme løsninger på sådanne komplekse spørgsmål.

Desværre.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift