Rigets klinikchefer på vildspor

Skrevet d. 11. Februar 2019

Det gør indtryk, når samtlige 43 klinikchefer på Rigshospitalet samler sig om et åbent brev. I lighed med deres kollega Jakob Trier Møller, som netop har sagt sit job op som klinikchef i Anæstesi- og Operationsklinikken, mener de, at presset på sundhedsvæsnet er for stort, og at patientsikkerheden nu er i fare. 

Kredsen af læger er respektindgydende. Klinikcheferne er topfolk hele vejen rundt. Deres initiativ er sandelig også beundringsværdigt, og de har allerede skabtl debat. Men de burde ikke desto mindre have valgt en anden kamp. Denne kan de ikke vinde,

Deres budskab er ellers nemt at forstå:

”De løbende besparelser kombineret med krav om at opretholde det samme eller endnu højere niveau i ydelserne, samtidig med at politikerne synes, at borgerne skal have, hvad de efterspørger, gør, at sundhedsvæsnet langsomt destabiliseres. Mange år med dette misforhold har resulteret i manglende tid til patienterne, forringet mulighed for at udvise empati, længere ventetider med patientskader til følge, øget risiko for fejl og et presset arbejdsmiljø,” skriver de.

Efter klinikchefernes opfattelse bør politikerne indse, at nye, ofte kostbare, behandlinger og nye behandlingsgarantier ikke længere kan indføres uden medfølgende bevillinger, for sundhedsvæsnet kan ikke længere skaffe ekstra penge ved at lade vigtige basale kerneydelser lukke ned, reducere stabene og frigive lønmidler.

Det kan man kun være enig i. 

Men lægerne er på vildspor – klinikcheferne tror nemlig ikke, at politikerne har viljen til at skaffe ”ekstra midler i tilstrækkeligt omfang.”

Derfor bakker klinikcheferne op om hårdere prioriteringer i det danske sundhedsvæsen, og det kunne blive organiseret af et prioriteringsråd bestående af erfarne klinikere, ledere i sundhedsvæsenet, økonomer, repræsentanter fra patientforeninger og politisk valgte. Reformer og omlægninger kan være påkrævet, men vi bliver også nødt til i fællesskab at prioritere, så ressourcerne matcher opgaverne og betrygger patientsikkerheden, mener de. Dette prioriteringsnævn forudsætter imidlertid, at politikerne bakker det op.

Klinikcheferne er – indlysende – dygtige klinikere, læger fra øverste hylde. Men hvis de tror at de kan få politikerne med på det projekt, så burde de læne sig tilbage i stolen og studere, hvordan politikerne helt aktuelt pinagtigt og umuligt forsøger at skabe en differentieret folkepension. Sådan vil det også gå med en nyt prioriteringsråd på sundhedsområdet.

Klinikcheferne har mistet troen på, at det nytter at bede om flere penge. Men hvorfor det? Så længe det danske samfund har råd til at sætte 700-800 mio. kr. af til et udrejsecenter på Lindholm, og så længe der er råd til at reducere vægtafgiften på biler og reducere prisen på at køre over Storebælt. Og så længe såkaldt ansvarlige partier mener, at topskatten skal afskaffes. Eller ….. alt muligt andet. Så længe burde læger kæmpe for at få flere penge til sundheden.

Valget står ikke mellem forskellige sundhedsindsatser, men mellem relevante, ofte nødvendige indsatser og alt muligt andet, som ikke er sundhed. Danskerne har taget parti for, hvad de ønsker, at der skal prioriteres, og sundhed kommer først.

Der er ingen grund til at gå på akkord med sundheden.

Sundheden er da også blevet prioriteret af skiftende regeringer – tilmed i årevis. Der har i masser af år været realvækst i de danske sundhedsudgifter. Det glemmes ofte, de fleste danskere tror, med urette, at der er færre ressourcer, og at sundhedsvæsenet fyrer flere end det ansætter. Det er forkert.

Derimod så rammes sundhedsvæsenet af stigende antal patienter – hospitalerne og almen praksis skal håndtere stadigt flere ”kunder”. Den udvikling kan ikke stoppes eller bortprioriteres.

Raden rundt bliver det også dyrere at håndtere hver enkelt patient – og altså samtidig med, at der bliver flere af dem. Det skyldes fordyrelser i hvert eneste led – fra udredning og diagnoser, som nu kan betjene sig af langt bedre og dyrere udstyr, og som samtidig kan anvendes til stadigt flere patienter på stadigt tidligere tidspunkt.

Samtidig kommer der stadigt bedre, stadigt mere effektive og stadigt dyrere behandlinger. Danmark har netop ibrugtaget en partikelkanon, som har bragt det danske sundhedsvæsen op på øverste niveau inden for en række behandlinger, ikke mindst kræft og ganske særligt til fordel for børn. Men dertil kommer medicinske behandlinger, hvor der er en rivende udvikling – vi kan stadigt mere, og den underliggende tendens er at patienter kan leve længere og bedre. 

Det er virkeligheden. Der kommer flere patienter, og de kommer tidligere – det kan hverken politikere eller klinikchefer stoppe.

Medicinrådet kan stoppe nye lægemidler, og den organisation ønsker klinikcheferne på Rigshospitalet åbenbart rullet ud over hele sundhedsvæsenet. 

Det er bare ikke ønskværdigt. Medicinrådet, som er sammensat af landets førende eksperter når det gælder medicin, har en dagsorden, som er forkert. I dag fravælger de lægemidler, som efter deres opfattelse belaster sundhedsvæsenet – mange af rådets medlemmer står i spidsen for hospitaler, og de vælger og fravælger lægemidler ud fra den verden.

Det, sundhedsvæsenet har brug for, er et Medicinråd, der snarere tilvælger lægemidler, vi har brug for, og så skal politikerne sikre finansieringen af dem.

Med den tilgang så kan Medicinrådet sagtens udvides til at blive et Prioriteringsråd, der kan omfatte langt flere sundhedsindsatser: Diagnostik, screeningsprogrammer, tidlig intervension, adjuverende behandling og alt muligt andet – udover medicin.

Klinikcheferne på Rigshospitalet kunne finde en nogen optimisme i sundhedsreformen. Den vil nemlig med garanti rykke sundhedsministeren og Folketingets sundhedsudvalg helt ind i centeret af disse beslutninger, og hvis det sker, så vil jeg godt vædde æde min sure redaktørkasket på at der vil blive sat penge af til nødvendige lægemidler, og ikke, som nu, kun lægemidler der ikke er generende dyre, uagtet de har betydelig effekt

Man kan ikke stoppe patientudviklingen. Der bliver flere behandlingskrævende patienter, de lever længere, og de kommer i behandling tidligere. Men man kan heller ikke stoppe udviklingen af ny behandling – Medicinrådet prøver det ganske vist på visse områder, men der er grænser for, hvor længe danskerne vil acceptere at blive snydt for lægemidler, som patienter i Sverige og Norge har nem adgang til.

 

Klinikcheferne på Rigshospitalet, der har skrevet under på det åbne brev: 

Anders Juul, Klinik for vækst og reproduktion

Anders Korsgaard Christensen, Krisepsykologisk Klinik

Anne-Marie Axø Gerdes, Klinik for Klinisk Gentik

Bo Feldt-Rasmussen, Nefrologisk Klinik

Birgitte Ruhnau, Anæstiologisk Klinik

Christian Pilebæk Hansen, Klinik for Neurorehabilitering

Claus Andersen, Klinik for Rygmarvsskader

Claus Munk Jensen, Ortopædkirurgisk Klinik

Heidi Sharif, Obstetrisk Klinik

Henrik Grønborg, TraumeCenter og Akut Modtagelse

Henrik Hegaard Sillesen, Karkirurgisk Klinik

Henrik Røgind, Videnscenter for reumatologi og Rygsygdomme

Ilse Merete Munk Vejborg, Radiologisk Klinik

Jan Bonde, Intensiv Klinik

Jens Christian Nilsson, Thoraksanæstesiologisk Klinik

Jens Hillingsø, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik

Jesper Erdal, Neurologisk Klinik

Jesper Ravn, Thorakskirurgisk Klinik

Karen Vitting Andersen, BørneUngeKlinikken

Kim Garde, Neuroanæstiologisk Klinik

Lars Kjeldsen, Hæmatologisk Klinik

Lene Lundvall, Gynækologisk Klinik

Linda Maria Hilsted, Klinisk Biokemi

Lisbeth Wiben Gundersen, Klinik for Ergo-og Fysioterapi

Liselotte Højgaard Klinisk Fysiologi, Nuclearmedicin og PET

Mads Klokker, Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik

Malene Rohrsted, Urologisk Klinik

Michael Vestergaard Thomsen, Klinik for Plast og Brandsår

Morten Bagge Hansen, Klinisk Immunologi

Morten Breindahl, Neonatal Klinikken

Morten Dornonville de la Cour, ØjenKlinikken

MortenZiebell, Neurokirurgisk Klinik

Niels Frimodt-Møller, Klinisk Mikrobiologi

Per Brøbech, Klinik for mave, tarm og leversygdomme

Steffen Birk, Klinisk Neurofysiologisk Klinik

Søren Boesgaard, Hjertemedicinsk Klinik

Søren Ziebe, FertilitetsKlinikken

Thomas Steengaard, Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik

Torsten Lauritsen, Anæstesi og OperationsKlinikken

Ulrik Lassen, Onkologisk Klinik

Vera Timmermans, Patologi

Åse Bengård Andersen, Infektiomedicinsk Klinik

Åse Krogh Rasmussen, Endokrinologisk Klinik

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift