Styrelse bør forbigå anbefaling og tage lægernes og patienternes parti

Skrevet d. 17. december 2021

Mon ikke de fleste i sundhedsvæsenet har opdaget, at diabeteslægerne i Danmark gør oprør mod Medicintilskudsnævnets anbefalinger af den fremtidige insulinbehandling i Danmark.

Det er trods alt ikke hver dag, at fredelige læger går på barrikaderne og protesterer. Men det gør diabeteslægerne, også i den grad.

Deres oprør er fuldt forståelig. Nævnets anbefaling er – hvis man orker at studere den - pinligt mangelfuldt dokumenteret, faktisk så ringe, at nævnet nærmest diskvalificerer sig selv. Det tjener tydeligvis ikke til at fremme sundhedsvæsenet. Snarere til at billiggøre det, så blæse være med patienterne. Anbefalingerne er højest tænkeligt også et økonomisk selvmål, som kommer til at føre til øgede sundhedsudgifter snarere end lavere – og det er ellers udgangspunktet for Medicintilskudsnævnet anbefaling.

I sin inderste kerne baserer Medicintilskudsnævnets anbefaling sig på en markant mistillid til diabeteslægernes arbejde. Men vel at mærke uden skygge af bevis for sin manglende tillid. Mon ikke netop det giver lægernes protest særligt brændstof? De bliver ikke taget alvorligt.

Derfor står kritikken fra mere end 20 diabeteslæger fra Steno Diabetes Center Copenhagen knivskarpt (læs deres kritik her). Lægernes frustration er velbegrundet, akkurat som deres vrede over Medicintilskudsnævnet anbefaling.

Ideen iMedicintilskudsnævnets anbefaling er at reducere lægernes udskrivning af de dyre insuliner, som bør forbeholdes patienter, som ikke opnår den ønskede blodsukkerkontrol med de billige insuliner - eller som har andre komplikationer. Men denne helt basale del af Medicintilskudsnævnets anbefaling savner enhver form for dokumentation. Der fremlægges intet, der tyder på, at lægerne sløser med de dyre insuliner – nævnets postulat hænger derfor fritsvævende i luften.

Som en af lægerne fra Steno Copenhagen siger det: ”Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil spare penge, for vi ved godt, at sundhedsvæsenet lider. Det må bare ikke være på bekostning af den evidens og viden, vi har. Og lægemidlerne er ikke så dyre i forhold til andre medicinske behandlinger. Vi er nede i et leje, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om den relative lille besparelse virkelig er bureaukratiet og belastningen for sundhedsvæsenet værd.”

Mange høringssvar til Medicintilskudsnævnet beskæftiger sig med dette postulat; at lægerne ikke gør deres arbejde, at de ikke begynder med de billigste alternativer; at de ikke forbeholder de dyre insuliner til patienterne med særlige udfordringer, f.eks. kardiovaskulære. Alligevel har nævnet ikke leveret dokumentationen.

Netop den mangel er dybt kritisabelt, eftersom det er selv grundlaget for nævnets anbefaling.

I høringssvarene gemmer der sig ellers en grundig og solid analyse baseret på, hvordan danske læger netop håndterer det spørgsmål. Analysen afdækker hvilke patienter, der har fået de dyre insuliner – om det var relevant. Analysen viser, at lægernes valg faktisk har været velbegrundede. De dyre insuliner er netop valgt til patienter, der har behov. Analysen afdækker også, om patienterne først er blevet sat i behandling, efter de er startet med et billigere alternativ – det er de fleste. Også på det punkt gør diabeteslægerne præcis, hvad systemet forventer af dem.

Postulatet om, at lægerne ikke leverer varen, dokumenteres altså ikke. Men netop denne analyse har Medicintilskudsnævnet slet ikke beskæftiget sig med – den kommer nemlig fra Novo Nordisk, og så kan dette system af medicingodkendende myndigheder nemt afvise konklusionerne – fordi de kommer fra en part i høringen.

Besparelsen er udokumenteret

Men derved bliver det ikke: Medicintilskudsnævnets anbefaling baserer sig på den antagelse, at Danmark kan spare en masse penge ved at tvinge diabeteslægerne til at prioritere de billige insuliner. Men Medicintilskudsnævnet har heller evnet at dokumentere denne centrale antagelse. Her er ingen sundhedsøkonomiske studier, ingen forsøg på at regne på konsekvenserne, ingenting.

”Det lader ikke til, at Medicintilskudsnævnet har gennemtænkt, hvad det rent faktisk vil koste at gennemføre de her ændringer. Hvis man tager alle omkostningerne med i regnskabet, tror jeg, at det vil blive langt dyrere. Det vil føre til langt flere konsultationer, komplikationer, indlæggelser og på den lange bane potentielt en stigning i alvorlige diabeteskomplikationer. Det vil føre til konsekvenser for de mange tusinde danskere med diabetes og kræve så mange flere ressourcer på tværs af samfundet og sundhedsvæsenet, som jeg simpelthen ikke kan tro, at en besparelse på 20-30 kroner pr. tilskud vil stå mål med,” siger en af lægerne – denne gang en professor i klinisk endokrinologi og overlæge på SDCC.

Når man tænker på hvad de lægemiddelgodkendende organer i Danmark, f.eks. Medicinrådet, forlanger af dokumentation for lægemidlers effekt, så er det ufatteligt at Lægemiddelstyrelsen, som Medicintilskudsnævnet sorterer under, kan acceptere så mangelfuldt arbejde.

Spild af ressourcer

Alt det er slemt, men det er ikke det værste. Nej, det er at Medicintilskudsnævnet – og dermed Lægemiddelstyrelsen – nu vil pålægge det danske sundhedsvæsen, som er i sin værste ressourcekrise nogensinde, skal bruge enorme kræfter på at skifte sine patienter fra velfungerende behandling til ringere behandling. Der er tale om tusinder og atter tusinder af patienter, som lægerne skal bruge timevis på –  hver af dem – til at lægge deres insulin om.

”Vi har et presset sundhedsvæsen med manglende sygeplejersker, og hvor behandling og konsultationer er forsinket, og nu skal jeg bruge tid på at informere patienter og skrive nye recepter til alle mine 800 patienter. Det gælder også for mine kollegaer. Det er spild af tid og ressourcer, som vil forsinke og fordyre behandlingen yderligere,” siger en af overlægerne, som har mange opgaver i klinikken.

At protesten kommer fra Steno-miljøet, er ikke overraskende. Dette ambitiøse og nye projekt har som sit langsigtede formål at levere ”Verdens bedste diabetesbehandling.” Når lægerne på Steno møder på arbejde, er den ambition en vigtig del af motivationen. Den giver dem stolthed, mål og retning i dagligdagen. At det er sandt at Danmark har den position i den internationale diabetes verden er uomtvisteligt og det dokumenteres årligt på de internationale kongresser.

Nu kommer Medicintilskudsnævnet så med sin anbefaling, som reelt beder lægerne om at sænke ambitionerne – nu skal de skrue ned for kvaliteten.

”Lige nu kigger læger fra hele verden mod Danmark for at lære fra os, hvordan man bedst muligt hjælper patienter med diabetes til et bedre liv med færre komplikationer. Hvis de nye insulintilskud træder i kraft, som de ser ud nu, vil vores behandlingsniveau falde drastisk, og vi vil miste førertrøjen, som andre inspireres af,” siger en af lægerne i oprørsgruppen. Et synspunkt som bakkes op af resten af gruppen.

Man kan håbe på at Lægemiddelstyrelsen vælger at forbigå Medicintilskudsnævnets anbefaling. At systemet vælger at tage parti for patienterne og deres læger, snarere end at gå i umanerligt små sko i jagten på udokumenterede og sikkert marginale besparelser i medicinbudgetterne – som straks modsvares af endnu større omnkostninger til at håndtere patienternes senfølger af beslutningen.

Man kan også håbe, at Lægemiddelstyrelsen for en gangs skyld vælger at blokere for beslutninger, som vil beslaglægge betydelige ressourcer i et sundhedsvæsen, som er rigeligt stresset allerede.