Skal Danmark indføre lungekræftscreening?

Skrevet d. 11. Juni 2019

Om Danmark skal indføre lungekræftscreening er ét af tre hovedspørgsmål, som skal diskuteres i debatter på Folkemødet, arrangeret af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

De to andre er:

Hvordan får vi mest muligt ud af sundhedsvæsenets arbejdskraft. En debat om kompetenceudvikling

og

Hvordan kan vi forbedre livet for patienter med epilepsi

Kom og følg debatterne hos LEAD i Nørregade, lørdag 15. juni!

 

Debatten om lungekræftscreening har overskriften:

Kom nu, politikere, lad os redde 

hver 4. fra lungekræftdød

LEAD i Nørregade, lørdag 15. juni, kl. 11.30-12.30.

Udgangspunktet er nye studier med overbevisende data om fordelene ved at indføre et screeningsprogram for lungekræft blandt storrygere. Imod taler, at screeningsprogrammer koster mange penge og mange ressourcer.

Her diskuterer et panel af topfolk fra patientforeninger, Lisbeth Søbæk Hansen, formand, Patientforeningen Lungekræft, Jesper Fisker, direktør Kræftens Bekæmpelse, og Torben Mogensen, læge, Lungeforeningen. De faglige oplæg leveres af Jesper Holst Pedersen, overlæge i lungekirurgi, Rigshopsitalet, og Peter Meldgaard, overlæge, lungeonkolog, Aarhus Universitetshospital.  Debatten afsluttes med en politisk diskussion. Debattens moderator er Nynne Bjerre Christensen, journalist

Debatten om kompetenceudvikling handler om:

Sundhedsvæsenets dilemma:

Er vi nok –

Eller er vi go’e nok?

LEAD i Nørregade, lørdag 15. juni, kl. 13.30-14.30

Det eneste, der for alvor er sikkert om det danske sundhedsvæsen, er, at skal det hænge sammen og kunne behandle et stigende antal patienter, så skal arbejdet gøres smartere. Det er udgangspunktet for denne debat, som indledes med et fagligt oplæg fra professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, og som derefter diskutere af Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeninen, Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, FOA, og Irene Hesselberg, sygeplejerske, formand for Ledelsesforeningen, DSR og medlem af Ledelseskommissionen. Politikernes repræsentant er Sophie Hæstorp-Andersen (S), regionsformand, Region Hovedstaden. Debattens moderator Lene Johansen

 

Epilepsiens debat har overskriften: 

Jesper Skibby om at få epilepsi - og om at gi’ den baghjul

LEAD i Nørregade, lørdag 15. juni, kl. 15.00-16.00

Debatten indledes med et oplæg fra den tidligere cykelstjerne, Jesper Skibby, som fik epilepsi efter et styrt i et cykelløb i italien. Sammen med Emil Rønnebech, der også har epilepsi, giver de anvisninger på, hvordan livet med epilepsi kunne gøres bedre.

Deres oplæg diskuteres af et en ekspertgruppe bestående af formanden for Epilepsiforeningen, Lone Nørager Kristensen, samt Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, direktør, Epilepsihospitalet Filadelfia, og tre læger med speciale i epilepsi, Lars Pinborg, Rigshospitalet, Kern Olofsson, Epilepsihospitalet Filadelfia, og Christoph Beier, fra Odense Universitetshospital. Til slut diskuteres initiativerne med et politisk panel bestående af Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, og Poul Svendsen (S), næstformand i Danske Regioners sundhedsudvalg.

Debatterne er gjort mulige af støtte fra MSD, Dossier og UCB

 

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift