Skiftedag i toppen af sundhedsdanmark

Skrevet d. 06. januar 2021

Så er der skiftedag på det øverste niveau i sundhedsdanmarks embedsværk. Departementschefen i Sundheds- og ældreministeriet, Per Okkels, går på pension og erstattes af Svend Særkjær, som kommer fra jobbet som koncerndirektør i Region Hovedstaden.

De færreste i sundhedsbranchen har vel tænkt i, at Per Okkels skulle være pensionsmoden. Han ligner ikke én, der har nået grænsen for sin karriere. Men det er altså en kendsgerning. 15. januar er han ude af ministeriet i Holbergsgade, hvor han kom til at spille en afgørende rolle for udviklingen af det moderne danske sundhedsvæsen.

Han kom fra stillingen som direktør for Danske Regioner, hvor han havde spillet sammen med Bent Hansen. På det tidspunkt var regionerne truet på livet af blå blok anført af Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Truslen hang ved i Per Okkels første år i ministeriet, dengang med Astrid Krag (dengang SF) som en rystende usikker minister.

Siden fulgte minister på minister, og ikke alle sammen lige velfungerende, men Per Okkels gjorde bestemt, hvad han kunne for at hjælpe dem igennem. Selv Astrid Krag fik han såmænd skik på.

Okkels, som er nordjyde og opvokset som embedsmand i amterne og siden regionerne, har det i sit DNA at beskytte chefen – nærmest for enhver pris. I visse tilfælde har det også været nødvendigt. Til sidst – her under coronakrisen – kunne der pludseligt sættes spørgsmålstegn ved hans dømmekraft, da han i en mail bad Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm om at rette ind og se mere pragmatisk på regeringens ønsker om en brat nedlukning. Der blev en ellers dreven departementschef vist overrumplet over, hvad pressen dog kan få indsigt i via lov om offentlighed i forvaltningen.

Okkels efterfølger, Svend Særkjær, kommer ikke til at ligne Per Okkels. Stilen er afgørende anderledes, og det er opdragelsen også. Per Okkels er snu, vidende og begavet – men han er det stærkt underspillet og jysk underfundigt. Så er Svend Særkjær anderledes direkte i sin stil. Der er imidlertid ikke ret meget tvivl om, at han bliver en succes i ministeriet. Hans CV er tiptop, og det hele begyndte vel, da han var afdelingschef i netop Sundhedsministeriet. Derefter kom så jobbene som øverste administrative chef i først Region Nordjylland og siden Region Hovedstaden. Trip, trap træsko, så blev han departementschef.

Svend Særkjær nåede at få to år i Region Hovedstaden, og nu kan han akkurat nå at overhale sin politiske chef, regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (Soc.), der går efter at blive den næste overborgmester i Københavns Kommune. Hun nåede at få seks år som formand for landets største og vanskeligste region. Hun overtog hovedstaden fra Vibeke Storm Rasmussen (Soc.), som nærmest havde misrøgtet regionen. Drevet den som var den hendes egen – brugt den til at kæmpe sine private kampe, f.eks. mod de praktiserende læger, kommunerne og naturligvis Christiansborg.

Alt det fik Sophie Hæstorp Andersen ryddet op i. Fra at være en region drevet af terror gik hovedstaden hen og blev mere menneskelig. Undervejs var der dog svipsere, som f.eks. håndteringen af Sundhedsplatformen.

Nu vil hun være overborgmester, og dér kan hun blive en gevinst, ikke mindst fordi der nu dukker en borgmester op, som kender til sundhed og til, hvordan kommunerne kan blive en vigtig spiller der. Det er der i høj grad brug for i en kommunal verden, hvor de fleste borgmestre nærmest er blanke på sundhedsområdet.

Sophie Hæstorp Andersen er ikke en hård banan, sådan som det ellers har været en tradition blandt overborgmestre i København. Til gengæld er hun ikke så lidt af en rejekælling, som i højere grad end så mange andre politikere godt tør fyre op under kedlerne.

Hun har rigtig svært ved det taktiske spil, og det er ment som en ros. Men på det punkt skal hun se at få mere hård hud, ellers går hun under i det barske magtspil i København. Det er ikke for tøsedrenge, måske heller ikke for rejekællinger, selvom man må håbe det.

Udskiftningen i den mest aktuelle karrusel på sundhedsområdets ledelseskontorer kan passende afsluttes i Region Hovedstaden, som skifter hele toppen ud, i øvrigt stort som det skete da Sophie Hæstorp Andersen overtog regionen i 2014.

Egentlig burde man forvente, at Socialdemokratiet kunne mønstre en stærk profil på sundhedsområdet til at overtage Hæstorp Andersen prestigiøse job. Men regeringspartiet er komplet blottet for politisk talent på det område i øjeblikket. I stedet kan 46-årige Lars Gaardhøj, som valgtes ind på det alleryderste mandat til regionsrådet i 2009, spadsere ind i formandens kontor i Hillerød efter kommunal og regionrådsvalget til november. I hvert tilfælde udløb fristen for at stille op som partiets spidskandidat 1. januar, og nu har partiets kandidatudvalgsmøde godkendt Lars Gaardhøj som eneste kandidat til posten.

Dér vil han blive modtaget af regionens nye koncerndirektør, Jens Gordon Clausen, som nu er konstitueret som afløser for Svend Særkjær. Ganske vist slår regionen stillingen op, men Jens Gordon Clausen har trods alt seks år i koncernledelsen med sig, og mon ikke han lander jobbet.

Dermed bliver topledelsen i regionen komplet, idet Dorthe Crüger jo tidligere i 2020 overtog jobbet som lægefaglig koncerndirektør fra den ekstremt rutinerede Svend Hartling. Hun har solid erfaring fra kræftområdet, især fra Sygehus Lillebælt og i øvrigt som formand for Kræftens Bekæmpelse. Men hun har endnu ikke stor rutine i at drive en kæmpe region. Hun skal nok komme efter det. Men det forandrer bare ikke, at det ikke er helt ved siden af at sige, at Region Hovedstaden starter på en frisk.