Pinlig konference om regionernes fremtid

Skrevet d. 09. November 2018

Så inviterede Danske Regioner til debat om fremtidens sundhedsvæsen på Axelborg i København, og den invitation blev der i den grad købt ind på. I lokalet var 400 deltagere og fra starten af en kolossal energi. Ja, der kunne have været mange flere, men der var ikke plads.

At der var mange var måske ikke så underligt al den stund, at Danske Regioner havde allieret sig med en række organisationer: Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter, og der var også en masse andre faglige organisationer.
 
Formålet med dette debatmøde fremgik ikke krystalklart af programmet - men ingen i lokalet var i tvivl om, at det her handlede om regionernes overlevelse - arrangementet var rettet frontalt imod Lars Løkke Rasmussen-regeringens og Dansk Folkepartis plan om at aflive eller begrænse regionernes betydning for sundheden i Danmark. Denne dag skulle regeringens sundhedsreform sættes til debat.
 
Og det viste sig straks at være det store problem med dette debatmøde, at denne regeringens sundhedsreform endnu ikke er præsenteret og velsagtens heller ikke præsenteres i indeværende år. 
 
Danske Regioner havde med andre ord inviteret til sin egen begravelse - og håbet var vel, at forsamlingen kunne blæse liv i deres projekt. Men kisten var tom, og når afdøde udebliver, så bør begravelser altså aflyses. Bare som en grundregel.
 
Men den vej gik Danske Regioner ikke. I stedet kæmpede organisationen på for at gennemføre deres projekt. 
 
Men det førte til den mest retningsløse og konfuse konference, der nogensinde er gennemført for det danske sundhedsvæsen. Her var ingen gennemtænkte oplæg og ingen inspirerende input til ny organisering. I stedet drønede en ordstyrer fra TV2 News rundt mellem publikum og stak mikrofonen op i næsen på dem og fik deres helt ustrukturerede, rent ud sagt uigennemtænkte bidrag til en ellers vigtig debat. 
 
Her var ingen rød tråd, til gengæld var der frit spil for organsationerne til at lufte deres særlige ønsker - alt fra tandplejernes ønske om få få munden inkluderet i sundheden og manden, som mener, at insulin er overflødigt og burde erstattes med motion. 
 
Ved at klø på med arrangementet begik Danske Regioner et gevaldigt selvmål. I stedet for at vise opbakningen til regionerne fra patienter og centrale faggrupper, så kom konferencen til at illustrere regionernes afmagt, når det gælder dem, der reelt bestemmer over det danske sundhedsvæsen.
 
Den afmagt fremgik i neonskrift af deltagerlisten. Den afsluttende debat var - selvsagt - politisk, og her sad fem-seks medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg. Men netop den kreds har bare ikke magten over regionernes fremtid. I panelet var der til gengæld ingen repræsentanter fra det vigtigste parti overhovedet, Venstre. Det var reelt en ydmygelse af regionernes projekt, tænk, Venstre gad ikke deltage.
 
Men værre endnu - her var heller ingen Lars Løkke Rasmussen, selve hovedpersonen når det gælder regionernes fremtid. Han var der ikke, og det var hans ministerium heller ikke. Men så kunne man måske nøjes med landets sundhedsminister, men hun var der heller ikke. Ej heller topfolkene i departementet.
 
Den anden hovedperson i dramaet om regionernes fremtid, Kristian Thulesen Dahl (DF), var der heller ikke og heller ikke de mest markante og indflydelsesrige tilhængere af projektet i Socialdemokratiet. 
 
Alle disse centrale personer i beslutningerne om sundhedsvæsenets fremtid havde fundet på noget andet denne dag, og det viser mere end noget andet, at regionerne ikke har nogen som helst indflydelse på sin egen fremtid.
 
Der var sandelig mange andre, man savnede denne dag. Men ikke repræsentanter fra en masse patientforeninger, og de har indlysende masser af meninger om sundhedsvæsenets fremtid. De var dér til overflod. Men Kræftens Bekæmpelse deltog ikke med sine topfolk denne dag. Hverken direktør Jesper Fisker eller Helen Bernt Andersen prioriterede arrangementet. Hjerteforeningen valgte også at lade sine topfolk blive hjemme. Bare et par eksempler.
 
Regionerne kunne velsagtens også have håbet på opbakning fra klinikerne i det danske sundhedsvæsen. Dem, der til daglig står overfor patienter og pårørende, men de blev også hjemme, sammen med f.eks. de lægevidenskabelige selskaber. Der var vist også afbud fra en hel del pressefolk.
 
De udeblevne aktører er selvfølgelig et problem - men det er næsten værre hvis de, der faktisk var til stede i lokalet, vælger at putte sig, og det valgte kommunerne at gøre. De var talstærkt repræsenteret, men selvom der taltes meget om den manglende sammenhængskraft i sundhedsvæsenet, sektorovergange og siloer - så sad kommunerne i hovedsagen på hænderne. Deres manglende engagement kunne godt få én til at mistænke, at regionerne nok ikke har en dybfølt opbakning fra den kant.
 
Derfor blev denne præmature begravelse en total fiasko for alle dem, der håber, at regionerne fortsætter med at være en bærende konstruktion i den danske sundhedssektor, og som har svært ved at se, at det overhovedet lader sig gøre at opbygge et velfungerende hospitalsvæsen uden dem.
 
I stedet kan man bare ærgre sig - igen - over, at regionerne aldrig har forstået at dokumentere deres værdi - ja, at regionerne er så elendige til at kommunikere sine sejre. Det kan vise sig at blive en fatal fejl. 

About the Author

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift