Nej tak til Regxit

Skrevet d. 14. August 2018 i kategorien Medicinrådet

Det er nærmest ikke til at holde ud, at udformningen af en sundhedsreform – som der virkelig er behov for – kommer til at handle om regionernes overlevelse eller deres død.

 

Dansk Folkeparti har været modstander af regionerne, siden de dukkede op med strukturreformen fra 2007. Og nu er partiet gået til kamp for en løsning, hvor regionernes opgaver skal deles mellem staten og kommunerne, hvor førstnævnte tager sig af hospitalerne, mens kommunerne skal tage sig af hele det nære sundhedsvæsen.

Denne gang bakkes ideen op af Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der begge har næret en mangeårig modvilje mod regionerne. Netop de tre partier har heller ikke formået at placere sig i regionerne, som domineres af Venstre og Socialdemokratiet.

Timingen bag et opgør med regionerne er også god, rent politisk. Sundhedsplatformen kaster gift for regionerne, ikke bare i de to berørte regioner, Hovedstaden og Sjælland. Der begås fejl overalt, og mange danskere er godt trætte af regionerne. På en måde minder det om, hvad de britiske Brexit-politikere bildte briterne ind om problemerne ved EU-medlemskabet - sammenlignet med lyksaglighederne, hvis Storbritanien stod udenfor EU. Akkurat som i Storbritannien kan Dansk Folkeparti nemlig ikke udpege, hvad der er problemet, og de aner ikke, hvad det vil sige, at staten skal drive hospitalsvæsenet. Snarere end at nedlægge regionerne burde DF blive og reparere på konstruktionen - akkurat som briterne burde gøre med EU. 

Det er i de vande, de tre partier fisker – og man kan kun håbe på, at Venstre og Socialdemokratiet og resten af venstresiden i Folketinget formår at afvise centraliseringen af sygehusvæsenet i Danmark. De skal sige nej til Regxit.

En statsliggørelse af hospitalerne vil svække, ikke styrke det danske sundhedsvæsen – og kommunerne har endnu ikke kunnet overbevise om sine kvaliteter på sundhedsområdet. Det gælder ganske særligt de små kommuner, som simpelthen ikke har magtet at allokere ressourcer og holde fokus på de kommunale sundhedsopgaver.

 

Som situationen er lige nu, kræver driften af hospitalsvæsenet regionale løsninger. Det nordjyske sygehusvæsen skal tage udgangspunkt i ressourcesituationen på de kanter, og det kræver opfindsomme løsninger. Sådan er det også med Region Sjælland – forudsætningen for, at det fungerer, er begavede regionale løsninger. De to regioner kommer aldrig til at matche den rigelighed, som de andre tre regioner nyder godt af. Men også de ressourcestærke regioner skal kunne udvikle lokale løsninger for at få det til at fungere – og den indbyrdes konkurrence bidrager til at holde regionerne rimeligt skarpe.

Denne forskellighed har regionerne formået at håndtere. Perfekt er det ikke, og bliver det heller ikke. Men det er lykkes at skabe brugbare løsninger – det er regionernes fortjeneste. Faktisk er det godt gået.

Et statsligt ejerskab vil tilstræbe ens løsninger i alle dele af landet, og det ejerskab vil ikke kunne acceptere forskellighed. Derfor vil staten aldrig få så meget ud af hospitalerne, som regionerne har vist, at de kan.

Men der er andre gode grunde til at advare mod statsliggørelse af hospitalerne. En af de mest dramatiske debatter på Folkemødet denne sommer kom til at handle om Medicinrådets beslutninger vedr. det ekstremt dyre lægemiddel, Spinraza, mod en sjælden og dødelig muskelsvindsygdom, SMA. Medicinrådet har valgt at afskære en række patientgrupper fra at få denne medicin, blandt dem er børn med særlige karakteristika.

På Folkemødet blev den sag taget op på en debat med deltagelse af medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, og der blev trådt vande på mødet – altså lige indtil en far til et af de berørte børn rejste sig. Han gav straks mikrofonen videre til sin søn, som siddende i sin kørestol med alskens hospitalsudstyr, henvendte sig direkte til politikerne – han ønskede at vide, hvorfor han skulle afskæres fra at få Spinraza, så han kunne lege lige som de andre. Mere barsk kan en sundhedsdebat ikke være. Stillet over for den slags spørgsmål måtte politikere nødvendigvis tage parti for den svage, og det skete også i Allinge i juni. Patienten og hans far fik at vide, at de skulle give besked direkte til politikerne, hvis regionen fortsat afskar dem fra lægemidlet.

Den debat kommer politikere sent til at glemme.

Hvis Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance kommer igennem med deres forslag, så kan politikerne påregne langt flere af den slags dilemmaer – og politikerne kommer til at gribe ind dagligt i masser af beslutninger truffet af ansvarlige ledere på sygehusene.

Sundhedsvæsenet vil blive præget af zigzag-ledelse, usikkerhed, jævnlige ledelseskriser, toplederfyringer m.v. Tag Danmarks Radio og gang med 100.  

Netop sådan er det gået i Norge, hvor man netop har valgt at gå den vej, som de tre partier foreslår. Heller ikke der er det en succes.

Hold fast, Venstre og kammeraterne i rød blok, regionerne er ikke perfekte, men de er bedre end det, Dansk Folkeparti foreslår.

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift