Psykiatriens penge går til al muligt andet

Skrevet d. 07. april 2021

Vi er mange, der husker, da regeringen for under et år siden, og med opbakning fra støttepartierne på venstrefløjen, afsatte 600 mio. kr. til at forbedre forholdene for landets psykiatriske patienter.

Vi er mange, der husker, da regeringen for under et år siden, og med opbakning fra støttepartierne på venstrefløjen, afsatte 600 mio. kr. til at forbedre forholdene for landets psykiatriske patienter.Endelig fik den forsømte psykiatri lidt rygvind, og denne gang ikke bare fugle på taget, sådan som psykiatrien plejer at blive spist af med: 10 års-planer og den slags. Sjældent noget, der betyder meget - bortset fra god vilje.

Men nu skulle det blive konkret, og sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) kappede nærmest helt over i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

”Med aftalen sikrer vi et tiltrængt varigt og markant løft af psykiatrien i Danmark. Vi løfter kapaciteten, får flere hænder på gulvet og højner kvalitet i behandlingen. Samtidig indfører vi fleksibilitet i antallet af særlige pladser i psykiatrien, og dermed sikrer vi, at alle midler udnyttes og bruges fornuftigt,” sagde han - og de garantier kommer han til at angre.

Regionernes formand Stephanie Lose (V) var om muligt endnu mere begejstret: ”Titusindvis af danskere lider desværre af psykisk sygdom, og vi skylder både dem og deres pårørende at give en god og tryg behandling, når de har brug for hjælp fra sundhedsvæsenet. Jeg er glad for, at vi med aftalen nu kommer i gang med at investere pengene i mere kapacitet, flere senge og mere personale. I regionerne har vi fuld fokus på at gøre en god psykiatri endnu bedre, og med aftalen tager vi endnu et skridt – til gavn for patienterne, de pårørende og vores medarbejdere,” sagde hun temmelig triumferende.

Nu indhentes sundhedsministeren og formanden for Danske Regioner så af virkeligheden – og nu står de forpjuskede og afklædte tilbage på perronen, ydmyget af de kyniske regioner, som har underløbet løfterne og planerne. 

I Region Nordjylland redder Ulla Astman (Soc.) sit regionsregnskab ved rent ud sat at stjæle - eller låne, som hun sikkert selv vil kalde det - psykiatriens penge til at lukke hullerne i regnskabet. Af de i alt 60 millioner kroner, som Region Nordjylland i 2020 modtog fra statskassen, er brugt på alt muligt andet – de skulle have styrket en sønderskudt psykiatri, men det kommer ikke til at ske i denne omgang. Pengene er brugt. Pist væk. 

“Ellers var regnskabet ikke gået op,” har regionens koncerndirektør Roeland Løfberg forklaret til Altinget.

I landets største region, Region Hovedstaden, er det samme sket. Denne region fik 141 mio. kr. af regeringen og støttepartierne, men 91 mio. kr. er endt med at blive brugt til at afvikle gæld til leasing af apparater – og altså ikke til at styrke psykiatrien.

Læs mere i Altinget, som har fulgt sagerne.

Begge regioner, Region Nordjylland og Region Hovedstaden, har haft travlt med at finde på, hvordan dette løftebrud kan gøres godt igen. De mener begge, at pengene nok skal nå frem til de aftalte formål, bare ikke nu - pengene kommer senere. Det var ganske vist ikke meningen. Tværtimod havde regeringen og støttepartierne bedt om en akut indsats.

Regioner har altså valgt at bruge psykiatriens pengene på helt andre måder end aftalt, og i en anden takt end tiltænkt. 

Nu da pressen har opdaget dette julenummer, og i øvrigt også Enhedslistens Pernille Skipper, som forlanger svar fra sundhedsministeren i sagen, så skal det måske lykkes, at pengene ender hos psykiatrien, bare med betydelig forsinkelse. Sådan var det ikke nødvendigvis gået uden denne opmærksomhed fra offentligheden. I hvert tilfælde har de to regioner ikke spillet med åbne kort - og beskrevet problemerne af egen drift. Tydeligt havde de tænkt at de kunne flyve under radaren - og vi kan kun gisne om, hvad forklaringen mon har været med deres stilleleg. 

Sagen viser, at regionerne stort set udelukkende har fokus på somatikken – det er den indsats, som skal sikre regionsformændene genvalg til kommunal- og regionsvalget til november. På det punkt betyder psykiatrien desværre ingenting.

Vores regering har, akkurat som den forrige, bebudet en sundhedsreform. Når den skal skrues sammen, så bør det overvejes at flytte psykiatrien ud af regionerne. De magter ikke at prioritere området. Heller kommunerne dur til psykiatrien – de går fra den ene pinlige sag til den næste. Man kan tydeligvis ikke stole på hverken regioner eller kommuner, når det gælder psykiatrien.

I stedet skal psykiatrien samles i en statslig enhed og den samlede psykiatri skal på finansloven. Regeringen og Folketinget skal kunne holdes ansvarlig for indsatsen.

Magnus Heunicke kommer jo ikke til at påtage sig et medansvar for, at de afsatte beløb faktisk når frem til psykiatrien. Men han burde have forudset, hvad der ville ske med pengene. Formålene skulle være langt mere konkrete og veldefinerede, og regeringen og partierne bag finanslovsaftalen burde have indset, at det ikke er tilstrækkeligt at finde pengene - det skal også være muligt at bruge pengene som tiltænkt. Nu ligger de, som de har redt.

I Danmark har vi ikke tradition for dybere evalueringer af, hvad pengene fra utallige planer på sundhedsområdet faktisk er gået til. Det er et kæmpeproblem, og der er al mulig grund til at frygte, at politikerne bag planerne og offentligheden vil blive chokeret, hvis man en dag skulle finde på at tjekke, hvad der faktisk skete med bevillingerne.

I virkeligheden er ønsket om sådanne grundige evalueringer beskedne. Politikerne er vist tilfredse med at blive krediteret for at afsætte pengene - og score de politiske point. Så er det nemmere at se gennem fingre med, hvad der skete bagefter.

Men sundt er det ikke.