Omtanke, tak - nu lægger vi brikkerne til det næste sundhedsvæsen

Skrevet d. 28. maj 2020

Landets hospitaler er ved at indrette sig på situationen efter coronakrisen. Lige nu tumler de med planerne for at indhente de udskudte behandlinger. Det er kritisk planlægning, som følges tæt af patienterne. Allerede nu har Region Hovedstaden meddelt, at det ikke bliver i år, at ventelisterne høvles ned.

Også de andre regioner kæmper med ventelisterne, og også de får svært ved at indhente det tabte. I Region Nordjylland har man mere konsekvent end andre tænkt sig at trække på privathospitalerne til at lukke hullerne. 

Det er nu, at de første sten lægges til fundamentet under det fremtidige sundhedsvæsen i Danmark. Risikoen for, at løsningerne ikke bliver gennemtænkte, er kolossal. Uanset at sundhedsvæsenet har håndteret coronatruslen med bravour, så lider det danske sundhedsvæsen under, at der er alt for mange aktører, som nu hver for sig vil forsøge at løse - eller undertrykke -  hver deres problemer og helt uden en samlet plan. 

Hver af disse aktører skal også evaluere indsatsen. Hvad gik godt, hvor gik det galt, og hvad skal der satses på. Også den evaluering måtte gerne foretages efter en samlet plan.

Det er den slags spørgsmål, som skal endevendes og diskuteres i forbindelse med Sundhedspolitisk Tidsskrifts virtuelle debatter Hvad nu, sundhedsvæsen?, som har otte sessioner og starter 11. juni. Her skal en række af eksperter, beslutningstagere og politikere diskutere løsninger til Danmarks næste sundhedsvæsen, og alle inviteres med til at deltage i debatten og stille spørgsmål undervejs. 

Lige nu er det spørgsmålet, hvornår og hvordan sundhedsvæsenet er tilbage i normale omdrejninger - og hvad der så skal ske.

Helt fundamentalt er økonomiforhandlingerne netop gået i gang, og spillet om sundhedsvæsenets milliarder er gået ind i sine afgørende faser. Spørgsmålet er, hvor stor en luns sundheden skal have af samfundskagen - og helt afgørende er jo, hvor stor kagen egentlig er, nu da Danmark har investeret uhørt mange milliarder i at afbøde virkningerne af coronatruslen på det danske samfund.

Politikerne, som ellers opførte sig eksemplarisk, da krisen var på sit højeste, har taget rustningerne på igen, og nu er de på udkig efter syndebukke. Al interesse retter sig mod behovet for nedlukningen af samfundet. Var det nu nødvendigt. Og var det fagligt velbegrundet - eller ren politik. Det skænderi kan være nødvendigt rent politisk. Men det bliver næppe kønt og nok heller ikke brugbart for sundhedsvæsenet.

Snart begynder imidlertid en anden, men tilsvarende leg, og den handler om hvorvidt den komplette omprioritering af hospitalernes arbejde virkelig var nødvendig. Burde man ikke have sat flere ressourcer af til at passe alle de andre patienter og ikke satse hele butikken på intensivafdelingerne og organiseringen omkring dem? Kunne man have forudset, at landets intensivafdelinger ikke ville blive så belastede. Og hvorfor valgte intensivafdelingerne hver deres strategi og endte derfor med at håndtere de mest belastede patienter meget forskelligt. Hvem gjorde det rigtigst?

De diskussioner er til gengæld vigtige, fordi Danmark skal ruste sig til den næste epidemi, og der skal vi magte at kalibrere indsatsen mere begavet.

Når det gælder fremtidens sundhedsvæsen er det meste i sin vorden. Coronakrisen kan starte den nødvendige gentænkning af hele organiseringen af sundhedsindsatsen.

Følg med, når det starter med den første session 11. juni - med Lars Løkke Rasmussen (V), overvismanden Carl-Johan Dalgaard, formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) og formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S) - de skal diskutere de store linjer i fremtidens sundhedsvæsen. Ordstyrerne er Nynne Bjerre Christensen og Elisabeth Tissot Ludvig.

Læs mere her og meld dig til her: Hvad nu, sundhedsvæsen?