Politikere og hospitalschefer - lyt til karkirurgen Sillesen

Skrevet d. 20. November 2018

Hvis man selv kunne undgå at blive ramt af visse sygdomme, så ville det ubetinget gælde om at slippe for de snigende diagnoser som åreforkalkning eller KOL.

Ganske vist burde disse sygdomme i udgangspunktet have bedre prognoser end visse andre sygdomme, men patienter med f.eks. åreforkalkning rammes dobbelt, først af en tyngende og lumskt udviklende sygdom og dernæst af svigtende behandling – og så kan det gå galt for dem, og de ender uværgerligt med at være dårligere stillet end patienter, som startede med en livstruende akut sygdom.

Vi er snart dér, hvor de akutte patienter overlever, mens patienter med sygdomme som åreforkalkning og KOL dør, ofte efter et langt, forfærdeligt forløb.

Det er desværre ingen nyhed, at det danske sundhedsvæsen er præget af en uhyggelig ulighed. Så er det straks mindre velbeskrevet, hvad der reelt deler patienterne i et A-hold, som får den bedste behandling, og et B-hold som spises af med sekundær kvalitet.

Ofte er skillelinjen, hvor akut sygdommen er (foruden mange andre forhold: køn, uddannelse og social status). En snigende sygdom a la åreforkalkning fører sjældent frem til førsteklasses behandling, mens akutte sygdomme, hvor mennesker kastes ud i pludselig og alvorlig sygdom, f.eks. kræft eller akutte hjertesygdomme, får masser af opmærksomhed og den gode behandling med pakkeforløb og bedre bemanding med læger og sygeplejersker.

Det er skræmmende, men ofte sandt, at det bedre 'kan betale sig' at få en akut alvorlig sygdom end en snigende diagnose, fordi de akutte patienter ofte kommer hurtigt i behandling, og dér er samfundet parat til at betale prisen.

Og altså modsat med de snigende sygdomme. De savner politisk opmærksomhed, og der er ingen politikere på barrikaderne for disse patienter - og derfor mangler de også opmærksomhed fra sundhedsvæsnet.

For et par uger siden udstillede Etisk Råd samvittighedsproblemerne for det danske sundhedsvæsen med de store uligheder mellem den akutte dræber, lungekræft, og den snigende dræber, KOL. Desværre trængte budskabet ikke igennem. Det er som at slå uppercutslag i en dyne.

I Sundhedspolitisk Tidsskrift sætter en af vores fremmeste karkiruger, Henrik Sillesen, ord på kampen for at sikre danskere med åreforkalkning et tiltrængt løft i behandlingen.

På hjerteområdet er det et paradoks, at en blodprop i hjertet straks leder patienten ind i et pakkeforløb, med behandlingsgaranti og hele molevitten – herunder også politikernes synlige kontrol - mens det straks er anderledes med åreforkalkning. Det er en sygdom, der ganske vist kan føre til netop blodpropper. Men dér er ingen pakkeforløb og heller ingen politisk opmærksomhed.

Derfor er det, som en af frontkæmperne i netop denne krig, Henrik Silllesen, ledende overlæge på Karkirurgisk Klinisk, Rigshospitalet, siger til Sundhedspolitisk Tidsskrift: ”Rigtig svært at få det prioriteret på sygehusene.”

Hans pointe er, at pakkeforløbene automatisk opnår den høje prioritering, og derefter er der ikke råd til at behandle åreforkalkning som den alvorlige sygdom fortjener.

Henrik Sillesen mener, at denne prioritering er en fejl. For åreforkalkning i de perifere kar er en alvorlig tilstand. Og det er også en tilstand, som sygehusene faktisk kan gøre noget ved. “Vi har masser af tilstande inden for karkirurgi, hvor patienterne har brug for operation meget hurtigt, men ikke kan komme til, fordi der ikke er kapacitet til det,” siger han.

Hans pointe er denne: “Jeg ser patienter med åreforkalkning som en overset patientgruppe, fordi de egentlig har brug for langt hurtigere behandling, end de får, men fordi man ikke har lavet tilsvarende regler som for hjerte- og kræftpatienter, så må de vente op til 30 dage, som er den generelle behandlingsgarant, vi har.”

Henrik Sillesen har ret, og gid han kunne råbe nogle politikere op, som vil tage denne sag op. Det fortjener den.

Men endnu bedre var det, hvis systemet selv, altså sygehusene, prioriterede disse patienter lige så højt som de akutte patienter. 

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift