Opfordring: Se på de dyre lægemidler som anlægsudgifter

Skrevet d. 28. Juni 2019

Få ting er sikre, når det gælder lægemidler – men to er bombesikre, nemlig at lægemidlerne bliver stadigt mere specialiserede, og at de bliver dyrere og dyrere. 

Blandt forklaringerne på tendensen er, at udviklingen af lægemidler bliver stadigt mere targetterede – nu retter de sig direkte mod veldefinerede gener eller molekyler. Af samme grund bliver lægemidlerne smallere, når man ser på deres målgrupper, men også stadigt mere effektive. De første lægemidler, som kurerer alvorlige, livstruende sygdomme er lanceret, og nu skal sundhedssystemerne lære at håndtere dem.

Medicinrådet behandlede på sit seneste møde sådan et lægemiddel, Luxturna, som endnu ikke har fundet sin danske pris. Men i USA er listeprisen formidabel høj, nemlig fem-seks mio. kr. Til gengæld kureres patienterne, som er ramt af en meget sjælden øjensygdom. Sygdommen dukker op, når patienterne er børn, og siden mister de langsomt, men sikkert deres syn, indtil de før eller siden bliver blinde.

Uanset hvor fantastisk lægemidlets resultater måtte være, er en pris på fem mio. kr. en udfordring for forståelsen. Kan det virkelig være rimeligt, at en lægemiddelproducent skal betales så skyhøj en pris for en vare, som ikke er dyr at producere – når først omkostningerne til forskningen er betalt?

Vi ved om moderne lægemidler, at deres pris vil blive selve omdrejningspunktet for den offentlige opmærksomhed, ja, debatten bliver så voldsom, at den overskygger effekten af lægemidlerne, herunder også deres reelle betydning for samfundsøkonomien. 

Sådan gik det med Spinraza, som også har fantastisk effekt for patienter med en sjælden sygdom, nemlig muskelsvindsygdomme SMA. Også det lægemiddel var dyrt - ligesom effekten var høj og populationen smal. Danmarks dom var hård – nej tak, kun meget få patienter kan komme i betragtning, fordi evidensen var for lav.

Ikke desto mindre har stort set alle vestlige lande, undtagen Danmark valgt at indføre behandlingen til en temmelig bred målgruppe, mens det danske Medicinråd stadig stritter imod – og prisen for den modstand betales af 24 navngivne patienter, som ville have været i behandling for længst, hvis de var født i Sverige eller Norge – men altså ikke i Danmark.

Når Folketingets sundhedspolitikere og regeringen ikke har reageret voldsomt på denne uretfærdighed, så er det fordi, at Medicinrådet og Amgros har haft held til at overbevise politikerne om, at prisen er absurd urealistisk. Men realiteten er, at Danmark – og alle andre lande – har fået tilbudt en markant, men hemmelig rabat. Man gætter på 40 procent. Det forhindrer bare ikke, at Medicinrådet og Amgros vedblivende henviser til den oprindelige pris.

Nu er Luxturna på vej mod en tilsvarende skæbne – og igen kommer danske patienter til at betale prisen, fordi de, der skal træffe beslutningerne, kan få det til at fremstå som om lægemiddelproducenterne er griske og vanvittige – og så er de ovenikøbet alene om at kende de hemmelige priser, og derfor kan de spille på de såkaldte listepriser, som imidlertid aldrig bliver realiseret, men som fastholder billedet af en grisk industri. 

Når Medicinrådet og Amgros har held med sin strategi, så hænger det også sammen med, at offentligheden ikke forstår, hvad de nye behandlinger magter. Luxturna har – tro det eller ej – helbredende effekt. Derfor kan man ikke uden videre sammenligne det med gængse lægemidler, f.eks. meget dyre immunterapier, som godt kan koste 800.000 kr. Også de er fantastiske, og snart vil nogle af dem dokumentere helbredelse.

Men selv i den sammenligning ser fem mio. kr ud af meget. Den sammenligning er dog heller ikke fair. Hvor en immunterapi i dag måske kan udsætte død med f.eks. seks år, så helbreder Luxturna sin sygdom.

Så man på det regnestykke ud fra et virksomhedsøkonomisk perspektiv, så er Luxturna en anlægsinvestering, mens immunterapi er en driftsudgift, som skal afholdes hvert år. Og set over hele sygdomsforløbet, så koster immunterapien seks gange 800.000 kr. altså 4,8 mio. kr., hvorefter patienten er død. Luxturna koster nogenlunde det samme – til gengæld er patient spillevende og seende og derfor også produktiv og i stand til at betale sine skatter. 

Faktisk burde samfundet se på lægemidler som Luxturna, som var det en anlægsinvestering. Den slags investeringer afskriver virksomheder over en periode, som svarer til varigheden af den ønskede effekt. Ud fra den betragtning vil Luxturna være en overordentlig rentabel investering.

Desværre er netop den tankegang ikke brugbar for offentlige budgetter. Sundhedsvæsenet er ikke parat til at se på lægemidlers pris ud fra den vinkel – og det er den offentlige sektor i det hele taget heller ikke. Her anvender man klassiske økonomiske briller, hvor man til produktions- og markedsføringsomkostningerne kan tillægge en avance, som er præcis så høj, at forbrugerne vil betale prisen. Set med de briller, så er prissætningen af smalle lægemidler sandelig skudt i låget, fordi produktionsomkostningerne bestemt ikke er store.

Men overfor det står medicinalindustriens synsvinkel, og den drejer sig om, hvad deres lægemidler er værd: Hvilke fordele får patienterne? Hvad er de reelle omkostninger for sundhedsvæsenet? Og for samfundet? og hvad kan lægemidlet give af besparelser for samfundet? Det er jo en helt anden synsvinkel, og den vil med højeffektive lægemidler til stærkt belastede patienter uvægerligt føre til meget høje priser.

Men hvis medicinalindustrien har lavet sit hjemmearbejde, så vil det være fornuftige investeringer for skatteyderne. 

Denne tilgang til prissætning behøver bestemt ikke være så tosset. Der er jo masser af produkter, som er prissat efter den klassiske model, som reelt er forfærdelige investeringer for skatteyderne på kort sigt og ofte endnu værre på langt sigt. 

For at forstå moderne prissætning på smalle lægemidler er man også nødt til at se på den population, lægemidlet retter sig mod og derfor også påvirkningen af medicinbudgetterne. 

I Danmark er patientpopulationen til Luxturna omkring 20. Så mange - eller få - vil have gavn af behandlingen, og der dukker et nyt tilfælde op sjældnere end hvert år. Derudover er omkring 10 patienter ramt af sygdommen, men de vil ikke have gavn af Luxturna. 

Når dette lægemiddel er introduceret, koster det altså – om man så må sige – fem mio. kr. cirka hvert andet år. Reelt er det denne omkostning, som Medicinrådet afviser - og dermed straffer Danmark de ganske få patienter, som er ramt af denne forfærdelige sygdom, der invaliderer de berørte, og som bliver til en enorm belastning for deres pårørende og selvfølgelig også samfundet. Og dette regnestykke er jo ovenikøbet inden, at der er forhandlet en betydelig rabat på plads.

Denne investering burde sammenlignes med mange andre sundhedsinterventioner, f.eks. lungetransplantationer eller børn med behov for partikelkanonen i Aarhus – og når det gælder den slags interventioner, så er der ingen, der skeler til prisen. Det er kun, når det handler om lægemidler, hvor private virksomheder har en avance, at debatten raser – og derfor skal man som patient håbe på at have behov for kirurgi snarere end lægemidler.

Danmark har indlysende behov for en grundig debat af disse mekanismer. Hvis vi lukker øjnene, sådan som Medicinrådet gør, så bliver danske patienter snydt i forhold til patienter i andre lande, som kigger mere på effekt end pris, end Danmark gør.

Før eller siden kommer det til at eksplodere op i ansigterne på de politikere, som er ansvarlige. 

Samtidig må man opfordre til at se på introduktionen af avancerede lægemidler nogenlunde, som når kirurgien fejrer sine triumfer, eller når nye teknologier – f.eks. partikelkanonen i Aarhus – kan få stærke fonde som A. P. Møllers til at deltage med store beløb, og hvor introduktionen fejres med flag på busserne.

Sådanne fejringer burde – når priserne er forhandlet på plads, og alt er i orden – også kunne omfatte introduktionen af lægemidler med spektakulære effekter. I dag risikerer sådanne nye behandlinger at blive lagt for had - og det er ikke i orden, slet ikke på vegne af patienterne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift