Stem på en psykiater. For første gang i lægernes historie

Skrevet d. 31. Januar 2020

Kampen om formandsposten i Lægeforeningen er skudt i gang. Spekulationer om, hvem der skal afløse Andreas Rudkjøbing, begyndte sekundet efter den hidtidige formand meddelte, at han ville stoppe på det næste lægemøde.

Velsagtens er mange også godt i gang med at gøre boet op efter Andreas Rudkjøbings formandskab. Mon ikke han får et godt skudsmål hos de fleste? Men er det berettiget? Måske, men bestemt ikke ubetinget.

Andreas Rudkjøbing skulle blive en forlængelse af en lang og temmelig uheldig tradition i den danske Lægeforening. I de seneste 60 år har lægerne med bare en undtagelse altid valgt læger uden synderlig patientkontakt og behandlingserfaring. Den ene undtagelse er Jens Kristian Gøtrik, som er kirurg. Skal man lede efter en formand med forstand på medicin, er der kun én eneste siden 1940, nemlig epilepsilægen Carl Clemmensen. Han er den eneste læge med en medicinsk baggrund i samfulde 80 år.

Til gengæld var det almindeligt, at foreningen før den tid valgte læger med medicinsk baggrund.

Den tradition bør lægerne tage op igen. Hvor glimrende samfundsmedicineren Andreas Rudkjøbing eller hans mange, mange anæstesiologiske forgængere forud for ham end har fungeret, så har de aldrig gidet stille op og kæmpe for dagsordner, som handlede om medicin – eller behandlingen af patienter. 

Andreas Rudkjøbing fandt aldrig sine eller foreningens ben, når det gælder Medicinrådet. Foreningen fravalgte ganske enkelt at søge indflydelse på den nye konstruktion, og der afslørede Andreas Rudkjøbing sig som en sand samfundsmediciner, og netop de er ikke optaget af at sikre patienterne den bedste behandling.

Så var det straks anderledes med en anden vigtig konstruktion, som blev bygget i hans tid, nemlig Kræftplan IV fra 2017 – patienternes plan. Den plan lå lige til højrebenet for Andreas Rudkjøbing, uagtet den i høj grad skubbede på processer, som allerede var sat i gang. Netop den plan har ikke gjort meget for behandlingen af kræftpatienter, og den har heller ikke (undskyld, Kræftens Bekæmpelse) fået samme enorme betydning som de tidligere kræftplaner. Kræftplan IV blev mere paroler end reelt indhold, lidt af en fuser.

Dér kunne Andreas Rudkjøbing godt have kæmpet klinikernes sag, mere end han faktisk gjorde. Han overså deres behov, mens han applauderede de politisk korrekte initiativer i kræftplanen. Han kunne have medvirket til at få en bedre plan.

Til gengæld kan man ikke frakende Andreas Rudkjøbings indflydelse på det politiske arbejde med at udvikle ny organisering af det danske sundhedsvæsen, og der kommer Lægeforeningen – og PLO – til at få betydelig og berettiget indflydelse. Men den plan må man forvente vil blive afgjort i år – og så skal den sparkes i mål.

Derfor er tiden er inde til, at lægerne tænker anderledes denne gang. Lægerne skal ind i kampen, når det gælder konkret behandling af patienter og konkret udmøntning af en ny plan for sundhedsvæsenet. Derfor vil det være en befrielse, hvis lægerne denne gang vælger en læge med medicinsk baggrund. Det nye sundhedsvæsen skal have indhold, og det forudsætter, at klinikere kan kæmpe lægernes sag.

Vi skal også i gang med at indtage de nye sygehuse – så dur det altså ikke at have en samfundsmediciner som formand, eller en anæstesiolog, for den sags skyld, til at sætte lægernes dagsordener. Så bliver der brug for en helt anden profil, ikke mindst fordi det utvivlsomt vil vise sig, at hospitalerne bliver endnu mere pressede på deres økonomi. Den kamp skal Lægeforeningen ind i som en synlig aktør. Det nytter ikke, at Lægeforeningen gemmer sig, sådan som f.eks. er sket med Sundhedsplatformen.

Vi skal i gang med at indrette det danske sundhedsvæsen på en ny, mere effektiv facon – det er heller ikke en opgave, som samfundsmedicinere eller anæstesiologer har forstand på. Så er der behov for læger med forstand på patienter og behandlingen af dem - også inden de bedøves.

En række sygdomsområder kan ikke – med den nuværende organisering – magte at administrere de nye behandlingsmuligheder, som er undervejs. Dertil savnes speciallæger, og det ligger ikke lige til samfundsmedicinere eller anæstesiologer at organisere indsatsen.  

Medicinrådet kommer til at blande sig langt mere i, hvad læger kan og må, og så får LVS brug for en stærk lægeformand. Vi får også et behandlingsråd, og det kan bestemt blive til fordel for patienterne og lægerne, men ikke hvis lægerne anføres af en læge uden indsigt i den slags.

Så vælg dog en onkolog, de har noget at byde på i de forestående tider!

Ja, eller en kardiolog, hjerterne bliver vigtige igen. Eller hvad med en endokrinolog, det bliver jo et centralt område i fremtidein.

Eller hvad med en hæmatolog, vi skal jo bruge en læge med indsigt i det mest nørdede. Ja, eller en neurolog, der kommer masser af ny behandling med behov for nyorganisering af hele det stadigt vigtigere neurologiske område.

Alt sammen gode muligheder, men måske er tiden langt om længe inde til det utænkelige – det er aldrig sket før, så hvorfor ikke nu, i 2020. Vælg en psykiater, så kan det være, at der langt om længe kom en formand, som virkelig vil kæmpe med hud og hår for psykiatrien!

Ingen af de seneste mange formænd for Lægeforeningen vil vedkende sig, at deres indsats for psykiatrien har været halvhjertet. Men de har altså ikke skaffet resultater. Men nu skal det ske.

Stem på en psykiater. For første gang i lægernes historie. Og hvorfor ikke stemme på en dobbelt Obama, en kvindelig psykiater. Endnu har lægerne aldrig valgt en kvinde som formand, og dog er lægefaget snart domineret af kvinder.

Det vil være en god og klog løsning.

Problemet er: Er der overhovedet en kvindelig psykiater, som orker at stille op?

 

 

Lægernes formænd siden 1940

 

1940-1945: Mogens Fenger - kirurg

1945-1950: Carl Clemmesen – neurolog - epilepsilæge

1964-1970: Jens Andreas Larsen – samfundsmedicinsk orienteret

1970-1974: Jørgen Fog – samfundsmedicinsk orienteret

1980-1986: Erik Holst - samfundsmediciner

1986-1992: Jens Kristian Gøtrik - ortopædkirurg

1999-2005: Jesper Poulsen - anæstesiolog

2005-2009: Jens Winther Jensen - anæstesiolog

2010-2010: Yves Sales (konstitueret)

2010-2015: Mads Koch Hansen - anæstesiolog

2015- : Andreas Rudkjøbing - samfundsmediciner

 

Lægeforeningens nye formand vælges på repræsentantskabsmødet i Aarhus 24. og 25. april.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift